Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordskok (helianthus tuberosus) - Jordskorpen, se Jorden - Jordskred - Jordskud (bot.) - Jordskygge, se Maaneformørkelse - Jordskyld - Jordskælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybt i Rækker med 1 m Afstand og 50 cm
Afstand i Rækkerne. Naar de bliver staaende
paa samme Sted i fl. Aar, forsvinder
efterhaanden Regelmæssigheden i Anlægget.
P. F.
Jordskorpen, se Jorden.
Jordskred. Et J. er Glidning af et Parti
Jord (som før var en Del af Jordbunden) ned
ad et hældende Terrain. Med Ordet J.
betegnes ogsaa det Strøg, hvorfra Glidningen er
sket sammen med de derfra flyttede Masser
(smlg. Ordet »Stenskred«, som ogsaa har en
dobbelt Betydning). Nogle J. forekommer paa
Fjældsider. Paa den skandinaviske Halvø er
det i Reglen Morænemasser, som kommer paa
Glid formedelst Gennemblødning, ell. fordi
Elvenes gravende Virksomhed i Tidernes Løb
har berøvet Masserne deres støttende Fod. Fra
Alperne og Klippebjergene har man
Meddelelser om, at det ikke alene er Morænemasser,
men undertiden ogsaa førglaciale, løse
Bjergarters Lag, som kommer i Bevægelse.
De betydeligste J. i Norge og Sverige er dog
ikke de, der gaar ned ad Fjældsider, men de,
som Hinder Sted i Dalenes Lerbakker. I den
kvaternære Tid, da Landet laa lavere end nu,
afsattes i Fjordene store Lermasser af Slam,
som Elvene førte med sig. Ved Landets
Stigning er Fjordene blevne til Dale, og Elvene
har saa gennem Tidernes Løb udført et stort
udgravende Arbejde i Løsterrainet i
Dalbundene. Herunder er det hændt og hænder det
fremdeles nu og da, at bløde Lermasser paa
een Gang kommer paa Glid og som en Grød
ell. tyk Suppe flyder ned igennem Dalene.
Det betydeligste skandinaviske J. fra nyere
Tid fandt Sted Natten mellem 18. og 19. Maj
1893 i Værdalen, en Dal, som fra Ø. gaar
ned til Throndhjems-Fjorden. Paa Nordsiden
af Dalen var et Bakkelandskab af Ler; ved
Midnatstid begyndte Leret at flyde ud paa et
enkelt Sted i Bakkefoden nær Elven; en
Sideelv mundede ud her. Større og større Partier
af Lerbakkerne fulgte efter, og i Løbet af en
halv Times Tid havde der dannet sig en
tallerkenformet Indsænkning vel 2,5 km i den
ene Retning og 2 km lodret derpaa. De
udgledne Masser er som en Lergrød flydt ud
gennem en forholdsvis smal Aabning og har
udbredt sig ned over langs Hovedelven over
et Areal af omtr. 8 km2. Masserne
opdæmmede Elven, saa der ovf. dem dannede sig en
Sø. Denne blev i Tiden efter Skredet udtappet
dels ved en Kanal, dels ved Elvens egen
gravende Virksomhed. Saavel paa det Strøg,
hvorfra Skredet udgik, som paa de af Ler og Vand
oversvømmede Strøg var der gode Gaarde. At
Katastrofen indtraf midt om Natten, forøgede
Ulykkens Størrelse. Der omkom ved dette
Skred 111 Mennesker. Saavel i de
throndhjemske Dale som flere Steder i det
søndenfjeldske Norge har tidligere lignende J. fundet
Sted; de har dog kun undtagelsesvis haft
større Omfang. Det mest ødelæggende
indtraf i Septbr 1345 i Guldalen, en anden af
de throndhjemske Dale. De udgledne Masser
opdæmmede her en stor Sø, og denne brød
(efter et Par Dages Forløb?) pludselig
igennem Dæmningen, hvorved Dalbunden ndf. blev
oversvømmet med vandblandet Ler. C. 50
Gaarde ødelagdes, og mange Mennesker
omkom. Fra Sverige er ingen saa betydelige J.
beskrevne. Ret som det er, hænder det baade
der og i Norge, at mindre J. ødelægger Dele
af Jernbanelegemerne og saaledes foraarsager
Driftsstandsninger.
Af J. i fremmede Lande er særlig bekendt
et, som indtraf 1887, hvorved en Del af Byen
Zug i Schweiz sank ned under den
tilgrænsende Sø. Dette J. blev meget nøje studeret
af Schweiz-Geologen Heim m. fl. Store J., som
er indtrufne ved Anlægget af Panamakanalen,
har ofte været omtalte. (Litt.: H. Reusch,
»Værdalskredet« [i »Norge’s geol. Unders.
Aarbog«, 1899]; Helland og Steen,
»Lerfaldet i Guldalen 1345« [i »Archiv f. Math. og
Naturvd.«, 1894]; Heim, »Die Catastrophe von
Zug« [Zürich 1888]. Teoretiske Betragtninger
indeholdes i: G. F. Becker, Mechanics of
the Panama Canal Slides i U. S. A. Geol. Survey
Prof. Papers 98 N. [1916]; L. v. Post skildrer
et J., som ødelagde en Jernbanelinie i
Bohuslän, i »Sveriges Geologiska Undersöknings
Årbok« [1911]).
H. R.
Jordskud (bot.) kaldes saadanne
Ernæringsskud, som søger bort fra Lyset for at vokse
under Jordens Overflade; de bærer væsentlig
Lavblade, er ikke grønne, har andre Opgaver
end Lysskuddene og er som oftest forsynede
med Birødder. (Se Løg, Rhizom,
Katablast, Skud).
V. A. P.
Jordskygge, se Maaneformørkelse.
Jordskyld er Benævnelsen paa en fast
aarlig Afgift, der hviler paa mange Ejendomme i
Danmark saavel i Købstæderne som paa
Landet. Afgiften, der udredes af enhver Besidder
af Ejendommen, svares enten til en Privatmand
ell. til det offentlige (Stat, Kommune, offentlig
Stiftelse o. l.), jfr Grundbyrde.
H. Gr.
Jordskælv er en fra Jordens Indre
udgaaende bølgeformig Bevægelse af Jordskorpen.
Studiet af J. kaldes Seismologi (af græ.,
σείσμός, et J.). Den simpleste Maade, hvorpaa
Oplysninger om et J. kan skaffes til Veje, er
at man samler ind mundtlige og skriftlige
Meddelelser fra Beboerne af den rystede Egn. Det
første, som det gælder at faa paa det rene, er
en nøje Fastsættelse af Tiden; en Vanskelighed
ved dette er, at Urene paa Landet uden for
Telegraf- og Jernbanestationerne ikke er
synderlig at lide paa; ved nøjere Undersøgelse
finder man, at selv mange daglig kontrolerede,
offentlige Ure ikke gaar rigtig paa 1/2 Minut.
For det andet søger man at faa Beskrivelser af
Bevægelsens Art og ledsagende Fænomener, om
der mærkedes eet ell. fl. Stød ell. en tydelig
Bølgning, om der hørtes en Lyd, og hvorledes
denne var o. s. v. Et J. synes gerne for en
Iagttager at bevæge sig mod en bestemt
Himmelegn; Angivelserne derom er det dog ikke
muligt at bygge meget paa, idet det viser sig,
at Iagttagere paa samme Sted kan angive
Retningen meget forskellig. For det tredie kan
der, foruden Beretningerne om større
Ødelæggelser, naar saadanne indtræffer, faas
adskillige Meddelelser om J.’s mindre
fremtrædende Virkninger, f. Eks. Retningen, i hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
