- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordskælv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møbler blev forskubbet, ell. Hængelamper kom
til at svinge, Bølgning i Havet ell. Indsøer
m. m. — Et J. kendes forskellig stærkt i den
Egn, det har sin Udbredelse i, idet der er een
Strækning, hvor det optræder voldsomst, og
hvorfra det forplanter sig svagere og svagere
til Omgivelserne. For at angive Styrken paa
et bestemt Sted har man (de Rossi og Forel)
opstillet følgende Skala:

1) Meget svag Rystelse, kun observeret med
fine Instrumenter.

2) Svag Rystelse, kun bemærket af en øvet
Iagttager ell. ved Hjælp af Apparater.

3) Rystelse, iagttagen af Folk, som i
Øjeblikket var ubeskæftigede.

4) Rystelse, bemærket af en hel Del Folk i
Virksomhed, Klirren af løse Genstande, Døre,
Vinduer, Ovndøre, Knagen i Gulvene.

5) Rystelse, mærket af enhver. Møbler og
Senge rystes; en og anden Klokke i Husene
ringer.

6) Folk vækkes af Søvne; Lysekroner og
Hængelamper kommer i Svingning; alle
frithængende Klokker i Husene giver Lyd, Pendulure
standser. Enkelte Personer bliver forskrækkede
og forlader Husene.

7) Løse Genstande kastes over Ende;
Kirkeklokkerne begynder at lyde; alm.
Forskrækkelse; dog ingen Skade paa Husene.

8) Skorstene falder ned; Murvægge slaar
Revner.

9) En Del Bygninger ødelægges delvis ell.
ganske.

10) Store Ødelæggelser; Jorden slaar Revner;
Stykker falder ud af Fjældsiderne.

Til nøjere Fastsættelse af de Bevægelser, et
Punkt af Jordoverfladen udfører under et J.,
har man konstrueret særlige Apparater,
Seismografer. En væsentlig Ting ved en
Seismograf er, at man faar et Legeme, der i det
væsentlige forbliver ubevægeligt, medens Jorden
ryster. Man kan f. Eks. hænge op en tung
Vægt i en Spiralfjeder. Paa Grund af
Trægheden forbliver en saadan Vægt omtr.
ubevægelig, hvad vertikal Bevægelse angaar, under et
ikke alt for langvarigt J. Udgaar fra Vægten
en horisontal Stift, der skriver paa en
vertikal, roterende, sodet Cylinder, kan man faa en
grafisk Fremstilling af den vertikale
Komponent al Bevægelsen under et J. Ved et
tilsvarende Arrangement kan de to horisontale
Komponenter af Bevægelsen optegnes. Ved
skarpsindige Anordninger har man kunnet
indrette det saaledes, at et nøjagtigt Urværk
sættes i Gang ved J.’s Beg., hvorved denne
fikseres og de omtalte Cylindere drejes. Ved at
studere de af Seismograferne optegnede
Svingningslinier, saakaldte Seismogrammer, har man
fundet, at der foran Hovedsvingningerne gaar
mindre Svingninger. Hovedsvingningerne, som
forplanter sig langs Jordoverfladen, iler frem
med en Hurtighed af 3,5 km i Sek.

For J. af liden Styrke har man iagttaget, at
Bevægelsen ikke er større end 1—3 mm. Dybt,
løst Jordsmon synes at virke som en Stødpude
ved J.; i Slettelande kendes derfor yderst
sjælden J. Farligst er et tyndt Jorddække over
hældende Klippegrund. Man har i Egne, hvor
fast Fjæld og løs Grund veksler. Eksempler paa,
at Huse paa Fjæld har været uskadte, medens
de paa løs Grund er ødelagte. Ved betydelige
J. danner der sig Spalter i Jordbunden.
Undertiden er det iagttaget, at Sprækker aabner
sig og dernæst lukker sig under
Jordskælvbølgens Fremadskriden. Det er endog hændt, at
Mennesker er blevne opslugte af en Spalte,
undertiden helt, undertiden delvis, idet noget
af Legemet har raget op, og Resten er blevet
knust ved Sammenslutning af Spaltevæggene.
Aabne Sprækker dannes fornemmelig langs
stejle Skrænter. I Norge har man paa mange
Steder i Fjældegnene iagttaget Spalter, der
øjensynlig er dannede i fordums Tid, ved at
Siderne under eet ell. fl. Stød er revnede fra
hverandre. Naar et J. indtræffer etsteds under
Havet, sættes dette selv i Bevægelse. Der
opstaar da forsk. Slags Bølger. Først har man
Jordskælvbølgen i den faste Jordskorpe,
Jordbølgen. Den forplanter sig hurtigst til Siderne
og vil, naar den kommer til Kysten, føles som
J. Idet den vandrer frem under Havet, sættes
dette i Bevægelse, og en Havbølge viser sig paa
Kysten samtidig med J.; den kan betegnes som
den hurtig fremskridende Havbølge. Idet den
vandrer frem under Skibe, faar de et Stød, der
undertiden kan være meget stærkt. En anden
Slags Bølgning forplanter sig gennem Havet
fra Udgangsstedet efter Tyngdens Love paa
samme Maade som Bølgningen paa en Dam,
naar man har kastet en Sten ud. Denne
Bølgning gaar langsomt og kaldes den store
Havbølgning. Bølgeryggene for denne Slags Bølger
maa antages at være meget brede, undertiden
kanske 10—50 km. Idet disse Bølgerygge
nærmer sig Kysten, brydes de. Forsiderne bliver
stejlere, og Kammene løfter sig højere. Disse
store Jordskælvbølger kan vokse til en meget
betydelig Højde og med ødelæggende Magt
vælte sig ind paa Kysterne. Lima’s Havnestad
Callao blev 1724 overskyllet af en 30 m høj
Jordskælvbølge, som ødelagde Husene og dræbte
næsten alle Indbyggerne. Af 23 Skibe, som laa
paa Havnen, sank de 19; de tiloversblevne 4
førtes ca. 10 km ind i Landet. De store
Jordskælvbølger har ofte forplantet sig over det
stille Ocean fra Sydamerika’s Kyst til Japan og
omvendt. — Stedet under Jorden, hvorfra et
J. udgaar, kaldes dets Centrum. Det Sted paa
Overfladen over Centrum, hvor det først
spores, hedder dets Epicentrum. Linier, som
forbinder de St. paa Overfladen, hvor J.
indtræffer samtidig, kaldes Tidslinier. Idet et J.’s
Styrke gradvis aftager under dets Forplantning,
bliver disse Linier, naar bortses fra mindre
Uregelmæssigheder, ogsaa Linier for samme Styrke
af J. Optrækker man Tidslinierne paa et Kort,
finder man kun sjælden, at de danner
nogenledes fuldkomne Cirkler; de har gerne elliptisk
ell. uregelmæssig Form. Ved Hjælp af de
inderste Tidslinier finder man Epicentrums
Beliggenhed. Vanskeligere er det at danne sig en
Forestilling om det Dyb i Jordens Indre,
hvorfra J. udgaar, altsaa om Centrums Beliggenhed.
De Metoder, man har angivet, er ikke
synderlig paalidelige, og de Tal, man kommer til, er
meget forsk., fra 1 1/2 til 170 km, det sidste Tal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free