Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordskælv - Jordslag - Jordsmon, se Jordbund - Jordspisen (Geofagi) - Jordstjerne (Geaster Mich.) - Jordstrøm, elektrisk Strøm i Jorden - Jordstængel (bot.) d. s. s. Jordskud, se Skud - Jordstød, se Jordskælv - Jordsvale, se Svaler - Jordsvin (Orycteropus Geoffr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling har man i Aug. Sieberg: »Handb.
d. Erdbebenkunde« [1904]. C. F. Kolderup:
»Norges jordskælv« [Bergens Museums Aarbok
1913]; R. Kjellén, »Sveriges jordskalf«
[Göteborg 1910]).
H. R.
Jordslag kaldes Pletter, frembragte paa
fugtigt Tøj af Jord, Støv ell. Mug. De af
sidstnævnte Aarsag frembragte Pletter har som
Regel en særegen, saakaldet jordslaaet
Lugt, der genfindes i fugtige Kældere o. l. St.
K. M.
Jordsmon, se Jordbund.
Jordspisen (Geofagi). Nydelsen af Jord,
især fed Lerjord, skyldes dels økonomiske,
dels patologiske, dels overtroiske Motiver. I
særlig fattige Lande blandes Jord i Melet og
bages til Brød, f. Eks. i Lapland og Finland.
Som Lækkeri nydes Jord selv i Europa
(Lüneburg, Italien) og desuden pletvis over den
hele Jord, navnlig i varmere Egne (Persien,
Kina, Guinea-Kysten, flere Øer i Stillehavet).
Særlig hos Indianerne i Orinoco- og
Amazon-Flodens Opland er J. alm., og det var her,
at Opmærksomheden først ret blev henledet
paa J. ved Alex. v. Humboldt’s Skildring af
Otomakerne. J. af patologiske Grunde er
næsten lige saa udbredt som J. af økonomiske.
Paa mange Steder saavel i Europa som i de
fremmede Verdensdele mener man, at
Fødselen lettes, naar svangre Kvinder nyder Jord.
Desuden bruges Jord som Lægemiddel mod
mange Sygdomme. Ogsaa religiøse Motiver
spiller en Rolle: i Guatemala spiser man smaa
Helgenbilleder af Jord, som antages at værne
mod alt ondt. — Grundene til J. er sikkert
fl. Dels kan visse Jordarter være velsmagende,
dels tjener de til, blandede i Melet, at
forbedre Bagningen af Brødet. Den patologiske
J. synes at være knyttet til visse Sygdomme
ell. have sin Grund i en alm. pervers
Tilbøjelighed til ualmindelige Spiser. (Litt.: R.
Lasch i »Mittheilungen der
Anthropologischen Gesellschaft in Wien«, XXVIII [Wien
1898]).
(C. Fr.). K. B.-S.
Jordstjerne (Geáster Mich.), Slægt af
Bugsvampe. Det kugle- ell. ægformede
Frugtlegemes Væg (Peridiet) bestaar af to Lag; mod
Modningen spalter det ydre Lag sig fra
Frugtlegemets Spids ned mod Grunden i fl. ell. færre
— 5 til 20 — Flige, der ved Indtørring bøjer
sig stjerneformet tilbage, hvorved det indre,
tynde Lag (det indre Peridie), som omslutter
Sporerne, blottes; Frugtlegemet er i Beg.
kamret, men ved Sporemodningen er
Kammervæggene allerede opløste, saa at det indre Peridie
kun omslutter Haarvæv og Sporer; disse føres
ud gennem en Aabning i Spidsen af Peridiet.
C. 50 Arter, hvoraf adskillige forekommer i
Danmark og Skandinavien. De findes især paa
Sandbund i Skove, navnlig Naaleskove, men er
ikke almindelige. De hyppigst forekommende
Arter er G. fornicatus (Corda) Fr. med i Reglen
4-delt, G. rufescens Fr. med 5—8-delt og G.
hygrometrica Pers. med 7—20-delt ydre Peridie.
C. R.
Jordstrøm, elektrisk Strøm i Jorden, giver
sig især til Kende ved at trænge op i
Telegrafledningerne gennem disses Jordplader.
Undertiden, især under »magnetiske Uvejr«,
kan den frembringe Forstyrrelser i
Telegraferingen. Nøjere Besked har man faaet (1898)
ved den videnskabelige Bearbejdelse af et
stort Antal Iagttagelser, der i Løbet af fl. Aar
er gjort over J. i de tyske Telegrafledninger.
Det har her vist sig, at Strømmen har en
udpræget daglig Gang. Den er stærkest mellem
11 og 12 Middag og gaar da mod Sydøst;
derpaa svinger dens Retning hurtig gennem S.
til V., og samtidig bliver Styrken fl. Gange
mindre. Kl. 4 gaar Strømmen mod Nordvest
og har naaet et nyt, men mindre Maksimum
for derpaa med aftagende Styrke og gennem
en temmelig indviklet Bevægelse i Løbet af
Natten at svinge gennem N. til Ø. Omtr. Kl. 8
Morgen er den svagest og gaar lige mod Ø.,
men vokser derpaa hurtig under fortsat
Drejning til sit Middagsmaksimum. Denne daglige
Gang er mindst regelmæssig om Vinteren. Ved
Sammenligning med Jordmagnetismens
Forandringer paa forsk. Punkter af Jordkloden
viser det sig, at J. staar i et Aarsagsforhold
til disse, medens det ikke lader sig gøre at
opfatte J. som induceret ved Jordmagnetismens
Forandringer.
K. S. K.
Jordstængel (bot.) d. s. s. Jordskud, se
Skud.
Jordstød, se Jordskælv.
Jordsvale, se Svaler.
Jordsvin (Orycteropus Geoffr.) er Pattedyr
af Gumlernes Orden, nærmest beslægtede med
Skældyrene (Manis), og danner den
oprindeligste Slægt inden for Ordenen. Det er temmelig
store, c. 2 m lange, klodsede Dyr. Hovedet er
langstrakt, næsten cylindrisk, bredest ved
Øjnene, svagt afsmalnende fortil, hvor det ender
med en noget tykkere Tryne, hvis Næsebor er
omgivne af en Krans af Børster. Meget
fremtrædende er de vældige, udstaaende, tilspidsede,
nedadtil tragtformede Øren. Spytkirtlerne
stærkt udviklede; Munden er meget lille,
og J. faar som Myreslugerne sin Føde, der
udelukkende bestaar af Termitter og Myrer,
ved at indfange disse med sin lange,
baandformede, bagtil tykke, klæbrige og tornede
Tunge. Herved bliver For- og Hjørnetænder
overflødige, og disse mangler derfor helt, men
der findes dog 8—10/8 blivende Tænder, af
hvilke de forreste er en Del vantrevne og
falder ud, før de bageste bryder frem. Hos
den udvoksne er der i Almindelighed 5/5
 |
| Jordsvin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
