Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Josephson, Ludvig Oskar - Josgad - Joshihito, Haru no Miya - Josias - Josias, Friedrich - Josija
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nya Teatern i Sthlm, ivrede han for det store
Skuespil, for Shakespeare og det klassiske
Drama og for Ibsen og Strindberg. 1890 knyttedes
han til Operaen. Foruden de nævnte
Teaterstykker og Publikationer maa fra den senere
Tid anføres hans »Teaterregie« (1892) og forsk.
Smaahæfter, Studier og Kritikker.
O. Th.
Josgad (Jasgad), tyrk. By i Lilleasien 250
km S. f. Sinope ved en Flod, som Ø. fra falder
i Kizil-Irmak (Halys). J., der ligger paa
Karavanvejen mellem Angora og Sivas, skal efter
Tozer (Turkish Armenia and Eastern Asia
Minor) have 15000 Indb., de fleste Tyrker.
Mest kendt er J. ved de mærkelige
Oldtidsminder, der findes i dens Omegn. Omtr. 20 km
NNV. f. J. ligger Boghaz-Koj ell. Bogaskøi, hvor
man paa den ene Side af en lille Flod finder
Ruiner af en By med Substruktionerne af et gl.
Palads, af Tyrkerne kaldet Bazarlik, vistnok
en gl Kongebolig, med adskillige Værelser
grupperede omkr. en Gaard. I et af Værelserne er
en Tronstol af Sten, smykket med mærkeligt
Billedværk. Til Stedet sendtes først fra
Frankrig en videnskabelig Ekspedition under Ernest
Chantre, men den hindredes, trods den fra
Sultanen modtagne Tilladelse, af Tyrkerne i
at foretage egl. Udgravninger. Siden fik
derimod, takket være Sultanens Venskab med
Kejser Vilhelm, en tysk Ekspedition under Prof.
H. Winckler ikke blot Tilladelse til at foretage
Udgravninger, men ogsaa Hjælp af Tyrkerne.
Der blev gjort vigtigle Fund, særligt af
Indskrifter i Kileskrift, men kun faa Tekster er
udgivne, nærmest en Følge af Winckler’s
Sygdom og Død. Stedet var i 2. Aartusinde f. Kr.,
ligesom ogsaa senere, Midtpunkt i et mægtigt
Rige, hvis herskende Befolkning dannedes af
det Folk, som af Assyrerne kaldes Hatti eller
Khatti, og af Ægypterne Kheta, og som vi
gerne kalder Hetitter ell. Chetiter. I Landet
taltes foruden disse Folks Sprog fl. a. Tungemaal,
deriblandt et, der nærmest kan henregnes til
de ind. Sprog. Der er ogsaa fundet Indskrifter
i assyrisk (babylonsk) Skrift og Sprog. I det
hele tilhører de her fundne Indskrifter efter
E. Forrer (i »Sitzungsberichte d. Akad. der
Wissensch.« [Berlin 1919]) 8 forsk. Sprog. Paa
den anden Side af Floden, 1 km fra Bazarlik,
findes en Mængde Basreliefs, Skulpturer
huggede ud i Klippen; af de Indfødte kaldes Stedet
Jasili-Kaia, »de beskrevne Klipper«. Der er 3
Grupper. I den største ses paa den ene Side
omtr 40, paa den anden Side over 20 Figurer
at bevæge sig imod hinanden. Man har ment,
at Fremstillingen var af hist. Indhold. Barth
(1860) mente her at se Alyattes og Kyaxares
slutte Fred efter Solformørkelsen 585 f. Kr.
(se Lydien). Det er snarere Stedets
Guddomme, thi fl. Figurer har Vinger. 20 km
længere imod NØ. ved Øjuk findes ligeledes
Ruiner af et gl. Palads. To staaende Sfinkser
betegner Hovedindgangen. Salene er prydede
med Basreliefs, Grupper af Figurer, vist
religiøse Processioner. Paa den ene Side
bevæger de sig henimod en siddende kvindelig
Guddom, paa den anden hen imod Billedet af en
Tyr paa en Piedestal. Skulpturerne minder om
bab.-ass. Indflydelse; men de synes ogsaa at
bære Spor af Indflydelse fra Ægypten, fremfor
alt Sfinkser, om end hver enkelt Figur, ogsaa
Sfinkserne, har et nationalt særegent assiat.,
ikke-ægyptisk Præg. Disse Skulpturer tilhører
rimeligvis Tiden omtr. henimod 600 og maa
tilskrives Herskere i Landet. I Oldtiden hed
dette Landskab Pteria. (Litt.: Perrot et
Chipiez, L’Art dans l’Antiquité, IV [Paris
1887]; G. Perrot, L’Exploration
archéologique de la Galatie [Paris 1862]; Ramsay,
On the historical relation between Phrygia and
Cappadocia i Journal of the Royal Asiatic
Society XV [Lond. 1879]; H. J. van Lennep,
Travels in little known parts of Asia Minor
[New York 1870]).
V. S.
Joshihito [’dзo∫i-], Haru no Miya, jap.
Kejser siden 1912, f. i Tokio 31. Aug. 1879, Søn af
Mutsuhito (s. d.) og Haruko (s. d.).
Proklameredes 1889 som Tronfølger (kôtaishi), blev 1897
erklæret myndig og fik Sæde i Overhuset. J.
bar faaet en god og omfattende Uddannelse og
taler de europæiske Hovedsprog, især Fransk.
Han ægtede 1900 Prinsesse Sadako (f. 1884)
af Fyrstehuset Kujo. Ved Faderens Død blev
han Kejser, den 29. Juli 1912. J. nyder Ry for
at være liberalt sindet og Tilhænger af et
strengt konstitutionelt Styre. Ved sin
Tronbestigelse tog han Hertug Katsura (s. d.), der var
af beskeden Samuraiæt, til Storkammerherre,
skønt denne Stilling ellers kun gaves
Medlemmer af den fornemme Hofadel (kuge). J., der
er ret svagelig, lever i øvrigt meget
tilbagetrukket og spiller tilsyneladende ingen
fremtrædende Rolle i jap. Politik. — Hans ældste
Søn og Tronfølger er Hirohito (f. 1901).
Denne foretog i Foraaret 1921 en Rejse til
Europa, hvor han bl. a. besøgte England (Maj)
og Holland (Juni).
F. de F.
Josias, d. s. s. Josija.
Josias, Friedrich, Hertug af Sachsen,
Feltmarskal af Østerrig (1737—1815). Som Oberst
i et østerr. Rytterregiment deltog han i
Syvaarskrigen, blev 1773 Feltmarskalløjtnant, 1786
Statholder i Galizien. I Krigen mod Tyrkiet
1788 var han Armékorpschef under Laudon,
forsvarede Moldau og tog Del i Sejren ved
Fokschany. Ved Martinestie slog han den tyrk.
Hær, erobrede Bukarest og belønnedes herfor
med Udnævnelsen til Feltmarskal. I Kampene
1793—94 førte J. Overkommandoen over den
østerr. Hær, sejrede 1793 ved Aldenhoven og
Neerwinden og erobrede det flg. Aar Condé,
Valenciennes, Quesnoy og Landrecies, men led
derefter forsk. mindre Nederlag og sloges
afgørende ved Fleurus. J. forlod derefter for
stedse den østerr. Tjeneste og trak sig tilbage
til Coburg.
B. P. B.
Josija, Konge i Juda (639—609), var kun 8
Aar, da han efter Faderen Amon’s Mord
valgtes til Konge. Paa hans Tid undergik
Magtforholdene i Vestasien, store Omvæltninger.
Ægypten, der havde været holdt nede af Assyrien,
rejste sig under Psammetik. Det ass. Rige stod
for Fald, samtidig med at ny Folk hævede
sig omkr. det (Kaldæerne mod S., Mederne mod
Ø., Skytherne mod N.). Juda, der hidtil havde
staaet under ass. Indflydelse, fik derved en
vis Frihed, som just varede, gennem J.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
