Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joubert, Pieter - Jouffroy, François - Jouffroy, Théodore Simon - Jougne, Col de - Joule - Joule, James Prescott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Farmer og vandt hurtig; saa megen
Anseelse, at han 1860 valgtes ind i Volksraad.
Under Præsident Burger’s Rejse til Europa
1874 overdroges det J. at styre Republikken;
men da England 1877 annekterede den,
nægtede han at træde i eng. Tjeneste og sluttede
sig til P. Krüger, saa at han blev en af de 3,
som 1880 fik det Hverv at ordne en bevæbnet
Modstand mod det eng. Herredømme. Han
ledede derpaa Operationerne mod
Englænderne fra Slutn. af 1880 til Marts 1881, med det
Resultat, at England atter opgav Transvaal.
Det blev dog ikke ham, men P. Krüger, som
derefter valgtes til Republikkens Præsident,
men han vedblev at staa i Spidsen for Hæren
og indlagde sig paa ny Fortjenester, ved at
standse Jameson’s Indfald i Transvaal Decbr
1896. Ved Krigens Udbrud med England Oktbr
1899 førte han Overbefalingen over den
Hærstyrke, som rykkede ind i Natal, og det
lykkedes ham ogsaa at indeslutte den eng. General
White i Ladysmith, medens en anden Del af
Hæren sendtes ned til Pietermaritsburg i Haab
om, at den førstnævnte By snart vilde overgive
sig, saa at J. kunde følge efter (se
Boerkrigen). Dette skete ikke. J. blev ved et
Fald med Hesten nødt til at afgive
Kommandoen og rejste sig ikke mere. Hans Ledelse af
Boerernes første Operationer frembyder mange
Mangler, og dertil bidrog muligen ogsaa hans
spændte Forhold til Præsident Krüger, saa at
Enhed i Opfattelse manglede. I hvert Fald stod
han i militær Dygtighed langt tilbage for
General Botha.
P. Nw.
Jouffroy[зu’frwa], François, fr.
Billedhugger, f. 1. Febr 1806 i Dijon, d. 26. Juni
1882 i Laval. J., Elev af École des beaux arts
og af Ramey, 1832 Vinder af Rom-Prisen (for
»Kapaneus ramt af Lynet«), siden 1863 ansat
som Prof. i Skulptur ved Paris’ Kunstskole,
har skabt en Række Værker, som gennem
korrekt Formbehandling slutter sig til den
klassiske Retning: »Neapolitansk Hyrde paa en
Grav«, »Kains Forbandelse« (1838), »Skuffelsen«
(1840), »Drømmeri« (1848), »Erigone« (Marmor
1851, Mus. i Dijon) samt en Del dekorativ
Skulptur i Paris, saaledes det smukke
Vievandsbækken i St Germain l’Auxerrois,
»Kristus og Apostlene« til St Augustin’s Facade,
Statuerne »Straffen« og »Beskyttelsen« paa
Justitspaladset samt Gruppen »Den lyriske
Digtekunst« til Paris’ ny Opera. Af Portrætarbejder
kan nævnes en Statuette af Lamartine og en
Buste af Feltmarskal Nérestang i Versailles
(1867). J.’s interessanteste og betydeligste Værk
er den stilfulde og friske Gruppe »En ung Pige
betror Venus sin første Hemmelighed« (1839),
der kom til Luxembourg-Samlingen og findes
i Gengivelse i Ny Carlsbergs Glyptotek. Ogsaa
hans udstrakte Lærervirksomhed sikrer ham
kunsthistorisk Bet.
A. Hk.
Jouffroy [зu’frwa], Théodore Simon, fr.
Filosof (1796—1842). J. søgte at hævde
Psykologiens Selvstændighed over for Fysiologi og
Metafysik. Hans Psykologi er en udpræget
spiritualistisk Evnepsykologi. Jeg’et er ganske
uafhængigt af Legemet, er absolut aktivt og
derfor evigt og substantielt. Skrifter: Les
Sentiments du beau et du sublime (Thèse 1816),
Cours de droit naturel (2 Bd 1834—35),
Préface à la traduction des esquisses de phil.
morale de Dugald Stewart (1826), Préface à la
traduction des Œuvres de Reid (1835),
Mélanges philos (1833), Nouv. Mélanges phil. (1842),
Cours d’esthétique (1843), begge udg. af
Damiron, Corresp. (1901), udg. af A. Lair.
Edg. R.
Jougne, Col de [kål-’dö-зunj], Pas i
Jurabjergene i det schweiziske Kanton Vaud ved
den fr. Grænse. En Kørevej fører fra Orbe
over J. til Pontarlier. Siden 1873 gaar
Jernbanen Pontarlier—Simplon over J.
G. Ht.
Joule [dзu.£], Enhed for Energi i det
saakaldte praktiske System af elektriske
Enheder, smlg. elektriske
Maaleenheder, S. 919. 1 J. = 1 Wattsekund = 10 Mill.
Erg er omtr. ækvivalent med 0,24 Gramkalorier.
Abs. L.
Joule [dзu.£], James Prescott, eng.
Fysiker, f. 24. Decbr 1818 i Salford ved
Manchester, d. 11. Oktbr 1889 i Sale. J. blev
undervist hjemme, indtil han 1835 begyndte at
læse
Matematik og Kemi
hos Dalton.
Dette gav ham
Lyst til
videnskabelige
Forsøg; Faderen
overlod ham
et Værelse til
Laboratorium,
og allerede
Jan. 1838
beskrev han i
Sturgeon’s
Annals of
Electricity en
elektromagnetisk
Maskine, han
havde lavet.
1840 opdagede
og bestemte han Magnetiseringsgrænsen for
blødt Jern; sine Resultater anvendte han til
Konstruktion af bedre Elektromagneter, end
man før havde haft. Han indførte en bestemt
Enhed for elektrisk Strømstyrke ved Hjælp
af Strømmens Evne til at sønderdele Vand.
1840 paaviste han, at Varmeudviklingen i en
Strømleder forholder sig som dennes
Modstand, og til denne ikke helt ukendte Sætning
føjede han 1842 den ny, at Varmeudviklingen
tillige forholder sig som Strømstyrkens
Kvadrat. Disse Arbejder førte ham til at granske
Forbindelsen mellem mek. Arbejde og Varme,
og 21. Aug. 1843 gjorde han paa et Møde af
British Association Rede for en Række Forsøg
over »Magneto-Elektricitetens Varmeudvikling
og Varmens mek. Værdi«. Herved havde han
for første Gang ved Forsøg paavist, at der ved
Anvendelse af en vis Mængde Arbejde
frembringes en bestemt Varmemængde, og allerede
nu kunde han angive Varmeenhedens
Arbejdsværdi temmelig nøjagtig. Gennem en lang Rk.
Forsøg, der foreløbig afsluttedes 1849, fik J.
denne vigtige Konstant særdeles godt bestemt,
og han maa betragtes som den egl.
 |
| J. P. Joule. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
