Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joule, James Prescott - Joules Lov - jour - Jourdan, Jean Baptiste - Jourde, François - jourhavende - journal - Journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlægger af den ny Lære om Varmen som en
Energiform, der paa saa mange Maader har
givet den nyere Tids Fysik sit Præg (smlg. R.
Mayer, Colding, Helmholtz). I nær
Forbindelse hermed staar hans Arbejder over
Luftarternes Egenskaber og Lydens Teori. —
Skønt J. staar i første Række bl. 19. Aarh.’s
Fysikere, beklædte han aldrig nogen offentlig
Stilling som saadan, men styrede sammen med
en Broder Faderens Bryggeri, til det 1854 blev
solgt. Han savnede dog ikke Anerkendelse, stod
i Venskabsforhold til Englands betydeligste
Fysikere og var Medlem af mange lærde
Selskaber, bl. a. Royal Society i London. (Litt.:
The Scientific papers of J. P. J. [2 Bd, London
1884 og 1887]).
K. S. K.
Joules Lov [dзu.£s-]. se elektrisk
Strømvarme.
jour [зu.r] (fr.), Dag, i visse Forbindelser
tillige Vagt, Tjeneste. Saaledes betegner, naar
flere skiftevis deltager i den samme Tjeneste,
adjutant du jour ell. jourhavende
Adjutant den Officer, som den paagældende Dag
udfører Tjenesteforretningerne.
B. P. B.
Jourdan [зu’rdã], Jean Baptiste, Greve,
Pair, Marskal af Frankrig, f. i Limoges 29. Apr.
1762, d. i Paris 23. Novbr 1833. J. begyndte ved
Handelen, men forlod tidlig denne for at
deltage i den amerikanske Krig, i hvilken han
tjente som Underofficer (1778). 1784 vendte J.
tilbage til Frankrig og tog atter fat paa
Handelen. Revolutionen bragte ham dog ud af det
rolige Liv og ind i hans rette Element. Under
Dumouriez kæmpede J. i Holland og
avancerede hurtig til Divisionsgeneral (1793) og s. A.
Øverstbefalende paa den nordlige
Krigsskueplads. Hans fornuftige, veloverlagte Opposition
mod Velfærdskomiteen, der i blind Iver vilde
paabegynde en offensiv Bevægelse trods
Soldaternes Uøvethed, slette Udrustning og
daarlige Disciplin, havde nær bragt ham paa
Skafottet, men den besindige Carnot hjalp ham bort
fra Paris. Han begyndte igen ved Handelen,
men kaldtes snart efter til Hæren som
Øverstkommanderende for Sambre- og Maas-Hæren
(1794). Han vandt det betydningsfulde Slag ved
Fleurus (26. Juni 1794), indtog Namur og Liège,
gik over Rhinen (7. Septbr 1795) og slog
Hertugen af Württemberg ved Altkirchen (1796).
Det saa glimrende førte Felttog tog nu
pludselig en uheldig Vending, da Moreau uforsigtig
vovede sig for langt bort fra J., der nu
manglede den nødvendige Støtte paa sin højre Fløj
og derfor havde det ene Uheld efter det andet.
J. maatte tiltræde Tilbagetoget og søge over
paa venstre Rhinbred, hvilket var nok til at
bringe ham i Miskredit hos det letbevægelige
fr. Folk. Han blev kaldt bort fra Hæren, tog til
Paris og slog sig paa Politikken. To Gange
lykkedes det ham at blive valgt til Formand i de
Femhundredes Raad, i hvilken Egenskab han
virkede med stor Iver for Loven af 1798 om
den milit. Udskrivning, der fyldte Hærens
Rækker til Overflod. S. A. kom J. atter i aktiv
Tjeneste, denne Gang som Chef for
Donau-Hæren, men han gik for letsindig frem over
Rhinen og gennem Schwarzwald’s vildsomme
Passer til Kamp mod den dygtige Ærkehertug
Karl, der overvandt ham og tvang ham tilbage
igen over Rhinen. Syg og fortvivlet over sine
Uheld nedlagde J. Kommandoen i Massena’s
Hænder og viede sig igen til det politiske
Arbejde. Han var en af de faa Modstandere af
Statskuppet 18. Brumaire, hvilket bragte ham
i Unaade hos Bonaparte, en Unaade, der aldrig
ganske blev hævet og foreløbig fik sit Udslag
deri, at J. Dagen efter Statskuppet udvistes af
de Femhundredes Raad. Lefebre fik tilvejebragt
en tilsyneladende Forsoning mellem J. og
Bonaparte, der udnævnte ham til Generalinspektør
for Fodfolket og Rytteriet (21. Jan. 1800) og
senere paa Aaret anvendte ham i den
diplomatiske Tjeneste som Organisator og Styrer af
Piémont, hvilket i høj Grad laa for J.’s Evner.
Napoleon kunde 1804 ikke forbigaa ham til
Marskal og heller ikke ved den højtidelige
Kroning i Milano, men da senere Marskallerne fik
høje Titler efter de Slagmarker, paa hvilke de
havde udmærket sig, var J. i Forbindelse med
Brune de eneste, der ikke kom i Betragtning,
men J. kom heller aldrig til at virke direkte
under Napoleon i nogen Krig. I Napoleon’s
Glansperiode virkede J. hos Broderen Josef,
først i Neapel og senere i Spanien, dels som
milit. Raadgiver, dels som Hærfører, men
ganske uden Held. Han tog sin Afsked og slog sig
senere til Ro i Frankrig, hvor han mistvivlede
om Napoleon’s Sag og skød til den hældende
Vogn 1814. Under Kejserdømmet i de hundrede
Dage modtog han en Kommando i Besançon,
men han sluttede sig hurtig til Bourbon’erne
efter Nederlaget ved Waterloo. Ludvig XVIII
indsatte ham som Formand i den Krigsret, som
skulde dømme Ney, men J. fik Krigsretten
erklæret for inkompetent. Under de ny Forhold
steg J. saaledes i Kongens Gunst, at han
efterhaanden avancerede til Greve, Guvernør i
Grenoble og endelig til Pair Marts 1819.
(A. T. L.). O. M.
Jourde [зurd], François, fr.
Revolutionsmand (1843—93), blev tidlig ansat i et
Bankierhus i Paris og søgte 1868 selv at grundlægge
en Forretning. Under Paris’ Belejring 1870—71
var han Sergent i Nationalgarden, og da
Kommunens Oprør begyndte Marts 1871, blev han
som Medlem af den saakaldte Centralkomité
valgt til Kommunens Raad og overtog i April
Finansernes Styrelse. Han røgtede dette Hverv
med Dygtighed, stort Maadehold og
fuldstændig Uegennyttighed, men blev dog 1872 dømt til
Deportation og sendt til Ny-Kaledonien. Herfra
undkom han 1874 sammen med Rochefort og
P. Grousset, drog først til Schweiz (fordreves
herfra af sine tidligere Partifæller ved
Beskyldning for Forræderi) og derefter til
Bryssel, hvor han 1877 skrev Souvenirs d’un
membre de la Commune. Efter Amnestien 1880
vendte han tilbage til Paris, men søgte
forgæves Valg til Byraadet.
E. E.
jourhavende [’sju.r-], vagthavende, smlg.
jour.
journal [sjur’na’l] (fr.), Dagbog, Tidsskrift,
Tidende; se tillige ndfr.
Journal [sjur’na’l] (fr.), 1) kaldes en af
Primanoteringsbøgerne i det dobbelte
Bogholderi. Man betegner med dette Navn snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
