Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Journal - Journal des Débats - Journal des Savants - Journalhovedbog - Journalist - Journalistforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en egentlig Dagbog, som da ogsaa kaldes
Memorial, Primanota, Kladde, og
hvori i Tidsfølge i bogholderimæssig Form
udførlig indføres alle forefaldende
Forretningsbegivenheder, som ikke er kontante Ud- og
Indbetalinger, samt alle Overførselsposter, snart
en Bog, hvori Kassebogs- og Memorialposter
samles, ordnes og sammendrages, for derefter
fra denne Bog alene at overføres til
Hovedbogen.
(C. V. S.). Th. O.
2) De Optegnelser, Lægen nedskriver over
den Syges Befindende og dettes Forandring
fra Dag til Dag. Særlig paa Hospitalerne
spiller Journalføringen en stor Rolle, dels som
Meddelelsesmiddel mellem Afdelingens forsk.
Læger, dels som Grundlag for fremtidige
Undersøgelser om vedk. Sygdom. En J. begynder
gerne med Anamnesen (s. d.), derunder
indbefattet Oplysninger om Optræden af saadanne
sygelige Tilfælde i Patientens Slægt, der kan
antages at være af Bet. for den nuv. Sygdom
(særlig m. H. t. Arvelighed). Derefter følger
de Oplysninger, Patienten (eventuelt hans
Omgivelser) kan give om den nuv. Sygdoms
Udvikling og hidtidige Forløb, og derpaa Status
præsens, den nuv. Tilstand, ɔ: en Beskrivelse
af det Resultat, Lægen kommer til ved at
undersøge Patienten. Til sidst nedskrives den
Behandling, der nu er blevet ordineret.
(Lp. M.). P. H.
3) I alle Skibe er det befalet at indføre
alle Oplysninger om Skibets Sejlads,
foretagne Arbejder om Bord, Hændelser af
Interesse m. v. i en J. paa en saadan Maade, at
J. kan danne et Grundlag for Bedømmelsen af
Skibsføreisen, hvilket f. Eks. kan faa Bet. ved
retslige Afgørelser. Indførslen sker efter hver
Vagts Slutning og attesteres af den øverste
vagthavende Befalingsmand. J. benævnes
»Skibs-J.« i Orlogsskibe og »Skibsdagbogen« i
Handelsskibe. I J.’s Rubrikker indføres saaledes:
Skibets Kurser med Rettelser og udløbne
Distancer, Sejlføringen-, Lodskud, Vind og Vejr,
Barometer- og Termometervisning,
Observationer, Skibets Plads, Øvelser og Skibsarbejder,
retslige Handlinger, Hændelser af Interesse m.
m. Da ikke alt kan faa Plads i J., føres i større
Skibe til yderligere Oplysning, om det i denne
opførte en Del andre J., saasom Maskin-J.,
Maskinen vedrørende, Deviations-J., Kompasserne
vedrørende, Observations-J. for Kronometre og
Observationer, meteorologisk J. med flere.
C. B-h.
Journal des Débats [зur’nal-dæ-de’ba],
moderat-republikansk Avis, udkommer 7 Gange
ugentlig i Paris. Bladet stiftedes 1789 af
Baudouin under Titel J. d. d. et des décrets, men
har nu som fuldstændig; Titel J. d. d. politiques
et littéraires. Om Bladets Historie 1799—1854
se L. F. Bertin, under hvis Ledelse det
fuldstændig omdannedes baade m. H. t. Form
og Indhold. Et af de fremtrædende Træk ved
Bladet i denne Tid var Feuilletonen, J. d. D.
vedblev efter Februarrevolutionen at hævde
sin Stilling som en talentfuldt redigeret Avis; i
politisk Henseende lagde det ikke Skjul paa
sine orleanistiske Sympatier, men var uden
synderlig Indflydelse. Efter 1870 indtog det en
afventende Holdning, men sluttede sig ved
Thiers’ Fald til den konservative Republik. Af
Bladets Redaktører efter Bertin kan mærkes
Léon Say, Jules Bapst, Patinot og de Nalèche.
Bl. Medarbejderne har været Jules Janin,
Barrière, Renan og Philarète Chasles. (Litt.: Le
livre du centenaire du Journal des Débats
1789—1889 [Paris 1889]).
K. F.
Journal des Savants [зur’nal-dæ-sa’vã], fr.
Maanedsskrift for Videnskab og Litteratur,
stiftedes som det første periodiske Skrift i sin Art
af Denis de Sallo 5. Jan. 1665. Det udkom
indtil 1724 en Gang ugentlig, senere en Gang
maanedlig, og havde i den første Tid mere
Karakteren af et litterært Underholdningsmagasin
end af en videnskabelig Journal. Fra 1701 til
1792 ejedes J. d. S. af Staten og lededes af en
af de offentlige Autoriteter udnævnt
Redaktionskomité. 3. Novbr 1792 maatte Tidsskriftet
standse, men begyndte igen at udkomme 1.
Septbr 1816. Det nød Statsunderstøttede til
1903, da det overtoges af Institut de France,
som valgte en Kommission paa fem Medlemmer,
et for hver Sektion, til at lede Tidsskriftet. Fra
1909 har Académie des Inscriptions et Belles
Leitres overtaget dets Ledelse. Tidsskriftets
Indhold er nu begrænset til Afhandlinger om
Oldtiden og Middelalderen og til orientalske
Studier. (Litt.: H. Cocheris, Table
méthodique et analytique des articles du Journal des
Savants; précédée d’une notice historique sur
ce Journal [Paris 1869]).
K. F.
Journalhovedbog [sjur’na’l-], se amer.
Bogholderi.
Journalist [sjur-], en ved Pressen som
Redaktør ell. Medarbejder fast beskæftiget
Forf. I Modsætning til tidligere, hvor J.
rekruteredes bl. Personer med højst
forskelligartet Uddannelse, er der nu en ivrig
Bestræbelse i Gang for at skaffe J. en faglig
Uddannelse, bl. a. ved Oprettelsen af Journalistskoler
og ved Universitetsforelæsninger.
Journalistforeninger [sjur-], ɔ:
Sammenslutninger af Journalister med det Formaal at
varetage fælles Interesser og yde gensidig
Støtte, findes i de fleste europæiske Lande.
I Danmark bestaar en Rk.
Presseorganisationer, dannede dels efter politiske, dels efter
faglige Linier. »Journalistforeningen i
Kjøbenhavn«, stiftet 2. Marts 1880, omfatter Redaktører
og Journalister i Kbhvn og Provinsen; har et
Hjælpefond og en Alderdomsforsørgelseskasse,
hvilken sidste 1921 ejede 580130 Kr.; ejer
»Journalisternes Hus«, der giver delvis Fribolig for
gl. Journalister ell. deres Enker. »Kjøbenhavns
Journalistforbund«, stiftet 11. Decbr 1904,
omfatter udelukkende kjøbenhavnske Journalister.
Har hovedsagelig fagl. Formaal og har
gennemført Lønforhøjelser. Men Forbundet har udvidet
sin Virksomhed langt derudover. Har oprettet
en kontingentfri Hjælpefond og
Arbejdsløshedskasse, som 1921 ejede 333000 Kr. Udgav nogle
Aar Tidsskriftet »Pressens Magasin«, og
udgiver siden Stiftelsen Fagbladet »Journalisten«.
Har 1910 foranstaltet den aarligt
tilbagevendende kjøbenhavnske »Rundskuedag«, der er
bleven efterlignet i mange Provinsbyer og i fl.
europæiske Storstæder. Uddeler aarlig et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
