Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jouvenet - Joux, Val de - Jouy, Victor Joseph Étienne de - Jovanović, Jovan - Jovanovič, Stephan - Jovanovič, Vladimir - Jovellanos, Gaspar Melchor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Kunst repræsenteret i Darmstadt, Firenze
(Uffizi), München (gl. Pinakotek, to
Portrætter) m. m. (Litt.: Le Roy, J. [1861]).
A. Hk.
Joux [val-’dö-зu], Val de, en 22 km lang,
6—7 m bred græsklædt Bjergdal i Jurabjergene
i det schweiziske Kanton Vaud, ligger
1008—1050 m o. H. og gennemstrømmes i nordøstlig
Retning af Orbe, der kommer fra den lille Sø
Lac des Rousses ved La Cure, træder ind i
Schweiz og udmunder i den 8,7 km2 store og
33 m dybe J.-Sø. Denne forbindes ved en smal
Rende med Lac Brenet, fra hvilken fører et
underjordisk Afløb til Orbes anden, 2 1/2 km
nordligere liggende Kilde. Dalen omgives til
venstre af Mont Risoux, der skiller Dalen fra
Frankrig, til højre af Kæden Mont-Tendre.
Bjergskraaningerne bærer prægtige
Fyrreskove. Byg og Havre dyrkes i Dalen; den sidste
Kornsort modnes dog i Alm. ikke.
Befolkningen er fransktalende. Tilvirkning af Ure og
Knive blev allerede i 18. Aarh. Dalens
vigtigste Næringsvej ved Siden af Skovhugsten.
Omkring 1880 blev Hjemmeindustrien erstattet med
Fabriksdrift, der har taget Vandkraften i sin
Tjeneste. Landsbyerne Sentier og Brassus er
saaledes nu Fabrikbyer.
G. Ht.
Jouy [зu’i], Victor Joseph Étienne de,
fr. Forf., f. 12. Septbr 1764, d. 4. Septbr 1846.
Han førte et ret omflakkende Ungdomsliv og
gjorde lange Rejser til Amerika og Indien; blev
derefter Officer, men tog sin Afsked 1797 for
udelukkende at hellige sig til Litteraturen; 1815
blev han Medlem af Akademiet. Han er en af
Efterklangklassicismens sidste Støtter, og hans
Tragedier Tippo-Saïb (1813), Bélisaire (1818)
og Sylla (1822), der nu ganske er glemte,
havde ved deres Fremkomst en stor Succes. J.
har desuden skrevet Teksten til en Mængde
Operaer (Les Vestales, Fernand Cortez, Les
Abencérages, Moïse, Guillaume Tell o. s. v.).
Hans betydeligste Arbejde er L’Hermitte de la
Chaussée d’Antin ou Observations sur les mœurs
françaises au commencement du XIXe siècle
(1812—14), der efterfulgtes af L’Hermitte de
la Guyane (1816) og L’Hermitte en Province
(1824). J. har selv besørget Udgivelsen af sine
Œuvres complètes, der udkom 1823—28 (29
Bd).
Kr. N.
Jovanović [jå’vanåvit∫], Jovan, kaldet
Zmaj, serb. Digter (1833—1904), studerede
først Jura, men blev derefter Læge og
praktiserede fl. St. i Serbien, indtil han senere
bosatte sig i Wien. 1864 stiftede han det
humoristisk-satiriske Blad »Zmaj« (Dragen), som
vandt stor Tilslutning og gav ham hans
Tilnavn. Som Lyriker er han især kendt ved
Digtsamlingen »Djulići uveoci« (Visne Roser, 1872)
og sine »Dečije pesme« (Børnesange).
K. S.
Jovanovič [jåvanåvit∫], Stephan,
Friherre, østerrigsk General, f. 5. Jan. 1828 i
Pazariste, d. 8. Decbr 1885. Han deltog i Felttoget
i Italien 1848—49 og naaede i en Alder af 24
Aar Kaptajngraden. Efter at have været
anvendt i militærdiplomatisk Sendelse til Cattaro
og som Adjutant i General Rodich’s Stab i
Syddalmatien, var han 1861—65
Generalkonsul i Bosnien. 1865 traadte han igen ind i
Hæren som Oberst og udmærkede sig i Italien
1866. Han fik nu Garnison i Dalmatien,
ophøjedes til Friherre, blev 1876 forfremmet til
Feltmarskalløjtnant og fik det flg. Aar
Kommandoen over 18. Division i Spalato. Under
Felttoget i Bosnien og Herzegovina besatte han
den sidste Prov., hvor han fik
Overkommandoen. Efter at have undertrykt Opstanden 1882
udnævntes han til Statholder i Dalmatien.
B. P. B.
Jovanovič [jå’vanåvit∫], Vladimir, serb.
Politiker, f. 28. Septbr 1833, blev 1856 Prof. i
Belgrad i Nationaløkonomi og tog 1858 Del i
Fyrst Alexander’s Fordrivelse. Han blev nu
Redaktør af det officielle Blad, men maatte
1860 forlade Landet; udgav 1864—66 et
fransk-serbisk Blad i Genève og grundlagde 1866 i
Budapest den serbiske Nationalforening
(Omladina). 1869 blev han tillige med Bulgareren
Karavelov tiltalt som medskyldig i Mordet paa
Fyrst Michael i Serbien, men frifandtes. 1872
kom han tilbage til sit Fædreland, blev Medlem
af Nationalforsamlingen og var 1876—79
Finansminister (gennemførte det franske
Møntsystem.) og paa ny i Sommeren 1880. 1889
blev han Medlem af Statsraadet. Foruden
Oversættelser af W. Roscher’s og J. St. Mill’s
nationaløkonomiske Skr har han skrevet Les
Serbes et la mission de la Serbie dans l’Europe
d’Orient (1870) og The emancipation and unity
of the Serbian nation (1873).
E. E.
Jovellanos [kåwæ’ljanås], Gaspar Melchor
de, sp. Statsmand og Forf., f. 5. Jan. 1744 i
Gijón, d. i Vega (Asturien) 27. Novbr 1811.
Asturisk Adelsmand af Herkomst, altsaa
hørende til det kraftige og dygtige Bjergfolk, som
udgør maaske den bedste Del af den spanske
Nation, blev J. tidlig sendt til Universitetet
(først til Oviedo, siden til Avila og Alcalá),
hvor han studerede Teologi, Kirkeret og
Lovkyndighed; men da han 1766 skulde overtage et
gejstligt Embede, fik hans Venner og
Beskyttere ham til at slaa ind paa den juridiske
Embedsbane, og 1768 tiltraadte han en
Dommerstilling i Sevilla. Medens han her vedblev ivrig
og grundig, at studere Statsøkonomi og lgn.
Videnskaber og navnlig modtog stærk
Paavirkning af eng. Aand og Litteratur, virkede han
som ualmindelig duelig, human og uegennyttig
Embedsmand. Han rykkede efterhaanden op i
højere Stillinger — fra 1778 var han i Madrid
—, og under Karl III’s reformvenlige Regering,
ved Ministeren Cabarrus’ Venskab og
Beskyttelse, betroedes der ham talrige offentlige
Hverv, som han udførte til alm. Tilfredshed,
idet han samtidig erhvervede sig betydelig
Anseelse som Forf., baade i Prosa og Vers.
Fremfor alt beundredes J.’s Informe sobre la Ley
agraria, der skaffede ham et Navn i
Agrarlovgivningens Historie langt ud over Spaniens
Grænser. Men da Karl IV var kommen paa
Tronen og Yndlingen Godoy til Magten, drog
Cabarrus J. med i sit Fald: til Gengæld fordi
han havde forsvaret sin Beskytter, maatte han
1790 gaa i en Art Landflygtighed til sin
Fødeegn, hvor han saa levede en Rk. lykkelige Aar,
virkede for Næringsvejenes og
Kommunikationsmidlernes Forbedring og især for et
forbedret Skolevæsen, indtil Regeringen 1797 fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
