Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juárez, Benito - Juba (Flod) - Juba (Konger i Numidien) - Juba (lat. Metriker) - Jubal - Jubbulpore - Jubelaar ell. Afladsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hørte tidlig til det frisindede Parti; blev
1842 Dommer og 1846 Fiskal ved Statens
øverste Domstol samt valgtes s. A. til den meksik.
Kongres. Her foreslog han at sælge
Kirkegodserne for at dække Udgifterne til Krigen med
Nordamerika, men drev det kun til, at der
paalagdes Præsteskabet et Tvangslaan.
1847—52 var han Guvernør i sin Hjemstat,
gennemførte mange nyttige Indretninger og sørgede
især for Veje og Skoler, men viste sig desuden
som en dygtig og sparsommelig Finansmand.
1853 blev han forvist af Diktatoren Santa Anna
og tog Ophold i New Orleans, men kom tilbage
1855, deltog i Alvarez’ Opstand og var i
Oktbr—Decbr Justitsminister under denne, samt
gennemførte Loven om Afskaffelse af Præsternes
og Officerernes særlige Værneting. Han blev
paa ny Guvernør, men tog desuden vigtig Del
i den ny Forfatnings Udarbejdelse og valgtes
1857 til Formand for Højesteret og dermed til
Republikkens Vicepræsident. Da Præsident
Comonfort i Jan. 1858 blev fortrængt af det
klerikale Parti, overtog han paa Embeds Vegne
Præsidentskabet, opslog sit Sæde i Vera Cruz
og kundgjorde de vedtagne Love om
Kirkegodsernes Inddragelse, Trosfrihed og borgerligt
Ægteskab. Trods fl. Uheld fortsatte han
haardnakket Kampen mod sin Medbejler, General
Miramon, indtil hans Hærfører, Ortega, 22.
Decbr 1860 vandt en fuldstændig Sejr. Jan. 1861
drog J. ind i Meksiko, satte de nævnte Love i
Kraft og forviste Ærkebispen og 4 Bisper for
deres Modstand. Han blev ogsaa godkendt af
alle europæiske Magter (Nordamerika havde
allerede 1859 gjort dette) og valgtes i Juni til
Præsident. Men snart efter kom han i Strid
med England, Spanien og Frankrig, fordi han
af Hensyn til Landets trykkende finansielle
Stilling udsatte Betalingen af Statsgældens
Renter, og fremkaldte derved de tre Magters Tog
til Meksiko. Det lykkedes ham dog i Apr. 1862
at træffe Overenskomst med de to førstnævnte
Magter, medens Frankrig, der forfulgte særlige
Planer, fortsatte Kampen. I de første Aar var
denne en Rk. Nederlag for J.; Puebla og
Meksiko indtoges, og den østerrigske Ærkehertug
Maximilian udraabtes Apr. 1864 til Kejser,
medens J. selv maatte flygte til de nordlige
Stater og indskrænke Modstanden til en
Guerillakamp. Dog holdt han ud lige saa
haardnakket som tidligere mod det klerikale Parti,
støttet alene af Nordamerika. 1866 fik hans
Tilhængere bedre Held. og alt som de franske
Tropper drog bort fra Landet, genoprettede han
sit Herredømme. Endelig blev i Maj 1867
Maximilian tagen til Fange i Queretaro og
efter Krigsrets Dom, som J. stadfæstede,
skudt i Juni tidlige med sine to
Generaler, Miramon og Mejia; kort efter
indtoges Byerne Meksiko og Vera Cruz. Siden
styrede han først som Diktator og senere som
genvalgt Præsident; han gennemførte med
Strenghed Lovene mod Præsteskabet, men gav
Apr. 1869 en alm. politisk Amnesti. Han maatte
dog kæmpe mod fl. Oprør og kunde hverken
hævde Retssikkerheden mod Røverbanderne
ell. tilvejebringe Orden i Landets Finanser. I
Septbr 1871 genvalgtes han for 3. Gang til
Præsident, men der udbrød en stærk Opstand
mod ham i de nordlige Stater, og den var
endnu ikke kuet, da han døde af et
Slagtilfælde. Han var utvivlsomt en af de betydeligste
Statsmænd i de nyspanske Republikker
(»Meksiko’s Washington« har man kaldt ham)
og giver et godt Vidnesbyrd om sin Races
Evner til at modtage den europæiske Kultur.
(Litt.: Burke, Life of Benito J. [1894]).
E. E.
Juba, Djuba, Djeb, Djub, Flod i
Østafrika, udspringer paa Bjergene NØ. f.
Rudolf-Søen med 3 Kildefloder Web, Ganale og
Dava, af hvilke den midterste er den
betydeligste og den egl. Kildeflod. Efter Foreningen
strømmer den mod S. til det Indiske Ocean,
hvor den udmunder ikke langt fra Byen
Kismaju. I sit nedre Løb danner den Grænsen
mellem de britiske og de ital. Besiddelser. Den
kan befares af smaa Dampere, men Indløbet er
meget besværligt, da det spærres af en farlig
Barre, som kun har 2 m Vand. Den blev først
undersøgt 1865 af Von der Decken, der blev
myrdet ved Bardera, og den var i lang Tid
derefter saa godt som ukendt, indtil eng. og
ital. Officerer fra 1891 har kortlagt dens Løb.
C. A.
Juba, 1) J. I, Konge i Numidien, Søn af
Hiempsal II, optraadte under de romerske
Borgerkrige som en Modstander af Cæsar, med
hvem han allerede 62 f. Kr. havde et
Sammenstød. Aar 50 stillede Cæsar’s Partifælle,
Tribunen Gajus Scribonius Curio, Forslag om at
inddrage hans Rige, og Aaret efter gik han
med en Hær over til Afrika, men blev slaaet
af J., hvorpaa han dræbte sig selv. Senere
fortsatte J. i Forbindelse med de talrige
Pompejanere, som fandtes i Afrika, Modstanden mod
Cæsar, men efter Nederlaget ved Thapsus
berøvede han sig selv Livet (46). Af Numidien
kom en Del under Rom, medens en anden Del
forenedes med Mauretanien.
2) J. II, foreg.’s Søn, blev efter sin Faders
Nederlag ført i Fangenskab til Rom, men fik
senere af Octavianus en Del af Numidien
tilbage. Han havde i Rom beskæftiget sig meget
med hist. Studier og udgav derefter paa Græsk
en Del Værker ang. den rom., libyske, arab.
og ass. Historie og ligeledes om Malerkunstens
og Teatrets Historie. Han var en flittig, men
ikke meget fremragende Forf. Af hans
Værker haves nu kun Brudstykker, som er
samlede i Müller’s Fragmenta historicorum
græcorum, III. (Litt.: L. Lindegaard, i
»Nord. Tidsskr. f. Fil.«, 4. Rk. II).
H. H. R.
Juba, lat. Metriker fra Slutn. af 2. Aarh.
c. Kr., skrev en stor metrisk Haandbog
væsentlig efter den gr. Metriker Heliodor; den
blev stærkt benyttet af de senere Metrikere,
saa at vi kender J.’s System, uagtet hans Værk
er tabt.
A. B. D.
Jubal [ju.’bal], Søn af Kain.
Jubbulpore [dзabə£’pu.ə], se
Djabalpur.
Jubelaar ell. Afladsaar. I Slutn. af 1299
udbredtes pludselig et Rygte om, at 1. Jan. 1300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
