- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judén, Jakob - Judenburg - judex - Judic, Anna Marie Louise Damiens - Judica - Judicature acts - Judichær, Ole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Filosofi og Sædelære. Han vakte tit Forbitrelse
ved sine skarpe Domme, og hans Bog:
»Anteckningar af tankar i varianta ämnen« (1827)
fremkaldte en i Landets Historie enestaaende
Begivenhed. Hofretten lod den beslaglægge og
offentligt brænde paa Baal i Åbo. 1831 fik han
dog Oprejsning, idet Senatet ophævede
Hofrettens Dom. — J. førte »Fennofilernes«
teoretiske Drømme om en Højnelse af det finske
Sprog ud i det virkelige Liv, idet han krævede
praktisk set saadanne Kaar for det, som
muliggjorde dets Eksistens og Udvikling. Han blev
derved den første virkelige »Fennoman«. Digter
i Ordets egl. Forstand var J. ikke, skønt han
har skrevet Sange, som den Dag i Dag synges
alle Vegne i hans Fædreland. Han var en
Tænker og Moralist, som skrev Prosa i Versemaal
og digtede for at oplyse. Han var ikke original,
og dog har hans Virksomhed været af meget
stor Bet. for finsk Aandsliv. Han skrev jævnt
og klart om de dybeste Ting og saaede
utallige Frø til national Vækkelse. Mange af hans
Udtalelser lever som folkelige Ordsprog.
Eva M.

Judenburg [’ju.dənbork], By i den østerr.
Prov. Steiermark, ligger paa en Høj ved højre
Bred af Mur, og ved Jernbanelinien
Skt Michael—Tarvis, har (1910) 6000 Indb. og Jernindustri.
G. Ht.

judex (lat. af jus og dico »forkynder«),
Dommer. J. betegner i den rom. Civilproces —
saavel i Legisaktions- som i Formularprocessen
(se Formularproces) — den af Parterne
valgte, af Magistraten (Prætor) udnævnte
Edsvorne, der, efter at Magistraten in jure har
forberedt Sagen og Parterne ved den saakaldte
litis contestatio under Magistratens Medvirken
har formuleret Retstvisten in judicio,
gennemfører Bevisoptagelsen og i H. t. sin Dommered
ex animi sententia (»efter bedste
Samvittighed«) afsiger Dom (sententia). Denne Deling af
Processen i Forhandlingen in jure og in judicio,
der sikkert er lige saa gl som selve den
republikanske Forfatning, og som betød en
principiel Anerkendelse af den civile
Domsmyndigheds Uafhængighed af den udøvende
Statsmagt, det magistratiske imperium, bortfaldt
først hen i Kejsertiden, da den afløstes af den
i sit Væsen vilkaarlige, rent administrative
cognitio. Som tekn. Udtryk forekommer j.
endvidere i den rom. Straffeproces, dels som
Embedstitel (j. quæstionis) for den præsiderende
quæsitor i Quæstionsprocessen (quæstiones
perpetuæ
), dels — og fortrinsvis — som
Betegnelse for Medlemmerne af consilium, de
tilforordnede Edsvorne i Quæstionsprocessen. I
det byzantinske Retssprog anvendes
Betegnelsen j. for enhver kejserlig Embedsmand, der
udøver Dommermyndighed.
C. W. W.

Judic [зy’dik], Anna Marie Louise
Damiens
, kaldet J., fr. Operetteskuespillerinde,
f. 17. Juli 1849 i Semur (Côte d’Or), d. i Cannes 15.
Apr. 1911. J., hvis første sceniske Fremtræden
fandt Sted 2. Juni 1867 paa Gymnase i en mindre
Rolle i »Grandes Demoiselles«, begyndte at
vække Parisernes Opmærksomhed 1871 paa
Folies-Bergère ved sit Foredrag af Visen Ne
m’chatouillez pas
, steg i deres Gunst under et
4-aarigt Engagement (1872—76) ved
Bouffes-Parisiens og hævede sig, fra 1876 ved Variétés,
til Verdensry. J. ydede i en Række ny, direkte
for hende skrevne, og gl. Operetter en
ubestridelig første Rangs Kunst, om end paa et
stærkt begrænset, temmelig lavtliggende
Omraade; hendes Kunst havde dobbelt Bund: med
sit buttede Smil og sin elskværdige
Fremtræden var hun et Billede paa barnlig
Troskyldighed, men bag dette Ydre skjulte sig et meget
vidende Raffinement, der i et indsmigrende
Sangforedrag gav de halvkvædede Viser
Antydningens Pikanteri, medens samtidig hendes
skælmske Øjekast og hendes undertrykte
Latterkluk røbede den fulde Forstaaelse. Blandt
hendes Roller indtager »Frøken Nitouche« —
Ingenuen i de tvivlsomste Situationer — og
»Niniche« — den fhv. Kokotte som
Verdensdame — Hovedpladsen, thi i begge kunde hun
udfolde al sin Antydningskunst. Af hendes
øvrige Roller kan nævnes Therese i
»Kulhandlerne«, Titelrollerne i »Lili«, »Den skønne
Helene«, »Storhertuginden af Gerolstein«, Anna
i »Fa’ers Kone«, Anne-Marie i La Roussotte.
I 1880’erne foretog J. fl. Turneer baade i
Europa og Amerika — Kbhvn gæstede hun
saaledes Sommeren 1884 paa Folketeatret og
Vinteren 1890 paa Kasino, kom endnu en Gang
tilbage et Par Aar senere og optraadte da paa
Circus Variété som Visesangerske. Hun trak
sig derpaa i nogle Aar tilbage fra Scenen,
genoptraadte 1894 paa Variétés og opnaaede n. A.
paa Gymnase i Lemaître’s Komedie L’Age
difficile
den fine Kritiks Anerkendelse af hendes
Stemmes ungdommelige Ynde og hendes Spils
Taktfuldhed. En Række Anstandsroller, som
hun derpaa udførte paa forsk. af Paris’ Teatre,
supplerede Indtrykket af J.’s kunstneriske
Fysiognomi.
(A. A.). C. B-s.

Judica (lat.: »døm«), Navn paa 5. Søndag i
Fasten, taget efter dens Introitus Ps. 43.

Judicature acts [’dзu.dikətjə-’äkts] (eng.)
kaldes det Sæt af Lovgivningsbestemmelser, som
den nyere Tid har omordnet det eng.
Retsvæsen. Den første J. a. udstedtes 1873 og
efterfulgtes i de næste 20—30 Aar af fl. andre, alle
med det Formaal at gennemføre større
Ensartethed og Simpelhed i Retsplejen.
K. Hch.

Judichær [-kæ’r], Ole, dansk
Skibskonstruktør og Admiral, f. paa Gotland 20. Marts
1661, d. 29. Septbr 1729 i Næstved. Han rejste til
Kbhvn, blev 1683 Student, studerede Teologi,
men kom senere i Forbindelse med Ole
Rømer, der underviste ham i Matematik og fik
ham ansat hos Holmens Admiral Henrik Spann
som Huslærer. 1690 ansattes han som
Viceekvipagemester paa Bremerholm. Kort Tid derefter
overtog han Ledelsen af Skibsbyggeriet. Da
det første paa Nyholm byggede Linieskib
»Dannebrog« 1692 løb af Stablen, fik han som
Anerkendelse af sin Virksomhed Udnævnelse til
virkelig Ekvipagemester og Fabrikmester. Som
saadan vedblev han at virke indtil 1725 og
konstruerede i dette Tidsrum 23 Linieskibe og
9 Fregatter. J. har Æren for Indførelsen af
et videnskabeligt Grundlag ved
Skibskonstruktionen i Danmark. 1698 fik han Titel af
Kommandørkaptajn og steg efterhaanden til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free