Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judit - Judit's Bog - Judson, Adoniram - Judæ, Leo - Judæa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ene med hende, men overvældet af Vinen falder
i Søvn, afhugger hun hans Hoved med hans Sværd
og begiver sig med det tilbage til sit Folk, som
derpaa angriber og besejrer Lejren. J.’s Bog
findes i gr. Overs. i 3 Recensioner, men menes
opr. at være skrevet paa Hebræisk.
Affattelsestiden kan ikke sikkert bestemmes, men maa
falde mellem Makkabæer-Tiden og Slutn. af
1. Aarh. e. Kr., fra hvilken Tid den omtales.
J. P.
Judit’s Bog, se Judit.
Judson [’dзadsən], Adoniram, »Birmas
Apostel«, f. 9. Aug. 1788 i Malden i
Massachusetts, hvor hans Fader var Præst for en
kongregationalistisk Menighed, d. 12. Apr. 1850
paa det ind. Ocean. Allerede tidligt viste han
udmærkede Evner, men ogsaa stor
Ærgerrighed. Under Paavirkning af en af sine
Kammerater hyldede han en Tid lang deistiske
Anskuelser; men denne Kammerats pludselige
Død rystede ham dybt, og han begyndte nu at
studere Teologi i Andover. Læsningen af den
ind. Regeringskapellan Claudius Buchanan’s
The Star in the East vakte hans Begejstring
for Missionen i Østen. Der fandtes dengang
endnu ikke noget Ydremissions-Selskab i
Amerika; men en Henvendelse fra J. og nogle
andre unge Studerende gav Stødet til, at de
kongregationalistiske Menigheder oprettede et
Missionsselskab, det senere saa navnkundige
American Board of Commissioners for Foreign
Missions (1810).
1812 blev J. sendt til Kalkutta. Her virkede
eng. baptistiske Missionærer, og J. sluttede sig
til deres Syn paa Daaben og lod sig omdøbe
ved Neddykkelse. Dette skilte ham fra det
kongregationalistiske Missionsselskab, men gav
Anledning til, at de amer. Baptister oprettede et
særligt Missionsselskab for at støtte J. (1814).
Imidlertid havde det Ostindiske Kompagni, som
i det hele var meget uvillig sindet mod
Missionen, forbudt de amer. Missionærer at blive
i Indien. J. tog da til Rangoon i Birma (1813),
som dengang var et uafhængigt Rige med en
buddhistisk Befolkning. Med stor Iver lagde
han sig nu efter det vanskelige birmanske
Sprog, saa at han efter nogle Aars Forløb
kunde lade trykke en Katekismus og en Overs. af
Matthæusevangeliet. 1819 kunde han døbe den
første Birmaner, og snart fulgte fl. efter. 1824
kom det til Krig mellem Birma og den
eng.-ind. Regering. J. blev mistænkt for at være
eng. Spion og kastet i Fængsel i Hovedstaden
Ava. Hans kloge og tapre Hustru, som var den
eneste Udlænding, der ikke var fængslet, gjorde
det ene Forsøg efter det andet paa at formilde
hans Bødler; men først efter næsten 2 Aars
pinefuldt Fangenskab blev J. løsladt og
anvendt som Tolk ved Fredsunderhandlingerne
(1826). Derpaa virkede han atter for Missionen,
som især fik Tilslutning hos Karenerne, et
uciviliseret Bjergfolk i det Indre af Landet. 1840
udgav J. en Overs. paa Birmansk af hele
Biblen, der fra sagkyndig Side betegnes som den
mest fuldkomne Bibeloversættelse, der er
fremkommet i Indien. Derpaa arbejdede han paa
en stor eng.-birmansk Ordbog, som det dog
ikke var lykkedes ham at faa afsluttet, da han
1850 døde paa en Sørejse, som en Sygdom
havde nødt ham til at foretage. Han var 3 Gange
gift, alle 3 Gange med betydelige Kvinder, som
var deres Mand en udmærket Støtte i hans
Arbejde.
J. er et af de store Navne i den nyere
Missions Historie. Han har været medvirkende
ved de to ældste amer. Missionsselskabers
Tilblivelse, og Beretningerne om hans heroiske
Virksomhed har virket inspirerende paa
mange. I Birma har han været Banebryder for den
protestantiske Mission. Da han døde efter 37
Aars utrættelige Arbejde, var der over 7000
Karener og Birmaner, som havde modtaget
Daaben. (Litt.: Awer H. J. [A. J.’s første
Hustru], An Account of the American Baptist
Mission to the Burman Empire [2. Udg. London
1827]; F. Wayland, A Memoir of A. J. [2 Bd,
1853]; E. J. [A. J.’s Søn], The Life of A. J.
[1883]).
L. B-n.
Judæ (Jud), Leo, schweiz. Reformator, f.
1482 i Gemar i Alsace, d. 19. Juni 1542 i Zürich.
Han studerede i Basel, først Medicin, derefter
Teologi og sluttede inderligt Venskab med
Zwingli. En Tid var han Diakon i Basel og
blev saa Præst i St Pilt i Alsace, indtil 1519,
da han blev Zwingli’s Efterfølger som Præst
i Einsiedeln. Her blev han stærkt grebet og
paavirket af Luther’s Skr. Zwingli vilde
imidlertid have ham til Zürich, og det lykkedes
ogsaa 1523, og nu bidrog han, Zwingli’s
Melanchthon, som man har kaldt ham, meget til
Reformationens Gennemførelse der, navnlig var
den Zürichske Bibeloversættelse væsentlig hans
Værk. 1523 ægtede han en forhenværende
Nonne. Da han ikke følte sig skikket til at styre
og lede, vilde han efter Zwingli’s Død 1531 ikke
være hans Efterfølger, men udpegede dertil H.
Bullinger, og denne fandt, som fordum Zwingli,
i J. en trofast Støtte. Selv virkede han ved Ord
og Skrift, som uforfærdet Prædikant og flittig
Oversætter. Hans frikirkelige Idealisme truede
en Stund med at føre ham ind paa
Schwenkfeld’s Ideer, og denne gjorde alt for at vinde
ham, men det lykkedes Bullinger i Tide at
aabne hans Øjne og bevæge ham til at afbryde
Forbindelsen med Schwenkfeld. I
Forhandlingen om den første helvetiske Konfession tog han
ivrig Del. (Litt.: C. Pestalozzi, »L. J.«
[Elberfeld 1860]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Judæa, fra Makkabæertiden den gr.-rom.
Betegnelse for det af Jøderne beboede Land.
I 1. Makkabæer-Bog er det derfor omtr.
identisk med det gl. Juda, men efterhaanden som
Makkabæernes Magt udvidedes, betegner J. et
større Omraade, undertiden endog hele
Kanaan. I egl. Bet. anvendes det af Josefos og det
ny Test. om den S. f. Samaria liggende Del af
Palæstina, der bestaar af 11 Toparchier.
N.-Grænsen gaar fra Jabboq’s Udløb i Jordan V.
paa over Byerne Koreæ og Antipatris til
Middelhavet. Mod S. ligger Nabatæernes Rige, idet
Idumæa regnes til J. Mod Ø. er Grænsen
Jordan og det døde Hav, mod V. Middelhavet.
N.—S. strækker sig en Bjergryg, der falder
brat ned mod det døde Hav, men sænker sig
mod V. til shefela, den frugtbare Kystslette,
hvor Filisterne i sin Tid boede. Højderyggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
