- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Judæa - Juel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som danner Kernen i Juda Bjergland,
har ved Jerusalem en Højde af 750 m, men
naar ved Hebron 1027 m. Bjergene er delvis
bevoksede med Træer, men for største Delen
væsentlig øde. De gennemskæres, navnlig ved
Hebron og Betlehem, af frugtbare og venlige
Dale. Mod Ø. gaar de over i Juda Ørken,
et vildt og øde Højland, der sænker sig mod
Jordan og det døde Hav. S. f. Hebron gaar
Bjerglandet over i et tørt Steppehøjland, det
gl. negeb, c. 800 m o. H., hvis
kalkstensholdige Jordbund ikke egner sig til Agerbrug,
men efter Regntiden frembyder gode
Græsgange. (Litt.: Buhl, »Palæstina« [1890]).
J. P.

Juel, gammel dansk, oprindelig i
Nørrejylland hjemmehørende Adelsslægt, der fører
en seks-, undertiden syvoddet Guld
Stjerne over tre Sølv Strømme i blaat Felt,
paa Hjelmen to blaa-, hvid- ell. jernklædte
Arme, holdende Stjernen. Samme
Skjoldmærke førtes i 14. Aarh. af nogle til Ribe
knyttede Personer med andre Tilnavne. Bevislig
begynder Stamtavlen med Lensmand paa
Skanderborg Jens J. til Ugelstrup i Ulvborg
Herred (først omtalt 1410), der var Fader til
Palle J. (levede 1454) og til Lensmand paa
Økloster Iver J. til Ugelstrup og Astrup (d.
1468). P. J.’s Efterslægt, der forlængst er
uddød, ejede Aabjerg gennem mange
Generationer; en af hans Ætlinge gav Juellingsholm dets
Navn. Mest kendt af hans Linie blev Rigsraad
Jens J. til Kjeldgaard (1580—1634), der
1618—29 beklædte Stillingen som Statholder i
Norge, hvor hans Navn især knyttedes til
Omordningen af det norske Hærvæsen og
Bjergværkerne. Bl. Iver J.’s Sønner skal her
nævnes Ribe-Bispen Hartvig J. (d. 1500) og
Palle J. til Udstrup og Ugelstrup, fra hvem
hele den nulevende Slægt nedstammer.
Sidstnævnte var Farfader til de to Brødre
Landsdommer Palle J. til Pallesbjerg, Udstrup og
Strandet, hvis Sønnesøn var Viceadmiralen
Børge J. til Lungegaard (d. 1653), og
Lensmand paa Aarhusgaard Jens J. til Alsted (d.
1563), der tjente som Skibschef under Peder
Skram. Med hans Sønnesønner, Landsdommer
i Jylland, senere Rigsraad Erik J. til
Hundsbæk (1591—1657), der under Kalmars
Belejring fik en Hest skudt under sig, og Lensmand
paa Bergenhus Jens J. til Lindbjerggaard
(1594—1636), som var Brødre, delte Slægten sig
i de to endnu blomstrende Hovedlinier.

Erik J.’s ældste Søn, Oberstløjtnant Claus
J.
til Vosborg (1621—73), var Fader til
Guvernør i Trankebar Axel J. (1655—1720), hvis
Sønner døde unge, og til den ugifte
Kommandant i Glückstadt, Generalløjtnant Erik J.
(d. 1742), der 1710 førte Regiment i Slaget ved
Helsingborg. Den næstældste Søn, Peder J.
til Hundsbæk (1623—56), der kun efterlod en
Datter, var 1647—55 dansk Resident i Sthlm,
hvor han havde det særlige Hverv at holde
Øje med Ulfeld’s Intriger; hans
Indberetninger og private Korrespondancer herfra var
overordentlig omfangsrige. Det blev hans to
yngre Brødre, Søhelten Niels J. (s. d.) og
Statsmanden Jens J. (s. d.), som kom til at
kaste Glans over den gl. Slægt. Sidstnævnte
blev ved Patent af 10. Decbr 1672 ophøjet i
Friherrestanden, samtidig med, at han
oprettede Baroniet Juellinge (s. d.). Hans
eneste Søn døde ung, en Datter, Baronesse
Sophie Cathrine (1666—1706), bragte
Baroniet til sin Mand, Etatsraad Frederik
Vind
’s Slægt (s. d.). Søhelten Niels J. ægtede
Margrethe Ulfeld, der 1690 var
Medstifterinde af Roskilde adelige Jomfrukloster,
hvis ene Patron stedse har været et Medlem af
Slægten J. Deres eneste Søn, Amtmand over
Kbhvn’s Amt, Etatsraad Knud J. til Taasinge
(1665—1709), bestemte i sit Testamente, at
Taasinge skulde oprettes til et Stamhus (Fundats
1. Maj 1711, nyt Stamhusbrev 18. Febr 1767).
Bl. hans mange Børn skal nævnes den
barnløse, ældste Søn, Stamhusets første Besidder,
Oberst, Kammerherre Niels J. (1696—1766),
der var en dygtig og sjælden fremsynet
Jorddrot og dertil stor Ynder af Videnskab og
Kunst, som i hans Tid dyrkedes paa
Valdemar Slot af en Kreds af Sangere, Musikere og
Skuespillere, Kammerherre Jens J.
(1707—74), der 15. Jan. 1768 oprettede Stamhuset
Lundsgaard, som overgik til hans eneste Barns,
Elisabeth J.’s, Ægtefælle, Grev Christian
Ahlefeldt-Laurvigen’s Slægt, og endelig den af
Sønnerne, der fortsatte Linien,
Gehejmekonferensraad og Hvid Ridder Carl J.
(1706—67). Denne kom til at beklæde en Række
fremtrædende Stillinger, han var saaledes allerede
fra 1735 Assessor i Højesteret, Overhofmester
hos Dronningerne Louise og Juliane Marie
1746—54, derefter Overhofmester for Sorø
ridderlige Akademi, indtil han 1760 udnævntes til
Stiftamtmand paa Fyn. Stamhuset Taasinge
tiltraadte han efter sin nævnte, ældste Broders
Død. Han rostes stærkt af den preuss. Gesandt,
Häseler, der omtalte ham som et af de bedste
Hoveder i Landet. Hans tredie Hustru,
Amalie Christiane von Raben
(1736—1803), der som Enke ægtede nedenn.
Geheimeraad Gregers Christian J., oprettede 20. Febr
1797 Stamhuset Juelsberg, som først tilfaldt
hendes og Carl J.’s barnløse Søn,
Generalløjtnant, Kammerherre Knud Frederik J.
(1766—1847), Danmarks Gesandt i Paris
1822—36. I sit andet Ægteskab med Anna
Margrethe J.
, Søster til samme Gregers
Christian J., var Carl J. Fader til Generalløjtnant,
Kammerherre Frederik J. til Stamhuset
Taasinge (1761—1827). Han indlagde sig stor
Fortjeneste som fremmelig og human Godsejer;
under Rustningerne 1801 udnævntes han til
Chef for Fynske Landeværnsregiment, førte
1807 Kommandoen over et kombineret
Troppekorps paa Fyns Østkyst og havde 1812—13
Overkommandoen paa Øen. Hans ældste Søn,
Kammerherre Carl J. til Stamhuset Taasinge
(1780—59), ægtede Baronesse Sophie
Frederikke Stieglitz Brockdorff
, der
bragte ham Baroniet Schelenborg, hvorpaa han
ved Patent af 25. Febr 1812 ophøjedes i
Friherrestanden med Navnet J.-Brockdorff;
deres Efterslægt har senere besiddet saavel
Taasinge som Schelenborg, der følger samme
Mand. Generalløjtnant F. J. var endvidere
Fader til den kyndige og ansete Rytterofficer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free