Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Niels (norsk Søofficer) - Juel, Povel - Juel, Teckla Violanta - Juel-Hansen, Erna - Juellinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1881—86 boede han i Bergen som
Forretningsfører for det statsunderstøttede »Selskab for
de norske Fiskeriers Fremme«, hvis Tidsskrift,
»Norsk Fiskeritidende«, han redigerede
1882—86. 1890 var han Formand i den i Finmarken
nedsatte Kommission ang. Hvalfredningen, hvis
Indstilling er forfattet af ham (se
Hvalfangst). 1886—91 var han Chef for
Skolekompagniet paa Karljohans-Værn, derefter
tjenstgørende Officer i Admiralstaben, indtil
han fra Nytaar 1897 udnævntes til Kommandør
i Marinen og Stationschef ved dens
Hovedstation i Karljohans-Værn; denne Stilling
indehavde han indtil Høsten 1899. Hos Kong Oscar
II var han først Adjutant og fra 1897
Overadjutant. J. har med stort Liv fortalt om sine
Krigserindringer i Tidsskrifter og Blade. Hans
Forfattervirksomhed har dog fornemmelig
sysselsat sig med Fiskeriernes Bedrift; en Rk.
grundige Bidrag af ham til de norske Fiskeriers
Historie helt fra Oldtiden af er trykte i »Norsk
Fiskeritidende«. (Litt.: C. J. Anker,
»Nordmænd i udenlandske Krige«, S. 42—67).
(J. B. H.). Wt. K.
Juel, Povel, norsk Embedsmand, f. c. 1670
i Trondhjem, henrettet 8. Marts 1723 i Kbhvn.
J. var i sin Ungdom Prokurator, først i
Nordland, siden i Bergen, var en dygtig
Forretningsmand, men havde fra tidligste Tid af et
daarligt Ord paa sig. Saaledes var han i
Nordland mistænkt for Mordbrand. I sine Fritimer
syslede han med Digtekunst. Efter at han var
bleven konstitueret som Byfoged i Bergen,
indgav han en Tid efter Udbrudet af den store
nordiske Krig nogle Projekter til at forøge
Statsindtægterne navnlig ved Afknapning i
forsk. Embedsmænds tilfældige Indkomster.
Hans Plan mødte alm. Uvilje og blev ikke
godkendt; men J. opnaaede dog, hvad der først
og fremmest var hans Hensigt, at faa kongeligt
Løfte om et ell. andet større Embede. 1711 blev
han Amtmand i Lister og Mandals Amt, men
lagde sig snart ud med sine Overordnede og
blev 1718 suspenderet. 1720 begav han sig til
Kbhvn, hvor han indgav et Andragende, hvori
han paa en temmelig uvorn og stødende Maade
anraabte Kongen om Naade. Senere drog han
over til Sverige for at søge sin Lykke; men da
det her ikke gik ham efter Ønske, vendte han
tilbage til Kbhvn. I den flg. Tid udgav han en
Samling Idyller, »Et lykkeligt Liv« kaldet, og
et landøkonomisk Skrift, »En god Bonde, hans
Avl og Bjering«. Da J. ved sin overmodige
Færd havde udspillet sin Rolle i Fædrelandet,
gav han sig til at smede forvovne Planer mod
Kongen og den dansk-norske Stat. Han indlod
sig i Forbindelse med den svenske
Generalmajor Friherre Gustav Vilhelm Coyet og den
holstenske Major Hörling og foreslog gennem
dem først den svenske, senere den russiske
Regering at sende en Ekspedition til Grønland,
som skulde koloniseres. Derhos bragte han paa
Bane at løsrive Island, Færøerne og Norge fra
Danmark og underlægge dem Tsarens
Svigersøns, Hertug Karl Frederik’s Herredømme.
Postmesteren i Kbhvn, Christian Erlund,
aabnede de Breve, som veksledes mellem J., Coyet
og Hörling, og da han herigennem havde bragt
Sammensværgelsen paa det rene, blev først J.,
siden Coyet og Hörling arresterede (Febr 1723).
De blev nu satte under Tiltale for
Majestætsforbrydelse, og en Kommission udnævntes til at
paadømme Sagen, der fremmedes med
uhyggelig Hast. Efter at være underkastet et pinligt
Forhør dømtes J. til Døden for
Majestætsforbrydelse. Hans Medskyldige Coyet dømtes til
Døden, men benaadedes med livsvarigt
Fængsel, og Hörling landsforvistes. (Litt.: C.
Flood, »P. J.« [Mandal 1876]; C.
Deichman og Werlauff, »Om P. J.« [Kria 1859]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Juel, Teckla Violanta, f. Suenssen,
dansk Forfatterinde, f. 20. Maj 1834 i Tønning,
d. 26. Oktbr 1904. Som voksen opholdt hun sig
en Del Aar i Norge, men fra 1867, da hun
ægtede daværende Adjunkt ved Aalborg Skole
A. G. Juel, tog hun stadigt Ophold i Danmark.
Under Pseudonymerne »J. Fedder« og »Karl
Krone« samt under eget Navn har hun fra 1861
udgivet Digtet »Den sorte Ravn« og en Mængde
Fortællinger (»I Jylland«, »Hans Lindberg og
Jeppa«, »Blankogade Nr 7« o. m. fl.).
Juel-Hansen, Erna, f. Drachmann, dansk
Forfatterinde, f. i Kbhvn 5. Marts 1845, Søster
til Digteren H. Drachmann, 1871 gift med
Skolebestyrer N. J.-H. (d. 1905). Hun virkede i sin
Ungdom ivrig for Børnehavesagen og for
Kvindegymnastik og har bl. a. ledet et Institut efter
det Ling’ske, svenske System. Siden slog hun
sig paa litterær Produktion og Journalistik, har
udfoldet en rig Oversættervirksomhed og
skrevet en Rk. Noveller og Romaner, der mest har
det københavnske Bourgeoisis Familieliv, dets
unge Mænd og unge Piger til Emne. Med solid
Virkelighedssans og et sundt, praktisk
Moralinstinkt belyser og bekæmper hun gammeldags
Opdragelsesprincipper og gammeldags Begreber
om Kvindelighed og Mandighed og fremstiller
i St Mønstre for en fri og naturmæssig
Udvikling af Menneskelighed og Familieliv,
efterhaanden dog ogsaa med en Del Kritik over for
meget i den »moderne« Opdragelse og de
moderne Former af Samliv mellem Kønnene.
(»Mellem 12 og 17« [1881], »En ung Dames
Historie« [1888], »Terese Kærulf« [1894], »Helsen
& Co.« [1900], »Henriks Mor« [1917]). Ogsaa
et Par Ungdomsbøger har hun skrevet, foruden
to smaa Skuespil.
V. V.
Juellinge, 1) Hovedgaard i Stevns Herred
S. f. Kjøge under Grevskabet Bregentved, hed
opr. Valbygaard; den nævnes 1387 og kom ved
Ægteskab 1671 til Geheimeraad, senere
Generaladmiral Jens Juel, som 10. Decbr 1672
oprettede Valbygaard til et Baroni under Navnet J.
Jens Juel’s Dattersøn Kammerjunker Jens Juel
Vind mageskiftede 1719 Gaarden J. til Frederik
IV mod Halsted Kloster paa Lolland. J. blev
1750 indlemmet i Grevskabet Bregentved.
2) Hovedgaard i Lollands Nørre Herred
ØNØ. f. Nakskov og Sæde i Baroniet J., det
gamle Halstedkloster, var et
Benediktinerkloster, oprettet i Slutningen af 13. Aarh.
maaske af Erik Plovpenning’s Datter Jutta,
der havde erhvervet det ved Mageskifte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
