- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
233

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jugoslavien - Jugulares - Jugulum - jugum - Jugurtha - Juhani Aho - Juiz de Fora - Jujuber - Jujuy

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Freden i St Germain maatte Østerrig
afstaa sine sydslaviske Provinser. M. H. t.
Karaten bestemtes det, at en Folkeafstemning skulde
finde Sted i Distriktet omkr. Klagenfurt for at
afgøre, om dette skulde tilhøre Østerrig ell. J.;
Afstemningen fandt Sted i Oktbr 1920 og faldt
ud til Fordel for Østerrig. Alvorlige
Stridigheder mellem J. og Italien om Dele af
Dalmatien og Krain samt Havnen Fiume afsluttedes
ved Rapallo-Traktaten 12. Novbr 1920, ved
hvilken Italien gav Afkald paa Dalmatien (undtagen
Zara samt Øerne Cherso, Lussin, Lagosta og
Pelagosa), medens Fiume blev en Fristad, og
den vestlige Del af Krain tilfaldt Italien
tilligemed det tidligere østerr. Kystland. Ved
Trianon-Traktaten (Versailles 4. Juni 1920) fastsattes
Grænsen mellem Ungarn og J. saaledes, at den
fra Byen Nagy Lak ved Maros skulde gaa mod
V., delvis langs Floderne Dráva og Mur. En
væsentlig Del af Banatet tilfaldt saaledes J.
Montenegro, der holdtes besat af serb. Tropper, blev
efter Kong Nikita’s Død (1. Marts 1921) endelig
indlemmet i J. J.’s Areal og Folkemængde kan
endnu kun opgives skønsmæssigt. Arealet
anslaas til 247740 km2 og Folkemængden (1920)
til 11,3 Mill. En officiel serb. Statistik for 1920
anslaar dog J.’s Folketal til 14344000 Indb. Se
i øvrigt Serbien.
G. Ht.

Jugulares, se Fisk S. 132.

Jugulum (lat.) kaldes den Fordybning, der
ses paa den nederste Del af Halsens Forflade
lige oven for Brystbenets øverste Ende.
S. B.

jugum (lat.), Aag, Tværbjælke; mittere sub
j.
, sende under Aaget, om den Skik i Oldtiden
at lade en besejret Hær gaa gennem en Art
Port dannet af to Lanser, der blev stukne
lodret j Jorden, og hvorover en tredje var lagt
vandret.
H. H. R.

Jugurtha [-ta], Konge i Numidien, uægte Søn
af Mastanabal, Masinissa’s Søn. Rigt udstyret
i legemlig og aandelig Henseende, men
ærgerrig og hensynsløs i Valget af sine Midler, kom
han snart til at spille en betydelig Rolle.
Allerede i sin Ungdom udmærkede han sig i Krig,
da han som Fører for en Hjælpehær, som
Numiderne havde sendt til Romerne, deltog i
Belejringen af den sp. By Numantia under Scipio
Africanus d. Yngre (indtil 133 f. Kr.). Da hans
Farbroder Kong Micinsa af Numidien døde
(118), fik J. efter hans Bestemmelse Del i
Regeringen ved Siden af Micipsa’s egne to
Sønner, Adherbal og Hiempsal; allerede nogle Aar
i Forvejen var J. bleven adopteret af Micipsa.
Men Adherbal og Hiempsal, som var J. langt
underlegne, vilde ikke finde sig i at dele
Magten med ham, og der udbrød snart Strid
imellem dem. Hiempsal blev myrdet paa J.’s
Foranstaltning, og Adherbal søgte Hjælp i Rom.
Men J., som fra tidligere Tid havde gode
Forbindelser i det romerske Aristokrati, og som
forstod at anvende Bestikkelser i rette Øjeblik,
krydsede alle hans Planer; et romersk
Gesandtskab, som skulde dele Numidien mellem de to
Medbejlere, gav J. den bedste Del. Alligevel
vedblev J. at gøre Indfald i Adherbal’s Land, og
til sidst indesluttede han ham i Byen Cirta.
Adherbal anraabte igen Romerne om Hjælp,
men de nølede. Da blev han af de romerske
og italiske Købmænd, som i stor Mængde
opholdt sig i Cirta, tvungen til at overgive Byen;
men da J. havde faaet den i sin Magt, lod han
ikke alene Adherbal dræbe, men alle
Indbyggere, ogsaa de romerske Undersaatter,
nedsable (112).

Følgen heraf blev, at Romerne erklærede J.
Krig. Men den romerske Overanfører, Konsulen
Lucius Calpurnius Bestia, lod sig af J. bestikke
til at slutte Fred, hvorved J. slap med at
betale nogle ubetydelige Krigsomkostninger (111).
Herved vaktes der imidlertid en heftig
Forbitrelse i Rom; efter Tilskyndelse af
Folketribunen Gajus Memmius vedtog man at anstille
en Undersøgelse ang. Fredsslutningens Forløb,
og J. kom til Rom for at vidne, men hans
Vidneudsagn hindredes af en anden Tribun,
som han havde bestukket. Kort efter lod J.
endnu en Fætter af sig, Massiva, som havde
ansøgt hos Senatet om Kongeværdigheden,
myrde i Rom, men blev som Følge heraf
udvist af Byen, og Senatet forkastede
Fredstraktaten. En ny rom. Hær under Konsulen Aulus
Postumius Albinus trængte nu ind i Numidien,
men da J. havde bestukket en Del Officerer i
Hæren, lykkedes det ham at tilføje den et
forsmædeligt Nederlag og tvinge Konsulen til at
forny Fredstraktaten, som dog atter blev
forkastet af Senatet (109). Endelig lykkedes det
Konsulen Quintus Cæcilius Metellus efter at
have genoprettet Mandstugten at tilføje J. et
alvorligt Nederlag ved Floden Muthul,
hvorefter han maatte søge sin Tilflugt hos sin
Svigerfader, Kong Bocchus af Mauretanien.
Efter nogen Tids Guerillakrig, og efter at
Metellus som Overanfører var bleven afløst af Gajus
Marius, lykkedes det dennes Kvæstor Lucius
Cornelius Sulla at bevæge Bocchus til at
udlevere sin Svigersøn (105). Til Løn fik Bocchus
en Del af Numidien, medens Resten overdroges
til J.’s Halvbroder Gauda. J. selv blev ført til
Rom og efter at have prydet Triumftoget kastet
i det mamertinske Fængsel (Tullianum), hvor
han snart omkom. — Vort Kendskab til J.
støtter sig væsentlig til Sallustius’ Skr. om den
jugurthinske Krig.
H. H. R.

Juhani Aho [’aho], se Brofeldt, J.

Juiz de Fora [’зuiз-ðə’fåra], bras. By i
Staten Minas Geraës, ved Parahyba-Flodens
Tilløb, Parahybuna, i en Højde af 750 m o. H.,
ved Jernbanen Rio Janeiro—Bello Horizonte,
har c. 15000 Indb. og nogen Industri og Handel
med Kaffe.
G. Ht.

Jujuber, se Zizyphus.

Jujuy [ku’kuj], 1) den nordvestligste af
Argentinas Andes-Provinser. Grænser mod N. og V.
til Bolivia, mod Ø. og S. til den argentinske
Prov. Salta. 49162 km2 og (1914) 76631 Indb.
1/3 af J. er den 3500—3800 m høje, øde
Højslette, Puna de J. ell. Despoblado de
J.
, hvorover Bjergkæder hæver sig til henved
6000 m o. H. Den lavere, østlige Del af
Provinsen gennemstrømmes af Rio Grande de J.
Kvægavl er den vigtigste Næringsvej, i den
nordlige Del af Provinsen findes Boraksminer.
I de lavere Egne dyrkes Sukkerrør, Hvede og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free