- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
234

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jujuy - Juk - Jukagirer - Jukon - Jul - Julap - Julapium - Juleaftensfejden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Majs; det hede, tørre Klima nødvendiggør nogle
Steder kunstig Vanding.

2) Hovedstaden J. ell. San
Salvador de J.
ligger ved Bredden af Rio Grande
de J., 1300 m o. H., ved den gl. Vej fra
Tucuman til Bolivia og er nu Station paa den
Jernbanelinie, der har afløst Vejen. Byen blev
grundlagt allerede 1593, men har først i de
senere Aar været i Vækst. (1914) 14117
Indbyggere.
G. Ht.

Juk (Søv.), en dobbeltarmet tværskibsstillet
Rorpind til mindre Rofartøjer. I Midten
findes et Hul, der sættes over Roret, og i
Enderne af Armene anbringes Styrelinerne —
J.-Linerne.
C. B-h.

Jukagirer, en af de saakaldte
palæasiatiske Stammer, til hvilke ogsaa Tjuktjere, Ainoer
o. a. regnes. Opr. var J. et anseligt Folk i det
nordøstlige Sibirien, men efter Hærgninger af
smitsomme Sygdomme og Krige lever nu kun
en ubetydelig Rest ved Kolyma og mellem
denne Flod og Jana, trængt tilbage af
Tjuktjerne i Ø. og af Tunguser og Jakuter i S. og
V.; de nær beslægtede Tjuvantsere har deres
Hjem nær Anadyrs Kilder. J. er højere og
lysere af Lød end deres Naboer af mongolsk
Race. Deres Sprog danner en Æt for sig, men
er delvis fortrængt af de omboende Folks.
Tidligere var de Rensdyr-Nomader; men paa
deres nuv. indskrænkede Omraade kan store
Hjorde ikke trives, og de er derfor gaaet over
til at leve af Jagt og Fiskeri. Slædehundene er
nu de eneste Husdyr. Boligerne er Bjælkehuse
og Telte, dækket med Skind ell. Bark. Af Navn
er alle J. Kristne. (Litt.: W. Jochelson i
Publications of the Jesup North Pacific
Expedition, IX
[New York & Leiden, ikke afsluttet]).
K. B.-S.

Jukon [’ju.kån], Englændernes Yukon,
Nordamerikas betydeligste Flod til Vestsiden,
opstaar ved Foreningen af Lewes og Upper
Pelly
ved Fort Selkirk (62° 45′ n. Br.);
Lewes udspringer kun 30 km fra Havet paa
Nordskraaningen af det 1670 m høje
Chilkoot-Pas. Med nordvestlig Retning gennemstrømmer
den Lindeman o. fl. a. Søer, danner 265 km
fra sit Udspring de af stejle Basaltvægge
indrammede og 7,5 km lange Rinks ell. Miles
Rapids
, fra hvis Fod J. er sejlbar 3020 km
til sin Munding. Ved Fort J. bøjer J. mod SV.
og gennemstrømmer Territoriet Alaska,
indtil den med et betydeligt Delta udmunder paa
Sydspidsen af Norton Sound i Beringshavet.
J.’s nedre Løb besejledes 1842—43 af Russeren
Zagoskin, der kaldte Floden Kwikpack. J.’s
Længde er, om Lewes medregnes, over 3500
km, og den afvander et Omraade paa 850000
km2. Fra Skovene i det Indre medfører den
uhyre Mængder af Drivtømmer, og den er rig
paa Fisk, særlig Laks. Den besejles fra Maj
til Septbr af Smaadampere, der vedligeholder
Forbindelsen mellem Handelspladserne, som
for Pelshandelens Skyld er anlagte langs dens
Bredder; stor Bet. har den ogsaa som
Færdselsvej til og fra Distriktet Klondike (s. d.) i
J.-Territoriet. Dette til Dominion of
Canada hørende Territorium grænser mod V. og
SV. til Alaska, mod S. til Britisk Columbia
(langs 60° n. Br.), mod Ø. og NØ. til de
kanadiske North West Territories, mod N. paa en
kort Strækning til Ishavet og er 536300 km2
med (1911) 8512 Indb. Landet er bjergfuldt. De
største Højder findes mod SV., hvor den
vældige Elias-Kædle skiller Territoriet fra
Kysten; her naar Mount Logan 5960 m. Lavest
ligger Landet mod N., hvor det skraaner mod
Ishavet og mod Lavlandet om
Mackenzie-Floden. Næsten hele J.-Territoriet afvandes af
J.-Floden; mod NØ. løber dog den betydelige
Peel River til Mackenzie. Klimaet er overmaade
barskt. Hovedstaden Dawson City, ved
Klondike Rivers Udløb i J., ÷ 30,6° for Decbr, +
13,7° for Juli. Den sydlige Halvdel af
J.-Territoriet har tæt Naaleskov. I den nordlige
Halvdel af Territoriet er Skoven mindre tæt,
afbrudt af store Moser; og langs Ishavet
raader skovløs Tundra. Agerbruget er helt uden
Bet., skønt Havre, Byg og Kartofler kan
dyrkes fl. St. i Territoriet. Største Delen af
Territoriet befolkes kun af vandrende indianske
Jægere. Opdagelsen af Guld i Klondike-Dalen
1896 bevirkede en stærk Tilstrømning af
Guldgravere, og Befolkningen i det 1898 oprettede
J.-Territorium udgjorde 1901 27219 Indb., men
var 1911 gaaet ned til 8512 (deraf 6508 Mænd).
Guldproduktionen naaede sit Maksimum 1900
(over 22 Mill. Doll.). 1918 var dens Værdi 3,3
Mill. Doll. Hele Værdien af Guldproduktionen
1885—1918 beregnedes til 196 Mill. Doll.
Guldvaskeriet og hele Minedriften er forlængst i
Hænderne paa amer. Selskaber (Guggenheim).
Foruden Guld udvindes Kobber, Sølv og lidt
Kul. J. styres af en udsendt Embedsmand
(Territorial secretary) og et folkevalgt Raad paa
10 Medlemmer og sender en Repræsentant til
Kanadas Underhus.
G. Ht.

Jul. Om de hedenske Nordboers Julefest se
Fester, 6. Bd, S. 915 ff. Navnet J. er fælles
for Nordboer og Goter (og deraf afledes got.
Juleis, oldn. Ýlir, egl. »den, der laver til
Jul«, Navn paa den næstsidste Maaned, Novbr,
og Beg. af December). Ordet J. har i sin
Oprindelse intet med »Hjul« at gøre, og Trilning
med et brændende Hjul (vistnok Solsymbol) er
mindre knyttet til denne end til andre nordiske
Fester; Grundbetydning af J. synes at være
»Skæmt«, »den skæmtende Tid«. Mere
højtidelige Navne paa samme Fest haves i Tysk
Weihnacht (hellig Nat) og Angelsachsisk
môdraniht (»Mødrenes Nat«, den moderlige Naturs
Nætter?).
(A. O.). H. El.

Julap, se Julep.

Julapium, se Julep.

Juleaftensfejden kaldes en Soldatertumult,
der iværksattes af Fodgarden i Kbhvn 24. og
25. Decbr 1771 og antog ret alvorlige
Dimensioner, da Befolkningen afgjort tog Parti for
Garden, hvis Popularitet ikke mindst beroede
paa, at den i Modsætning til de øvrige Tropper
næsten udelukkende bestod af dansk og norsk
Mandskab. Bevægelsen kom derved til at give
Udtryk for Uvillien mod Struensee-Regeringens
tyske Præg og fik de alvorligste Følger, da
det nu blev klart for alle, hvor svag den
mægtige Struensee’s Stilling i Virkeligheden var.
Anledningen til »Fejden« var Ophævelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free