- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juleaftensfejden - Julebuk ell. Julevætte - Julegalt - Julekage - Julemærker - Julemærket - Julep - Juleredsel - Julerose - Julestjerne - Julestue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livgarden til Fods (allerede i Maj s. A. var
Hestgarden til Kjøbenhavnernes store
Misfornøjelse blevet opløst), idet de enkelte
Kompagnier iflg. den kgl. Ordre, der blev oplæst for
dem ved Paraden om Formiddagen 24. Decbr,
skulde knyttes hvert til sit af Garnisonens
Infanteriregimenter. Soldaterne nægtede at
adlyde og forlangte deres Afsked under Raab om,
at de kun var hvervede til Garden (der havde
visse Forrettigheder fremfor de øvrige
Soldater); forgæves søgte Officererne at tale dem
til Rette, og da man prøvede paa at anvende
Magt, kom det til Sammenstød mellem
Gardisterne og de andre Troppekorpser paa
Kongens Nytorv og i de tilstødende Gader.
Flertallet af de opsætsige Soldater satte sig i
Besiddelse af Vagten paa Christiansborg Slot,
medens et enkelt Kompagni drog til
Frederiksberg Slot, hvor Hoffet dengang opholdt sig, og
man fik dem først til at vende om, da en Officer
i Kongens Navn lovede dem Opfyldelsen af
deres Fordringer; dog vedblev Christiansborg
Slot at være i Oprørernes Hænder en Del af
Natten, indtil de ved højtidelige Løfter fra
Officerernes Side havde faaet Sikkerhed for
hver enkelts Afsked. Disse Løfter indfriedes den
næste Dag, og hermed var »Fejden« endt, idet
Forsøgene paa at kalde den til Live igen 2. og
3. Juledag mislykkedes.
C. A. T.

Julebuk ell. Julevætte, en som Dyr ell.
Skræmsel udklædt Person, der under Julelegene
jagede efter de Tilstedeværende (se Fester,
6. Bd, S. 915), betragtes nu kun som Fører af
Julelystigheden.
(A. O.). H. El.

Julegalt. I det 16. Aarh. var det mange St.
i Norden Skik, at man i Julen havde en J.
paa Bordet. En J. var en stor Hvedemelskage,
der var formet som en Galt. Den blev dog ikke
spist, men naar Julen var forbi, gemtes den
hen indtil Foraaret, og naar Arbejdet paa
Markerne saa begyndte, blev den uddelt baade
til Mennesker og Dyr, da det var en gl
Overtro, at den bragte Held for Landbruget. I
enkelte Dele af Sverige har denne Skik endnu
holdt sig.
R. H.

Julekage. Det var allerede i 9. Aarh. en
saa indgroet Skik i Norden at bage særlige
Kager til Julen, at Vikingerne, der drog til
England, bragte Skikken med derover, og i de
Egne, hvor de særlig slog sig ned, træffer man
den Dag i Dag Navnet Yule-cake. Lige siden
den Tid har man i Norden bagt særlige Kager
til Julen. De har dog til forsk. Tider været af
forsk. Dej, lige fra den fineste
Honningkagedej til »Sigtekagerne«’s grove Dej af Rugmel.
Ofte var J. meget store, og der fortælles f. Eks.
fra 16. Aarh. om J. saa store som smaa Børn.
Den Gang skulde Kagerne enten have Form
af et Menneske ell. et Dyr, ell. de skulde være
runde, men i saa Fald helst prydede med
Figurer. Saadanne J. blev meget anvendt som
Julegave, og i velhavende Hjem kunde det
hænde, at man i sin J. fandt indbagt et ell.
andet Pengestykke.

Efterhaanden er Navnet J. gaaet over til kun
at bruges om de temmelig store runde Kager
af fin Gærdej med Rosiner og Sukat, som nu
spises hele Aaret rundt.
R. H.

Julemærker, de Mærker, som i de 12
Juledage fra 25. Decbr—6. Jan. skreves med Kridt
paa Bjælken, og som angav Vejrliget paa
hver Dag i Julen; man ventede, at Vejret i de
kommende 12 Maaneder vilde blive det
samme. Udtrykket »efter alle Solemærker at
dømme« har opr. heddet »efter alle J. at dømme«.
(Litt.: Feilberg, »Jysk Ordbog«, II, S. 55).
(A. O.). H. El.

Julemærket, et 2 Øres Mærke, der fra
1. Decbr—6. Jan. forhandles fra alle Postkontorer
i Danmark, og som anbringes paa
Postforsendelser i velgørende Øjemed. Ideen skyldes den
danske Postmester Einar Holbøll, der gik
ud fra, at et Julebrev var af en saadan Natur,
at det kunde taale at faa en særlig Skat
paalagt. Tanken førtes første Gang ud i Livet
Julen 1904 og indbragte et Nettooverskud paa
c. 67000 Kr; er senere fortsat hver Jul med
stadigt stigende Udbytte. J. indbringer nu c.
200000 Kr om Aaret, og Aarenes samlede Sum
beløber sig til over 2 Mill. Kr. Pengene er
anvendte til Opførelse af J.-Sanatoriet ved
Kolding, som er skænket til Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse. J.-Komitéen driver
nu 3 Rekonvalescenthjem for Børn, de
saakaldte J.-Hjem, liggende i Svendborg, Mørkøv
og Juelsminde. Desuden har forsk. filantropiske
Foretagender, der er knyttet til Børn, faaet
Understøttelse af J.-Pengene.

Andre Lande har optaget Ideen. Over
Sverige og Norge har den gaaet sin Sejrsgang
over store Dele af Verden, ligesom overhovedet
Ideen med Velgørenhedsmærker er blevet rigt
udnyttet, navnlig under Verdenskrigen til
Lindring af den opstaaede Nødstilstand. Som
Eksempel paa, hvilke Summer J. indbringer, kan
nævnes, at i Schweiz indsamler det 4 à 500000
frc. om Aaret, og Tuberkulose-Instituttet i
U. S. A. indbringer det nu c. 4 Mill. Doll. om
Aaret. I alt har J. i U. S. A. givet et Udbytte
af c. 19 Mill. Doll. (c. 76 Mill. Kr).
E. Holbøll.

Julep, Julap (Julapium), af det pers. gu,
Rose, og ab, Vand, (Rosenvand), paa Arabisk
djulap, afledet Betegnelse for en vellugtende og
velsmagende Mikstur, og særlig blev
Opløsninger af Sukker i Rosenvand e. a. aromatiske
Vande opr. kaldte J. I Nutiden forstaas i
Farmacien ved J. en Saturation (Mætning)
af en Opløsning af et kulsurt Salt med Syre,
og i denne Form er Alm. J. (Julapium
salinum
) endnu officinel i den danske Farmakopé.
Denne Mikstur tilberedes ved i en stærk Flaske
at blande en Opløsning af 1 Del
Kaliumkarbonat i 4 Dele Vand med 31 Dele
Pebermyntevand og 2 Dele Sukkersaft, dernæst tilsætte en
Opløsning af 1 Del Citronsyre i sin lige Vægt
Vand og efter forsigtig Blanding hurtig
tilproppe Flasken. Alm. J. skal være stærkt
kulsyreholdig, det er en behagelig kølende Drik, som
anvendes noget i Medicinen, ved Kvalme o. l.
E. K.

Juleredsel (Julerente), se
Smaaredsel.

Julerose, se Helleborus.

Julestjerne, se Euphorbia.

Julestue, Stue, hvor der holdes Julelege;
endvidere selve Julegildet og Julelegene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free