Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juletræ - Juleøen - Juli - Julia - Julia Domna - Julianehaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juletræ, se Fester, S. 917.
Juleøen, Christmas-Island, 1) Ø af
de centralpolynesiske Sporader, i det stille
Ocean omtr. ved Ækvator, er en Atol med en
flad Lagune, som dog mod V. har gode
Ankerpladser. Klimaet er meget regnfattigt og
Vegetationen derfor ringe. Fersk Vand mangler
fuldstændig, og Øen er derfor ubeboet. Den har
Lejer af Guano. 1888 toges den i Besiddelse af
England.
2) Ø i det indiske Ocean S. f. Java, c. 14
km i Diameter med uhyre rige Fosforitlejer.
(1911) 1369 Indb., hører under den britiske
Koloni Straits Settlements.
M. V.
Juli, den 7. Maaned i den julianske
Kalender, kaldt efter Julius Cæsar, som fødtes i
Quintilis, den til J. svarende 5. Maaned
efter ældre rom. Tidsregning. I Norden hed
den i Oldtiden Sólmánaðr, som gik fra 18. Juni
til 17. J. Fra 18. til 22. J. indskødes 5 Øgedage.
Aukanætr, for at bringe Aarets 360 Dage (72
Femter, Femdagsuger) op til Solaarets 365;
hed ogsaa Maðkamánaðr, paa Dansk
Maddike- — senere Ormemaaned; i den
norske Almanak Hømaaned; Svensk:
Hömånad, Höant (Høhøst); Angelsachsisk: Lida
æftera; i Karl den Store’s Kalender
Heuvimanoth; Plattysk: Hundemånt.
Til J. svarer i jød. Kalender Slutn. af 10.
Maaned Thamus og Beg. af 11. Ab; i
muhammedansk Slutn. af 2. Maaned Sepher og Beg.
af 3. Rabi-el-Auval.
Bernh. O.
Til Belysning af Vejrforholdene i J. skal
anføres flg. Talværdier, der er støttet til
Iagttagelser ved Landbohøjskolen i Kbhvn.
Normaltemp. er i Beg. af Maaneden 16,5° og i
Slutn. 17,2°; for hele J. 17,0°. Den varmeste J.,
der er iagttaget, havde en Gennemsnitstemp.
paa 21,4° (1783) og den koldeste paa 12,6°
(1840); den varmeste Dag havde en
Gennemsnitstemp. paa 26,7° (1788) og den koldeste paa
7,4° (1850); absolut Maksimum 32,4° (1884) og
absolut Minimum 3,9° (1867). Temp.’s
Foranderlighed fra Dag til Dag er 1,5°. I J. er de
vestlige Vinde hyppigst og omtr. 4 1/2 Gang saa
hyppige som de nordøstlige, der er mindst
hyppige. De vestlige Vinde er gennemsnitlig c.
3° koldere end de østlige. Nedbøren er
gennemsnitlig 61 mm, men har i øvrigt varieret
mellem 2,0 mm (1835) og 144,8 (1828). Det
gennemsnitlige Antal Dage med Nedbør er 14.
Hagel indtræffer gennemsnitlig hvert 10. Aar.
J. har gennemsnitlig fl. helt skyfri Dage end
Oktbr, Novbr og Decbr, men færre end Aarets
øvrige Maaneder.
Af Middeltemp. for J. skal i øvrigt nævnes
flg.: Thorshavn 10,8°, Kria 17,8°, Sthlm 16,6°,
Petrograd 17,7°, Edinburgh 14,6°, London 17,3°,
Paris 18,3°, Berlin 18,1°, Wien 19,6°,
Konstantinopel 23,5°, Athen 27,0°, Rom 24,6°, Madrid
24,7’, Lissabon 21,2°.
D. la C.
Julia, Navn paa talrige rom. Damer af den
juliske Slægt. Mest kendt er (foruden Jullus
Cæsar’s Datter, der var gift med Pompejus)
Octavianus Augustus’ Datter i hans andet
Ægteskab med Scribonia. Hendes Fader elskede
hende i høj Grad, da hun var hans eneste
Barn, og haabede, at hans Herredømme skulde
gaa i Arv til hendes Slægt; men hun viste sig
ikke hans Kærlighed værdig. Først var hun
gift med sin Fætter Marcellus, men da han
døde ung, ægtede hun Feltherren Agrippa. Da
imidlertid baade han og de Sønner, hun havde
født ham, var døde, blev hun, for tredie Gang,
gift med Augustus’ Stifsøn Tiberius, den senere
Kejser. Det sidste Ægteskab blev meget
ulykkeligt p. Gr. a. Ægtefællernes
Uoverensstemmelse: den tungsindige, indesluttede Tiberius
trak sig tilbage til Rhodos, medens J. i Rom
hengav sig til det forargeligste Liv. Til sidst
lod Augustus hende forvise til Øen Pandataria,
og hun vendte ikke mere tilbage til Rom. Hun
døde 14 e. Kr., kort efter sin Fader. — En af
hendes Døtre (med Agrippa) af s. N. arvede
Moderens Natur og døde ligeledes i
Landflygtighed.
H. H. R.
Julia Domna, den rom. Kejser Septimius
Severus’ Gemalinde og Moder til Kejserne
Caracalla og Geta. Hun stammede fra Emesa i
Syrien. Efter Caracalla’s Drab sultede hun sig
ihjel.
H. H. R.
Julianehaab er den sydligste og mest
produktive af de danske Kolonier i Grønland.
Kolonien ligger ved en af den lange Igaliko-Fjords
ydre Forgreninger, 60° 43′ n. Br. og 46° 1′
v. L., og er oprettet 1775. Det er den af de
grønlandske Kolonier, der er vanskeligst at
besejle. Det er dog ikke selve Indsejlingen, der
er saa vanskelig, men det er den Masse af
»Storis«, der, i næsten hele den navigable Tid
af Aaret, ligger uden for Kysten, som
vanskeliggør Adgangen. Ved J. boede 1. Jan. 1920 390
Indfødte foruden 21 Europæere. J.’s
grønlandske Navn er Kakortok.
J.’s Distrikt strækker sig fra Sanerut
(61° n. Br.) til Kap Farvel og derfra langs
Østkysten til Kangerdlugsuatsiak (60 1/2° n. Br.),
c. 200 Sm. Den nordligste Del af Distriktet
gaar i østlig—vestlig Retning. Det isfri
Yderland er her meget smalt. Indlandsisen dækker
hele Indlandet. Ud for Kysten findes en
udstrakt Skærgaard af kullede Øer og Skær. Den
østlige og sydlige Del af Distriktet udmærker
sig ved mange dybe Fjorde og vildttakkede
Fjelde, der naar en Højde indtil 220O m. Det
er den skønneste og mest imponerende
Strækning i Vestgrønland. Drivisen, der om
Sommeren næsten stadig omgiver de ydre Øer og
Pynter, kuer Vegetationen, saa at Yderkysten
ligner det nordligste Grønland; men i det
Indre af Fjordene, i Fastlandets snævre Dale
findes en efter Omstændighederne frodig
Vegetation med Kratskove af Birk og Pil. Kvægavl
af Køer, Faar og Geder findes fl. St. i
Distriktet, især ved Igaliko, Narsak og J.
Kolonidistriktet er delt i flg. Kommuner: Kagsimiut,
Narsak, J., Sardlok, Sydprøven, Sagdlet,
Nanortalik, Pamiagdluk og Sangmisok. Antallet
af indfødte Indb. var 1. Jan. 1920 3222.
Omsætningen med Distriktets Beboere besørges
foruden ved J. ved 8 mindre Handelsanlæg, af
hvilke Nanortalik er det største. Ved Narsak,
Sydprøven og Sarfa fiskes Hellefisk, der
hjemsendes saltede. Paa Øen Amitsok brydes Grafit.
Foruden ved J. er der ansat Præster ved
Lichtenau og Frederiksdal. J.’s Distrikt var de gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
