Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jungermannia - Jungermanniaceæ - Jungersen, Frederik Olfert - Jungersen, Hector Frederik Estrup - Jungfrau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stængelblade (Svøbet), der til Dels erstatter
Bægeret, Diplophylleia, som med sine ulige
tolappede, sammenklappede Blade forbinder J.
med Scapania, hvilken sidste dog adskiller sig
ved sit fladt sammentrykte Bæger. Endvidere
Mylia og Plagiochila. Frugten har i alle
Tilfælde en tynd, farveløs Stilk og aabner sig
korsformet ved Deling til Basis i 4 Klapper.
Mellem Sporerne, som er meget smaa, findes altid
Slyngere (s. d.). Ukønnet Formering sker ved
Afsnøring af en- eller tocellede Kimkorn fra
Bladranden. J. er udbredt over hele Jorden,
i størst Mængde dog i Egne med fugtigt og i
køligt Klima. De vokser paa Jord og Klipper
(Jord i Klipperevner), ofte saprofytisk, navnlig
i Skove og Moser, paa Bladmosser og
raadnende Træ, sjælden paa levende Træer (epifytisk)
ell. paa bare Klipper. I Danmark findes c. 30
Arter, paa den skandinaviske Halvø dobbelt
saa mange. Til de mindste europ. Arter hører
J. nana Nees. og J. cæspiticia Lindenb. (paa
Jord), hvis Stængel bliver faa mm høj,
hvorimod en af de største, J. lycopodioides Wallr.,
der især vokser paa Skovbund i Europas
Bjergegne, kan blive indtil 15 cm høj og p. Gr. a.
sine store, 5-fligede, oftest friskgrønne Blade
hører til de smukkeste Halvmosser.
C. J.
Jungermanniaceæ, se Halvmosser.
Jungersen, Frederik Olfert, dansk
Præst, f. 2. Apr. 1836 i Harridslev Præstegaard,
d. 4. Febr 1912, blev 1861 cand. theol. og kort
efter Skolebestyrer i Troense, men drog 1864
med i Krigen, var med ved Danevirke, Dybbøl
og Als og blev udnævnt til Løjtnant. 1865
oprettede han sammen med Chr. Bredsdorff
Nørrebros Latin- og Realskole, 1870 blev han
Medbestyrer af Højskolen paa Skovgaard ved
Ordrup. 1873 holdt han Forelæsninger paa Borch’s
Kollegium om S. Kierkegaard, Grundtvig og R.
Nielsen, som han s. A. udgav under Titlen
»Dansk Protestantisme«. 1877 blev han Præst,
fra 1890 Valgmenighedspræst i Kbhvn med
midlertidigt Lokale i Bedesalen paa Chr. Winther’s
Vej, der 1893 ombyttedes med den ny opførte
Immanuels-Kirke. Han polemiserede stærkt mod
G. Brandes ud fra et meget udpræget
grundtvigsk Stade: »Hvad er Sandhed?« (1885) og
»Den fri Tanke, Teologien og den levende Gud«
(1889). Senere udgav han: »Til Forsvar for
Kristentroens Sandhed« (1895) og »Tror du paa
Helligaanden?« (1904). I en Del Aar var han
Medudgiver af Maanedsskriftet »Danskeren«.
A. Th. J.
Jungersen, Hector Frederik Estrup,
dansk Zoolog, f. i Dejbjerg i Jylland 13. Jan.
1854, d. i Kbhvn 6. Marts 1917, blev Student
1871 og tog Magisterkonferens i Zoologi 1877.
1879 blev han udnævnt til Adjunkt ved
Metropolitanskolen, 1883—85 holdt han zool.
Forelæsninger ved Univ. for de med. Studerende,
og 1886 blev han ansat som Docent i Zoologi
ved Polyteknisk Læreanstalt. 1888 udarbejdede
han hos Semper i Würzburg den Afh.
»Kønsorganernes Udvikling hos Benfiskene«, der
Aaret efter skaffede ham Doktortitlen; 1895 og
1896 deltog han i den danske Orlogskrydser
»Ingolf«’s Togter til Havet om Færøerne,
Island og Grønland; 1899 udnævntes han til Prof.
i Zoologi ved Kbhvn’s Univ. J., der sad inde
med meget stor Viden, har efterladt sig et
anseligt Antal Arbejder, hovedsagelig af
anatomisk Art; af disse omhandler en større
Gruppe, hvortil Disputatsen hører, forsk. Forhold
ved de lavere Hvirveldyrs Urogenitalsystem;
heraf kan nævnes: »Om Udviklingen af den
Müller’ske Gang hos Padderne« (1892), »Om
Embryonalnyren hos Støren« (1893), samt den
i »Ingolf«-Beretningen (Bd 2, 2, 1899)
publicerede Undersøgelse over Tværmundenes
Parringsorganer. En anden Dyregruppe, der
ligeledes har beskæftiget ham meget, er de
8-armede Koraldyr; hertil hører dels
Undersøgelsen over Søfjerens Bygning og Udvikling
(1888), dels en Række Bearbejdelser af forsk.
Materiale, samlet dels af »Ingolf«, dels af
andre Togter. I sine senere Aar syslede J.
dernæst en Del med Undersøgelser over
snyltende Smaakrebs, samt gav i sine Ichthyotomical
Contributions [Vid. Selsk. Skr, 7. Rk., VI—VIII,
1908—10) en Rk. Detailundersøgelser over
forskellige ejendommelige og kun lidet kendte
Fiskeslægters Anatomi. Endelig maa, som et
Resultat vundet paa »Ingolf«-Ekspeditionen,
nævnes den i zoogeografisk Henseende saa
betydningsfulde Paavisning af, at
Nordatlanterhavets Dybhavsfauna henhører til to ganske
forsk. Omraader, adskilte ved en fra
Hebriderne til Grønland gaaende undersøisk
Højderyg, N. f. hvilken Temp. altid er under 0.
(»Geogr. Tidsskr.«, Bd 14, 1898).
R. H. S.
Jungfrau [’jonfra^u]. Bjergtop i
Finsteraarhorn-Gruppen, i de schweiziske Berneralper,
hæver sig paa Grænsen mellem Bern og
Wallis 18 km SSØ. f. Interlaken til en Højde af
4166 m. J.-Massivet falder mod N. stejlt af til
den snævre Trümleten-Dal, ned i hvilken der
styrter talrige Laviner; mod Ø. og SØ. falder
J. ligeledes med stejle Skrænter af til
Finsteraarhorn-Gruppens mægtige Sne- og Ismark og
mod V. til Lauterbrunnen-Dal. Smukkest tager
Bjerget sig ud fra N., hvor det viser sig som
en bred isdækket Pyramide med to
foranliggende Toppe, Silberhorn (3705 m), og det østligere
liggende Schneehorn (3415 m). Medens
Silberhorn tilhører Juraformationen, bestaar
Bjergets Hovedmasse af Gnejs. J. blev første Gang
besteget 1811 af Brødrene Rudolf og
Hieronymus Meyer fra Aarau, men er i nyere Tid
besteget af utallige Turister. J.-Banen (se
Tandbaner) paabegyndtes 1898; den fører fra
Lille Scheidegg paa Wengeralp-Banen (2066
m o. H.) til Eigergletscher (2323 m o. H.) NØ.
f. J. og derefter videre gennem Tunnel via
Mönch og Jungfraujoch til Stationen J., der
ligger i Tunnelen, 4093 m o. H., og hvorfra en
Elevator fører 73 m højere op til selve Toppen
af Bjerget. Banen drives ved Elektricitet, og
de stærkeste Stigninger er 25 %. Hele Liniens
Længde er 12,2 km, deraf c. 10 km i Tunnel.
Fra Tunnelstationen er der Aabninger ud til
det fri, saa Turisterne kan nyde Udsigten over
Ismarkerne og Bjergene. 1912 var Tunnelen
fuldført til Stationen Jungfraujoch, 3421 m c. H., 9200
m fra Lille Scheidegg. Resten af Banen er
endnu ikke færdig. Kun i Sommerhalvaaret er
Banen i Alm. i Drift (indtil 11. Oktbr).
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
