Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jung-Tsjeng - Juni - Junigrundloven - Junimister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regeringspligter meget alvorligt og roste sig af
at tage Hensyn til Klager fra underordnede
Embedsmænd mod overordnede. Han tog
virksom Del i Forvaltningen, bl. a. oprettede han
en ny betydningsfuld Myndighed, Statsraadet,
Kün-ki-tsju. 1731 anlagde han Mansjubyen
Tsjing-sju-fu. Hvad der for en Del forsonede
det kin. Folk med Mansjuregeringen, var de
lavere Skatter, som Følge af at Mansjuhoffet
anvendte langt mindre end det foreg. Mingdynasti
til Luksus og Fornøjelser. J. afskaffede 1726 alle
Personskatter, der delvis inkluderedes i
Grundskatterne. Heftige Regnskyl, Oversvømmelser
af den gule Flod og et voldsomt Jordskælv
foraarsagede store Ødelæggelser paa Høsten (1725,
1729—30). Nøden blev imødegaaet ved
omfattende Hjælpearbejder, bl. a. lod J. uddele Ris
til 40000 Mennesker i Peking i 4 Maaneder. J.
var en erklæret Modstander af Krig og
fortsatte ikke Faderens energiske Politik i
Centralasien. Dog udvidedes, efter alvorlige
Uroligheder og Kampe, det kin. Herredømme over de
halvvilde Laosfolk i Midt- og Sydkina, og
Shan-Staterne blev gjort tributpligtige (1726—30).
Med Russerne sluttede J.
Kiachta-Overenskomsten 1727, hvorved Grænsen nøje fastsattes, og
Handelsforbindelsen indskrænkedes til een
Karavane hvert tredje Aar. Dog fik Russerne Lov
at indrette en Kirke i Peking, idet deres
Gudstjeneste betragtedes som en Afart af den
buddhistiske.
J. var som sin Fader en litterært højt dannet
Mand og udviste i alle Livets Forhold det
Maadehold, Kungfutse’s Filosofi lærer. Kun
mod sine Slægtninge viste han Haardhed ved
sin Trontiltrædelse. Han besad en utrættelig
Virkelyst og Arbejdsomhed, var en Fjende af
Fornøjelser og holdt Regeringens Tøjler med
fast Haand. Skønt ikke saa storslaaet en
Begavelse som Faderen K’ang-hsi ell. Sønnen
Kien-lung var han dog i Besiddelse af store
Egenskaber og en respektindgydende
Fremtræden. J. udgav en Instruks for Krigere, »ti
Forskrifter«, oversat paa Fransk af Pater
Amiot i L’art militaire des Chinois, Paris 1772,
og har kommenteret de 16 Grundsætninger,
hvoraf K’ang-hsi’s »Hellige Edikt« bestaar,
oversat paa Engelsk af R. W. Milne (Journal des
Savants 1818). — (Litt.: Deshauterayes,
»Biografi af J. i Hist. de la Chine par P. de
Mailla, T. XI; Mem. concern. l’Hist., les sciences
etc. des Chinois par les Missionaires de Peking,
Bd VII—VIII, 1782; Biogr. Univ. [Michaud], nouv.
éd. tome XIV [under Young-Tching]).
F. de F.
Juni. Den 6. Maaned i den julianske
Kalender; har 30 Dage og er benævnt efter Gudinden
Juno. Det danske Navn er Skærsommer,
Faareklipningens Tid. Hertil svarer dens isl.
Benævnelse, Stekktid, da de unge Lam gaar hos
Moderfaaret; ogsaa Eggtid, Rugetiden, og
Skerpia, af uvis Oprindelse. I den nordiske
Aarsregning gik Skerpia fra 19. Maj til 17. Juni
Resten af denne Maaned faldt under den flg.
Sólmánaðr. I Norge: Gro, Grøde, Væksttiden,
i Sverige Midsommarmånad, Starbrak, Solhverv
(af Stadarbragd, Omskiftning i Bevægelsen),
Hovil ɔ: Högbal, Højsommer (af bal ell. bold,
overvættes i god Bet.). I Karl den Store’s
Kalender: Brachmanoth og saaledes ogsaa i
Tyskland; angelsachsisk: Lida; plattysk: Lusemân,
Lusemaaned. Til J. svarer i jød. Kalender en
Del af 9. Maaned, Sivan, og af 10., Thamus,
og i muhammedansk en Del af 1. Maaned,
Moharrem, og af 2., Sepher.
Bernh. O.
Til Belysning af Vejrforholdene i J. skal
anføres flg. Talværdier, der er støttet til
Iagttagelser ved Landbohøjskolen i Kbhvn.
Normaltemp. er i Beg. af Maaneden 13,5° og i
Slutn. 16,5°; for hele J. 15,3°. Den varmeste
J., der er iagttaget, havde en
Gennemsnitstemp. paa 19,4° (1889) og den koldeste paa
11,8° (1805); den varmeste Dag havde en
Gennemsnitstemp. paa 25,5° (1788) og den koldeste
paa 5,6° (1805); absolut Maksimum 32,5° (1861)
og absolut Minimum —0,4° (1865). Temp.’s
Foranderlighed fra Dag til Dag er gennemsnitlig
1,7°. I J. er de vestlige Vinde hyppigst og
godt 2 1/2 Gang saa hyppige som de
nordøstlige, der er de mindst hyppige. De vestlige
Vinde er gennemsnitlig ca. 3 koldere end de
østlige. Nedbøren er gennemsnitlig 51 mm, men
har i øvrigt varieret mellem 1,5 mm (1822) og
130,1 mm (1831). Det gennemsnitlige Antal Dage
med Nedbør er 12. Hagel indtræffer
gennemsnitlig hvert 3. Aar. J. har kun halvt saa
mange helt skyfri Dage som Apr., men 6 Gange
saa mange som Oktbr og Decbr.
Af Middeltemp. for J. skal i øvrigt nævnes
flg.: Thorshavn 9,7°, Kria 15,5°, Sthlm 14,1°,
Petrograd 14,8°, Edinburgh 13,1°, London 15,7°,
Paris 16,5°, Berlin 16,7°, Wien 17,7°.
Konstantinopel 21,3°, Athen 24,3°, Rom 21,6°, Madrid
20,4°, Lissabon 19,5°.
D. la C.
Junigrundloven. Med dette Navn betegnes
alm. den Forfatningslov for Kongeriget
Danmark, som fremgik af Forhandlingerne mellem
Regeringen og den grundlovgivende
Rigsforsamling 1848—49 og stadfæstedes af Kong
Frederik VII 5. Juni 1849. Opr. gjaldt J. for alle
Kongerigets Anliggender, men ved
Januarkundgørelsen 1852 udtaltes det som Kongens Villie,
at Rigsdagens Part i Lovgivningsmagten for de
saakaldte fælles Anliggender, hvoriblandt
navnlig de milit. og udenrigske Sager, Told-, Post-
og Telegrafvæsenet og Finanssagerne, skulde
overgaa til en ny fælles Repræsentation for
hele Monarkiet, og 2. Oktbr 1855 stadfæstedes
den ny Forfatningslov, hvorved denne Ordning
endelig fastsloges. Fra da af var J. kun
Forfatningslov for Kongerigets særlige
Anliggender. Efter Hertugdømmernes Tab kæmpede
Rigsdagens Venstre forgæves for, at J. atter
skulde udvides til at gælde for alle Kongerigets
Anliggender, men den Retning, som kun vilde
gaa med hertil paa Betingelse af, at
Forfatningsloven undergik væsentlige Ændringer,
sejrede, og den langvarige Forfatningskamp
afsluttedes med Vedtagelsen af den gennemsete
Grl. af 28. Juli 1866. Den væsentligste Forskel
mellem denne og J. ligger i Landstingets
Sammensætning.
N. N.
Junimister var fra 1883 Partinavn i
Rumænien for den maadeholdne-konservative
Gruppe, som under Ledelse af Th. Rosetti og
Carp skilte sig fra det egl. Bojarparti, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
