Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juppiter (Planet) - Jur - Jura (Flertalsformen af jur) - Jura (Dept) - Jura (Ø) - Jura (geol.) - Jurabjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vise sig til samme Kant, ej heller kan de
samtidig være bag Planeten. Laplace har paavist,
at disse Love er begrundede i Maanernes
gensidige Paavirkninger. Maanernes Bevægelse er
i den senere Tid studeret bl. a. af Adams og
Souillart og i den sidste Tid af Sampson (Tables
and theory of the four great satellites of J.,
1910, 1921). Da J. som et mørkt Legeme kaster
en stor Skygge bag sig, der er 1/9 af J.’s
Afstand fra Solen, vil de 4 inderste Drabanter,
fordi deres Baner har en meget liden
Hældning, under hvert eneste Omløb komme ind i
Skyggen; kun den yderste slipper ofte forbi.
Disse Formørkelser vil for Maanerne I, II, III
gentage sig i samme Orden efter 437 Dage, fordi
247 synodiske Omløb af I, 123 af II, 61 af III
er lige store; dette blev først bemærket af
Bradley 1718. Det kan hænde, at man ikke ser
nogen Maane, idet 3 staar bag og 1 er foran,
altsaa viser sig paa J. som en mørk Skive,
ell. omvendt. Dette blev første Gang bemærket
af Galilei 15. Marts 1611, sidste Gang blev det
observeret 20. Oktbr 1895. Næste Gang vil det
indtræffe 14. Febr 1931 og vil vare 2 Tim. 16 Min.
De øvrige 4 Maaner, betegnede med VI, VII,
VIII og IX, er alle fundne ad fotografisk Vej,
VI 3. Decbr 1904 af Perrine paa Lick
(Spektogrammer fra Harvard viser Maanen allerede
1894 og 1899), VII 2. Jan. 1905 af Perrine, VIII
27. Jan. 1908 af Melotte i Greenwich og IX 21. Juli
1914 af Nicholson paa Lick. VI, VII og VIII er af
14. til 16. Størrelse og bevæger sig om J. i en
Afstand fra Planeten af henh. 160, 164 og 329
Gange J.’s Radius ell. 11,6, 11,9 og 23,9
Mill. km med en Omløbstid af 251 Dage, 265
Dage og 739 Dage. VI og VII’s Baneplan
danner en Vinkel af omkr. 30° med J.’s Baneplan;
VIII bevæger sig derimod i retrograd Retning
ell. anderledes udtrykt fra Ø. mod V. om
Hovedplaneten. VI har muligvis en Diameter
paa 160, VII paa 50 km, IX har en Omløbstid
af c. 745 Dage i rektrograd Retning; Banens
Ekscentricitet er c. 0,25. (Litt.: Leverrier, Tables
de J. [Paris 1876]; Hill, A new theory of J. and
Saturn [Washington 1890]; Tables of J. [smst 1895];
Adams, Collected scientific papers, I, II [Lond.
1896 og 1899]; Tisserand, Mécanique céleste,
IV [Paris 1896]).
J. Fr. S.
Jur, norsk Navn for Yver; oldn. júgr og júr.
hvortil svarer tysk Euter, eng. udder, lat.
uber, gr. ούθαρ, Sanskrit ûdhar.
H. F.
Jura, Flertalsformen af lat. jus, Ret.
Flertalsformen, der alm. benyttes, f. Eks. i
Udtrykket »at studere J.«, stammer fra gl Tid
og sigtede opr. til »Sondringen mellem civil og
kanonisk Ret, idet begge disse Systemer
omfattedes af Retsstudiet.
K. Hch.
Jura [зy’ra], Dept i det østlige Frankrig,
bestaar af den sydl. Del af Landskabet
Franche-Comté og er opkaldt efter J.-Bjergene, begrænses
af Dept Doubs mod NØ., Schweiz mod Ø., Dept
Ain mod S., Saône-et-Loire og CGote-d’Or mod
V. og Haute-Saône mod N. 5055 km2 med (1911)
252713 Indb. ell. 50 pr km2. Efter
Terrainforhold falder J. i 4 Dele. Mod NV., ved Floderne
Doubs og oignon, ligger en lav Slette (200—250
m o. H.), der omfatter det frugtbare Landskab
Finage. Ø. herfor ligger et Bælte af lave
Højdedrag, delvis skovklædte (300—350 m høje),
der mod NØ. strækker sig ind i Dept Doubs og
danner et Forbindelsesled mellem Jurabjergene
og Vogeserne. Længere mod SØ. ligger et
Bælte af Plateauer, der naar 300—900 m o. H.,
delvis skovklædte, men med udmærkede
Vinhaver paa Skraaningerne. Den sydøstligste Del
af Dept kaldes Montagne og tilhører de
egl. Jurabjerge; her hæver det skovbevoksede
Frasse sig i Grêt Pela til 1498 m. Næsten hele
J. afvandes til Rhône. J. har varme Somre,
men meget kolde Vintre, der i Bjergene varer
indtil 7 Maaneder med Masser af Sne. Af
Arealet er 30 % Agerland, 28 % Græsgange, 2,1
% Vinhaver, 34 % Skov. Hvede og Havre er
de vigtigste Kornsorter. Der avledes (1913)
75000 hl Vin. Agerbruget er langt den vigtigste
Næringsvej. Der findes mange Andelsmejerier,
som frembringer udmærket Ost. Savskæreri og
Jern- og Metalstøberi er dog ogsaa vigtige
Industrigrene. Rhin—Rhône-Kanalen og
Paris—Lyon-Mediterranée-Jernbanen gaar gennem
Dept, som (1911) har 488 km Jernbane.
Hovedstaden er Lons-le-Saunier. J. deles i 4 Arrond.
(Lons-le-Saunier, Dôle, Poligny og St Claude),
32 Kantoner og 584 Kommuner; det udgør
Bispedømmet St Claude og hører under 7.
Armékorps.
G. Ht.
Jura [’dзu.rə], Diura, Ø ved Skotland’s
Vestkyst hørende til de indre Hebrider,
Argyllshire, skilles ved Islay Sound fra Øen Islay,
ved Jura Sound fra Halvøen Cantire paa
Skotland. 378 km2 med 550 Indb. Øen har en
langstrakt Form fra NØ. til SV. og deles ved
en Bugt paa Vestsiden, Loch Tarbert, næsten
i to Dele. Den er bjergfuld; den højeste Top
er Paps of J. (783 m). Kun c. 7 % af
Jordbunden er opdyrkede, mest paa Østkysten;
desuden drives Kvæg- og Faareavl samt Fiskeri
og Brydning af Granit. Mellem J. og Øen
Scarba mod N. ligger den farlige Malstrøm
Corrievreckan, der skyldes Tidevandet. J. betyder
»Dyre-Ø«, og Navnet kommer af, at her
tidligere fandtes mange Raadyr.
G. Ht.
Jura (geol.), se Juraformation.
Jurabjergene [fr. зy’ra], et Bjergsystem paa
Grænsen af Frankrig og Schweiz, der i en
Længde af c. 300 km strækker sig i en Bue
fra SV. til NØ. fra Rhônes skarpe Knæ SV.
f. Genève til Aares Udmunding i Rhinen. SV.
f. Genève, hvor Rhône gennembryder J.,
hænger de sammen med Alperne, men fjerner sig
herfra mod NØ., idet de omslutter den
schweiziske Højslette. J. bestaar i Hovedsagen af
parallelle Foldekæder, dannede af
Juraformationens Kalksten. Fra Sletterne ved Saône hæver
Landet sig jævnt mod Ø. Først fra en Linie,
der kan betegnes ved Byerne Bourg, Salins
og Montbéliard, er Kalkstenslagene foldede til
et stort Antal Kæder, der adskilles ved
Længdedale og igennembrydes af enkelte snævre
Tværdale (Cluses). Kæderne bliver i Alm.
højere, jo mere vi nærmer os J.’s indre, østlige
Rand. I den sydvestligste Del af J. har
Nedbrydningen forvandlet Bjerglandet til
bølgeformede Højsletter. Terrainformerne er de fleste
Steder i J. bløde og afrundede. De snævre
Tværdale, hvor Floderne har banet sig Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
