Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jura noscit curia - jura quæsita - jurare in verba magistri - Juraschek, Franz von - Jura singulorum - Jurasystem - Jurat - juratorisk - Jurburg - jure - juridiske Fakultet, det - juridisk Eksamen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ikke er nødvendigt for Parterne at
udvikle, end sige føre Bevis for, hvad der
er gældende Ret. Dansk Højesteretsinstruks af
7. Decbr 1771 § 30 forbyder endog
Prokuratorer »at forklare Kongens Lov, hvilket Han
Sig alene vil have forbeholdt«, hvorved dog
sikkert kun sigtes til unødvendige,
retsbelærende Foredrag. Undtagelser fra Sætningen, at
Dommeren forudsættes bekendt med Loven,
gælder dog for fremmed Rets Vedk., for saa
vidt den maa lægges til Grund ved Dommen,
samt m. H. t. lokale Sædvaner og specielle
Love.
K. B.
jura quæsita (lat.), velerhvervede
Rettigheder.
jurare in verba magistri, se In verba.
Juraschek [’ju.ra∫æk], Franz von, østerr.
Nationaløkonom og Statistiker, f. 25. Febr 1849
i Arad (Ungarn), d. 7. Febr 1910. J., der i
Graz tog Doktorgraden i Filosofi 1872, i Jura
1873, i samme By holdt
Universitetsforelæsninger fra 1875 i Statsret, fra 1880 i Statistik og
derefter virkede som ekstraordinær Prof. i
Statistik og Statsret ved Univ. i Czernowitz (fra
1881) og Innsbruck (fra 1883), ved hvilket
sidste han 1885 udnævntes til ord. Prof., blev
1887 ansat som Regeringsraad ved, 1905 som
Præsident for den statistiske
Centralkommission i Wien. Han har her taget fremragende
Del i den østerr, administrative Statistiks
Udvikling. J., der fra 1888 var Medlem af det
internationale statistiske Institut og fra 1894
Æresmedlem af Royal statistical Society, har
virket stærkt for Ensartethed i de forsk.
Landes statistiske Oplysninger. Han har forfattet
»Personal- u. Realunion« (1878), fra 1884
aarlig fortsat de Hübner’ske statistiske Tabeller,
udg. »Uebersichten d. Weltwirtschaft«
1885—1905 og skrevet talrige Artikler og Afh. af
mangeartet Indhold i »Handwörterbuch der
Staatswissensch.«, »Statistisch. Monatschrift«
o. a. Tidsskr. I en større Afh. i »Allgem. statist.
Archiv.« (III, 1894): »Die neuzeitliche
Entwicklung d. volkswirtschaftl. Verhältnisse in
Dänemark« har J. givet et meget lyst Billede af
Danmarks økonomiske Udvikling.
Sv. N.
Jura singulorum (lat.), egentlig de enkeltes
Rettigheder, de enhver enkelt af en
Korporations, et Interessentskabs Medlemmer
tilkommende Medlemsrettigheder, der ikke kan
berøves dem ved en Beslutning fra Flertallets
Side. I et Aktieselskab f. Eks. har vel
Generalforsamlingen den øverste alm. Myndighed i alle
Selskabets Anliggender og kan vel endog
ordinært ved simpel ell. kvalificeret Majoritet
forandre selve Selskabets Statutter, men den kan
dog i Alm. ikke mod den enkelte Aktionærs
Veto slaa en Streg over hans Ret til at være
Aktionær i det bestemte Selskab ell. ophæve
hans Stemmeret ell. konfiskere hans Andelsret
i Selskabets Formue ell. Ret til Andel i dets
Udbytte; undtagelsesvis er dette dog hjemlet
efter den danske Aktielov af 29. Septbr 1917.
I statsretlig Terminologi forstaas ved J. s.
saadanne enkelte Stater i et Statsforbund ell. en
Forbundsstat indrømmede Særrettigheder, der
ikke kan berøves vedk. Stat uden med dens
eget Samtykke, jfr de Bayern i sin Tid ved det
ny tyske Riges Dannelse forbeholdte
Reservatrettigheder. J. s. er ogsaa enstydig med
velerhvervede Rettigheder (jura quæsita).
K. B.
Jurasystem, d. s. s. Juraformation.
Jurat, latiniseret Udtryk for Nævning
(Edsvoren), se Nævning.
juratorisk (lat.), edelig, bekræftet med Ed.
Jurburg [’jurburk], Georgenberg, By i
Litauen, det tidligere russ. Guv. Kovno, ligger
ved højre Bred af Njemen, tæt ved den preuss.
Grænse, og har c. 4000 Indb. Før
Verdenskrigen havde J. Udførsel af Korn, Hør og Hamp
til Tyskland.
G. Ht.
jure (lat.), ad Retsvejen, med retlig
Hjemmel, med Rette.
juridiske Fakultet, det, se rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
juridisk Eksamen i Danmark er i sin
nuværende Skikkelse ordnet ved Anordning af 19.
Apr. 1918 jfr Bek. af 20. s. M. Der sondres
mellem to j. E.: 1) jur. Embedseksamen og 2)
j. E. for Ustuderede. — Den jur.
Embedseksamen bestaar af 2 Dele; ved 1. Del
afholdes alene mundtlig Prøve, der omfatter flg.
Fag: Borgerlig Ret i Hovedtræk,
Statsforfatningsret og Grundtræk af Forvaltningsret,
Folkeret, Retshistorie og Nationaløkonomi. Ved 2.
Del afholdes saavel skriftlig som mundtlig
Prøve. Fagene til denne Del omfatter: Civilretten
(med alm. Retslære, Søret og international
Privatret), Strafferet, Proces, og Romerrettens
Grundtræk. Ved den skriftlige Prøve gives 4
Opgaver, hvoraf den ene stilles saaledes, at
der kræves Betænkning over et konkret
Retstilfælde, medens to af Opgaverne stilles som
teoretiske Spørgsmaal inden for Emner, der af
vedk. Eksaminand er opgivet som
Specialstudium; den 4. Opgave omfatter Spørgsmaal fra de
forsk. Fag (dog ikke Romerret) og kan stilles
baade som konkret ell. abstrakt. Ved den
mundtlige Prøve eksamineres i alle Fag. Ved den jur.
Embedseksamen gives ved Sammenlægning af
Karaktererne til 1. og 2. Del flg.
Hovedkarakterer: 1. Karakter med Udmærkelse, 1.
Karakter og 2. Karakter; sidstnævnte Gruppe er delt
i 1. og 2. Grad, og den, der har bestaaet
Eksamen, betegnes som Candidatus juris. Jur.
Embedseksamen kan endvidere tages som
Tillægseksamen for statsvidenskabelige
Kandidater og omfatter i saa Fald kun en Prøve i
Fagene: Civilret, Strafferet og Proces. Ret til
at indstille sig til jur. Embedseksamen har kun
de, der har bestaaet Studentereksamen med
Filosofikum og dertil underkastet sig en
Prøve i Bogholderi. — J. E. for Ustuderede,
hvortil Adgang staar aaben for enhver, der
har taget alm. Forberedelseseksamen samt
Bogholderiprøven, omfatter flg. Fag: Civilret,
Strafferet, Proces og Statsforfatning med Grundtræk
af Forvaltningsretten; der kræves intet Valg af
Speciale. Ved den mundtlige Prøve
eksamineres der i alle de nævnte Fag, medens den
skriftlige Prøve bestaar af 2 Opgaver, nemlig
de samme som ved Embedseksamen kan ell.
skal stilles i konkret Form. Betegnelsen for den,
der bestaar denne Eksamen, er examinatus
juris. Hovedkaraktererne er: 1. Karakter med
Udmærkelse, 1. Karakter og 2. Karakter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
