- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - juridisk Eksamen - juridisk Person - juridisk Skrivestue - Jurien de la Gravière, Jean Baptiste Edmond

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den j. E. blev her i Landet indført 1736 og
har i den mellemliggende Tid undergaaet
mange Omordninger. Hensigten med Eksamens
Indrettelse var i første Række at uddanne
Embedsmænd til Brug for Retspleje og
Administration, og allerede 1736 indrømmedes der i
dette Øjemed de eksaminerede Jurister
Fortrinsret til en Række Embeder. Da Tilgangen
til Eksamenerne i Beg. kun var ringe, varede
det dog længe, inden de eksaminerede Jurister
formaaede at præge Embedslivet; det er først
i 19. Aarh.’s Beg., at Juristerne naaede til at
beherske Embedsposterne i Domstolene og
Forvaltningskontorerne. Efter den nugældende
Ordning giver den j. E. fremdeles Eneadgang til
en lang Række Embedsposter o. a.; i
Hovedtrækkene er Forholdet ordnet saaledes, at den
jur. Embedseksamen kræves for Dommere,
Amtmænd, Sagførere ved Højesteret ell.
Landsret samt ved Ansættelse i visse ministerielle
Kontorer, i de fleste Tilfælde endog med
Forbehold af 1. Karakter, medens j. E. for
Ustuderede kun giver Adgang til Virksomhed som
Sagfører ved Underretterne. Men ogsaa uden
for disse særlig forbeholdte Omraader spiller
j. E. en stor Rolle og præger faktisk hele det
overordnede Embedskorps i Stat og Kommune.
K. Hch.

I Norge findes de grundlæggende
Bestemmelser om j. E. i Universitetsfundatsen af 28.
Juli 1824 og i L. 17. Septbr 1845. J. E. bestaar
af en teoretisk og en praktisk Del, som dog
afholdes under eet med fælles
Eksamenskarakter. Dels ved skriftlig, dels ved mundtlig
Prøve skal der gøres Rede for Kundskaber i den
alm. Retslære, Fædrelandets offentlige og
private Ret, den norske Lovhistorie (Retshistorie),
jur. Hermeneutik (Fortolkningslære), den
positive Folkeret og Statsret, og Statsøkonomi (fra
1845), Statistik, den rom. Rets System i
Forbindelse med denne Rets Historie og
Antikviteter. De nærmere Regler vedkommende
Anordningen af j. E. er givet af Univ.’s
Myndigheder. Den praktiske Del bestaar i skriftlig
Udredning af et konkret Retstilfælde; denne
Prøve aflægges den første Eksamensdag, og
Kandidaterne faar 10 Timer til Udarbejdelsen.
Den teoretiske Del bestaar i skriftlig
Besvarelse af 10 Opgaver, samt i mundtlig
Eksamination. Af de skriftlige Opgaver skal de to
være i Formueret, to i Proces, een i hver af
flg. Discipliner: Strafferet, Statsret,
Statsøkonomi (herunder Finansvidenskab), rom. Ret,
alm. Retslære, desuden een, hvis Emne veksler.
Til Besvarelse af Opgaven i rom. Ret gives der
en Tid af 5 Timer, for hver af de øvrige
Opgaver 4 Timer. Baade Censur og Eksamination
foregaar til Dels ved særskilt opnævnte
praktiske Jurister. Der gives flg. Karakter:
laudabilis, haud illaudabilis, non contemnendus. For
særlig dygtige Kandidaters Vedk. gøres derhos
Indstilling til Kongen; dette har dog ingen
nulevende norsk Jurist opnaaet. Karakteren
laudabilis er Betingelse for at kunne blive
Højesteretsassessor, Lagmand, Højesteretsadvokat,
Rigs ell. Statsadvokat, samt for at faa
Bevilling som Overretssagfører uden først i nogen
Tid at have været Underretssagfører.
Karakteren non contemnendus giver ingen Adgang til
jur. Embeder, ell. til at opnaa Sagførerbevilling.
Studietiden er i Norge gennemsnitlig 4—4 1/2
Aar.
K. Ø.

juridisk Person (undertiden ogsaa kaldet
»moralsk Person«, »mystisk Person« eller
»fingeret Person«) bruges i Retsvidenskaben som
Betegnelse for et Retssubjekt (ɔ: et Subjekt,
hvem Rettigheder er tillagte, ell. Forpligtelser
er paalagte), naar dette ikke udtømmende kan
angives ved at henvise til den ell. de bestemte
fys. Personer, der er berettigede ell.
forpligtede, f. Eks. naar Midler er henlagte til et
hestemt Formaal (en »Stiftelse«). Det hører til
de mest omtvistede Spørgsmaal i
Retsvidenskaben, i hvilke Tilfælde man skal gøre Brug
af dette Begreb. Hvis det alene var et
Spørgsmaal om Navnet, kunde det synes at være
temmelig ligegyldigt, om man i det enkelte
Tilfælde, f. Eks. ved Aktieselskabet, vilde benytte
denne Betegnelse ell. ej. Men dels er der
altid videnskabelig set en Fare ved at henføre
Tilfælde, om hvilke der gælder væsentlig forsk.
Regler, under den samme Benævnelse, dels
har man ved selve Navnet »j. P.« allerede
antydet, at de Rettigheder og Forpligtelser, om
hvilke der er Tale, er knyttede til den j. P.
paa lignende Maade og efter lignende
Regler som de, der gælder for de »fys.
Personer«, idet Subjektet i begge Tilfælde kaldes
en Person. Naar man saaledes siger, at et
Aktieselskab er en j. P., har man dermed sagt,
at Aktieselskabet formelt er Bærer af
Rettigheder og Forpligtelser, saa at den enkelte
Aktionær f. Eks. kan kontrahere med det som med
andre Personer, og at dets Formue hæfter for
alle paadragne Forpligtelser paa samme
Maade, som en Enkeltmands Formue hæfter for
alle hans Forpligtelser. Da der nu altid kan
være nogen Strid om, hvor stor en Lighed
skal være, for at man skal kunne henføre et
Tilfælde under samme Begreb som et andet
Tilfælde (m. a. O., hvor vide Rammer man
skal give Begrebet), er det forklarligt, at
Enighed saa vanskelig opnaas. Som Eks. paa j. P.
kan nævnes Aktieselskaber, Stiftelser,
Foreninger samt Stat og Kommune, men for øvrigt er
det ikke let at opstille fælles Regler for alle
disse j. P. Anderledes forholder det sig efter
Retsforfatninger, der, som f. Eks. den tyske
Rigslovgivning, opstiller positive Retsregler, der
skal gælde for de j. P.; her maa en Grænse
drages, og Lovgivningen har derfor været nødt
til med større ell. mindre Skarphed at angive
de Synspunkter, hvorefter Grænsen skal sættes,
ell. positivt afgøre Spørgsmaalet for de
omtvistede Tilfældes Vedk.
(L. A. G.). N. C.

juridisk Skrivestue, Betegnelse for
Kontorer, der — uden at være autoriserede til at
drive Sagførervirksomhed — yder Bistand til
Ordningen af alm. borgerlige Retsforhold.
Vinkelskriveri er den mere nedsættende
Betegnelse for samme Virksomhed.
K. Hch.

Jurien de la Gravière [зy’riæ-d-la-gra’viæ.r],
Jean Baptiste Edmond, fr. Admiral, f.
19. Novbr 1812, d. 5. Marts 1892, blev Officer
1828 og naaede 1841 Kommandørgraden
(capitaine de vaisseau). 1847—50 gjorde J. Tjeneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free