Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jurien de la Gravière, Jean Baptiste Edmond - Jurieu, Pierre - Juring - jurisconsultus - jurisdictio - Jurisdiktion - Jurisdiktionschef - juris eller quasi-possessio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de kin. Farvande, 1854 deltog han med Ære
i Krim-Krigen og forfremmedes derefter til
Kontreadmiral. 1861 ledede han den fr.
Flaadeekspedition til Meksiko og avancerede under
denne Kommando til Viceadmiral. Da Napoleon
til sidst maatte opgive sit Forehavende over
for Meksikanerne, blev J. efter Konventionen
i La Soledad desavoueret og rejste derfor
hjem. Til Oprejsning ansattes han dog som
Kejserens Adjutant og sluttede sig senere nøje til
dennes Hus. 1864 var J. Chef for
Middelhavs-Eskadren; under Krigen 1870 gav hans
Hengivenhed for den kejserlige Familie sig Udslag
paa den Maade, at han hjalp Kejserinde
Eugénie til at flygte. 1871 ansattes han som
Direktør for Søkortarkivet samt
Admiralitetsraadet. J., der 1866 blev Medlem af
Videnskabernes Akademi og 1888 af det fr. Akademi,
var en meget lærd og belæst Officer, en kendt
Taktiker og frugtbar Forf., fornemmelig som
Søkrigshistoriker.
C. W-S.
Jurieu [зy’riø], Pierre, fr. reformert
Teolog, f. 1637 i Mer ved Blois, d. 11. Jan. 1713.
Efter at have studeret i Saumur og Sedan og
foretaget Rejser i Holland og England blev han
Præst i sin Fødeby. 1674 blev han Prof. og
Præst i Sedan og vandt i denne Stilling
overordentlig Anseelse. Han forsvarede de
Reformerte i dygtige Stridsskrifter saavel mod
Arnauld som mod Bossuet. Men da Akademiet i
Sedan 1681 blev undertrykt, drog han til
Rotterdam, hvorhen han tidligere var kaldet.
Herfra fortsatte han sin Kamp mod den
reformerte Kirkes Fjender i Frankrig og tog sig
ivrig af de mange, der efter Ophævelsen af det
nantiske Edikt søgte Tilflugt i Nederlandene.
Over for Lutheranerne var han forsonlig stemt,
men Arminianerne bekæmpede han ivrig, og i
sine senere Aar kom han ogsaa i Strid med
Bayle. Efter Ryswyk-Freden 1697 søgte han
forgæves at interessere de protestantiske
Magter for de fr. Reformertes Sag. Han var ikke
blot Stridsteolog; derom vidner hans i talrige
Oplag trykte Traité de la dévotion og hans
Pensées de la mort, der udkom efter hans Død.
(J. P. B.). A. Th. J.
Juring, norsk Navn for Hyrde ell.
Gjætergut; egl.: hirðingr, »Vogter« (af Kvæg), som
igen hører til hjǫrð, »Hjord«.
H. F.
jurisconsultus (J. Ctus.), latinsk Betegnelse
for en Retslærd.
jurisdictio (lat.) betyder i Alm.
Domsmyndighed. Dog bruges j. ogsaa i udvidet Bet.
som Betegnelse for enhver Art af Virksomhed,
som Statens Myndigheder udfolder ved
Ordning af Retsforhold, hvad enten det sker ad
Retsforfølgningens Vej ell. ved andre Midler.
Herved opstaar Sondringen mellem j.
contentiosa (ell. litigiosa) ɔ: den egl. dømmende
Myndighed og j. voluntaria ɔ: den Virksomhed, som
f. Eks. udfoldes af Notarer,
Tinglæsningsautoriteter o. a.
K. Hch.
Jurisdiktion (lat.), Domsmyndighed,
Retskreds.
Jurisdiktionschef (militærretlig), militær
Rctlergangschef, som Regel en overordnet,
med Befalingsmyndighed
(Kommandomyndighed) udrustet Chef. I den ældre milit.
Straffeproces laa Straffemyndigheden faktisk i J.’s
(Befalingsmyndighedens) Haand. Efter den
ældre tysk-danske milit. Retsopfattelse
betragtedes Soldaten i al sin Færd som kun staaende
den milit. Befalingsmyndighed til Regnskab for
sine Handlinger. Befalingsmyndigheden var den
eneste Myndighed, der kunde bestemme over
Soldaten. Ogsaa Straffemyndigheden maatte
følgelig principielt tilkomme
Befalingsmyndigheden. Var en Soldat sigtet for en
Forbrydelse, maatte Spørgsmaalet om hans Skyld og
Straf vel afgøres af særlige Domstole. Men at
gøre disse Domstole uafhængige af
Befalingsmyndigheden vilde være at betage denne dens
Karakter af Soldatens eneste Autoritet og
derfor uforeneligt med Disciplinens Krav. Denne
Opfattelse af den milit. Straffemyndighed som
et nødvendigt Tilbehør til den for Disciplinen
ansvarlige Befalingsmyndighed prægede fra
først til sidst den ældre milit. Straffeproces.
Med hele denne Ordning, der gjorde selve den
judicielle Beskyttelse ret illusorisk, har
imidlertid den nyere milit. Retsvidenskab forlængst
brudt. Kravet om de milit. Domstoles
Uafhængighed af Befalingsmyndigheden er
principielt overalt blevet fastslaaet. Den milit.
Befalingsmyndigheds Karakter af Diktatur maa
bevares. Men har Soldaten en Pligt til lydigt
at efterkomme enhver af
Befalingsmyndigheden udstedt Befaling, da maa han ogsaa have
en Ret til i ganske tilsvarende Grad at
beskyttes mod vilkaarlig Behandling. Til ubetinget
Underkastelse maa svare ubetinget Beskyttelse.
Paa ethvert Punkt maa der skabes Soldaten
de mest betryggende retlige Garantier.
Befalingsmyndigheden maa derfor begrænses til
dens eget egl. Omraade, de tjenstlige
Befalingers Udførelse. Fra at være lydige Redskaber
i Befalingsmyndighedens Haand maa de milit.
Domstole gøres til selvstændige Institutioner
for Statens alm. Retshaandhævelse.
Herhjemme er Befalingsmyndighedens Stilling i den
militære Retspleje ved Loven af 1. Oktbr 1919
ordnet paa en ret ejendommelig Maade. Den
særlige milit. Domsmyndighed er afskaffet,
men »milit. Straffesager« er undergivet en
særlig milit. Retspleje, hvor Paatalemyndigheden
er forbeholdt Befalingsmyndigheden, de milit.
Rettergangschefer (J.). Anklagemagtens forsk.
Funktioner er fordelt mellem den milit.
Befalingsmyndighed og selvstændige jur.
Embedsmænd, Auditørerne. Medens Beslutningen
om, hvorvidt Undersøgelse skal foretages, og
— efter tilendebragt Undersøgelse — om
Tiltale skal rejses for den dømmende Ret, er
overladt til de milit. Rettergangschefer, er
selve Udførelsen af Undersøgelsen og Tiltalen
henlagt til Auditøren. Tiltalebeslutningen tages
af Rettergangschefen efter forudgaaende
Forhandling med Auditøren. I alle Spørgsmaal af
overvejende jur. Karakter har Auditøren den
afgørende Stemme og Ansvaret. Og i Tilfælde
af Meningsforskel er det Auditørens Ret og
Pligt at søge Rekurs hos Generalauditøren, der
atter kan foranledige Spørgsmaalet forelagt
for Ministeren.
C. W. W.
juris eller quasi-possessio (lat.),
Besiddelse ell. faktisk Udøvelse af en begrænset Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
