Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jus offerendi et succedendi - jus optionis - jus Papirianum - jus patronatus - jus poenitendi - jus pontificium - jus postliminii - jus practicandi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jus offerendi et succedendi (lat.), den
efterstaaende Panthavers Ret til at udløse den
foranstaaende (se Udløsningsret).
K. B.
jus optionis (lat.), Valgret. Om den Ret,
der ved Fredsslutninger næsten altid tillægges
Beboerne af afstaaede Landsdele til selv at
vælge det Land, de fremtidig vil tilhøre, se
Option.
K. B.
jus Papirianum. Fra Slutningen af 1. Aarh.
f. Kr. fandtes en Lovsamling, der gik under
Navnet j. P. og indeholdt gl. sakralretlige
Forskrifter, der af Romerne selv henførtes til
Kongetiden, de saakaldte leges regiæ. At
denne Lovsamling skulde stamme fra Kongetiden,
saaledes som tidligere i Alm. antaget, er dog
lidet sandsynligt. J. P. er sikkert uægte,
ligesom Papirius selv aabenbart er opdigtet. J. P.
er rimeligvis et privat Samlerarbejde fra en
langt senere Tid, hvortil Udgiveren uden
videre har benyttet det gl. Slægtsnavn Papirius,
for saaledes at give sin Lovsamling et Skær
af Ærværdighed og Ælde, og derved en højere
Anseelse. (Litt.: C. W. Westrup,
»Historisk Romerretsforskning. Studier fra Sprog og
Oldtidsforskning« Nr. 116 [1919], S. 49 ff. 93 ff.).
C. W. W.
jus patronatus (lat.), se Patronatsret.
jus poenitendi (lat., Ret til at »fortryde«).
Fra Beg. af Kejsertiden var i rom. Ret
gennem Juristernes interpretatio Kredsen af
Realkontrakterne, d. v. s. de Kontrakter, hvor
det retsstiftende var Overgivelsen af en Ting
i Forbindelse med et Løfte om Tilbagegivelse
(Laan, Depositum, Haandpant), blevet udvidet
derved, at man tillagde alle formløse Aftaler
om gensidige Ydelser Retskraft, naar Aftalen
var opfyldt fra den ene Parts Side (de
saakaldte »ubenævnte Realkontrakter«, contractus
innominati). Kravet paa Erholdelsen af
Vederlagsydelsen kunde gøres gældende ved en actio
(Klageret) præscriptis verbis ɔ: som ikke
havde en særlig tekn. Benævnelse. Allerede efter
klassisk Ret kunde imidlertid Kreditor, naar
Vederlagsydelsen ikke erlagdes i rette Tid, i
St f. at indfordre denne, vælge ved en
condictio causa data, causa non secuta at kræve
den erlagte Ydelse tilbage. I den justinianske
Ret udvidedes nu Kreditors Retsbeskyttelse
derved, at der tillagdes ham en Ret til at
»fortryde«, d. v. s. fordre sin erlagte Ydelse
tilbage, selv om Forfaldstid for Vederlagsydelse
endnu ikke var indtraadt, blot mod at holde
Medkontrahenten skadesløs for det ved
Kontrakten lidte Tab. Denne condictio propter
poenitentiam er utvivlsomt først af de
justinianske Kompilatorer ved en Interpolation af
den til Grund liggende Juristtekst indføjet i
Digesterne.
C. W. W.
jus pontificium, se jus sacrum.
jus postliminii (lat.), Genindtrædelsesret,
betegner indenfor Folkeretten, at
Retsforhold, som er blevet forandret gennem
fjendtlig Besættelse (eller Erobring) af et
Landomraade, ved Besættelsens Ophør
vender tilbage til den tidligere Tilstand. En
saadan Genindtræden finder dog langtfra Sted
i alle Tilfælde, idet mange af den besættende
Magts Dispositioner maa anerkendes som
gyldige ogsaa efter Omraadets Befrielse, se
Okkupation.
N. C.
jus practicandi (lat.) betegner Retten
til at udøve Næringsvirksomhed som
Læge ell. som Tandlæge. Ogsaa for
Jordemødres Vedk. vil man kunne tale om
j. p., om end Udtrykket sjælden benyttes om
disses Ret til at udøve deres særlige
Næringsvirksomhed.
Betingelserne for at kunne opnaa j. p. er i
Danmark for Lægernes Vedk. 1) at
være dansk Statsborger, 2) at have bestaaet den
lægevidenskabelige Eksamen ved Kbhvn’s Univ.,
3) over for det med. Fakultet at have afgivet
en højtidelig Forsikring om at ville anvende
sine Kundskaber til Almenhedens Tarv og 4)
i Medfør heraf at have faaet Bevis for, at
j. p. er meddelt. Bevis for j. p. som
Fødselshjælper faas dog ikke umiddelbart efter Eksamens
Afslutning, men først efter at Vedk. har
gennemgaaet et klinisk Kursus paa Rigshospitalets
Fødeafdeling.
Det med. Fakultet meddeler straks
Sundhedsstyrelsen, hvilke Personer der har
bestaaet Lægeeksamen og gennemgaaet det kliniske
Kursus i Fødselshjælp og dermed faaet j. p.;
Sundhedsstyrelsen udfærdiger offentlig
Bekendtgørelse herom, fører Fortegnelse over alle
Personer, der har j. p., og udgiver aarlig en
saadan Fortegnelse. — Personer, der har opnaaet
j. p., paa den angivne Maade, kan hvor som
helst her i Landet udøve Virksomhed som
Læge og Fødselshjælper, som alm. Praktiker ell.
som Specialist, kun skal de anmelde deres
Bopæl til Embedslægen for den Kreds, hvori de
tager Bopæl. Tidligere kunde enhver Læge med
j. p. ved given Lejlighed opnaa Ansættelse i
Statens Lægeembeder, men ved Lov om
Embedslægevæsenets Ordning af 21. Apr. 1914 blev det
bestemt, at ingen Læge fremtidig kan faa
Udnævnelse som Embedslæge under Staten
(Kredslæge og Amtslæge) uden at have bestaaet
en særlig Embedslægeeksamen. — Lægers
j. p. medfører ogsaa Ret til at udøve
Tandlægevirksomhed, men de maa ikke betegne sig
som Tandlæger ell. deres Virksomhed som
Tandlægevirksomhed, med mindre de har
bestaaet Eksamen ved Tandlægeskolen ell. en
særlig Prøve i Tandlægevirksomhed. M. H. t.
al anden Specialistvirksomhed kræves der
ingen særlig Anerkendelse fra det offentliges
Side, men den alm. danske Lægeforening har
indført en Art Autorisation for Medlemmer af
Foreningen, som agter at virke som
Specialister. Udlændinge, der har bestaaet
lægevidenskabelig Eksamen ved Kbhfvn’s Univ., kan kun
faa j. p., hvis Eksamen er bestaaet med
1. Karakter, medens Eksamenskarakteren ingen
Rolle spiller for danske Statsborgeres Adgang
til at opnaa j. p.
Ved L. af 28. Juni 1920 om Udvidelse af
Sundhedslovgivningens Gyldighed til de
sønderjydske Landsdele er det bestemt, at Læger
med tysk Eksamen, som var bosatte i disse
Landsdele før 1. Jan. 1918 ell. hjemmehørende
der, efter Ansøgning skal kunne opnaa
Tilladelse til at udøve Lægevirksomhed — i
Henhold hertil er der meddelt en Del tysk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
