Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jus practicandi - jus primarum precum - jus primæ noctis - jus privatum - jus proponendi - jus protimeseos - jus prætorium - jus publicum - jus quæsitum - jus recadentiæ ell. revolutionis - jus reformandi - jus regium - jus repræsentationis - jus respondendi - jus retorsionis - jus Romanum - jus sacrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medicinalstyrelse og efter Begæring at deltage
i Udførelsen af de retsmedicinske
(medicolegale) Forretninger. — Det tilkommer Kongen
med ell. uden Indskrænkning at udstede
Bevilling til at drive Lægepraksis til Personer
(Mænd ell. Kvinder), som uden i Riget at have
underkastet sig Lægeeksamen paa
fyldestgørende Maade har godtgjort at besidde de
fornødne Kundskaber. — Dersom nogen imidlertid
overskrider den i hans Bevilling foreskrevne
Begrænsning og derved tilføjer Patienten
betydelig Skade paa Liv ell. Helbred, ifalder han
Straf af Bøder ell. Fængsel, og Bevillingen
fortabes. M. H. t. Kvaksalveri havde Norge ogsaa
opr. Frd. 5. Septbr 1794 fælles med Danmark;
men ved to Love henh. af 29. Apr. 1871 og 6.
Juni 1889 er den tidligere Lovgivnings
forældede Bestemmelser nu forandrede derhen, at
der kun anvendes Straf (Bøder ell. simpelt
Fængsel), naar nogen, der hverken har
underkastet sig Eksamen ved Universitetet ell. af
Kongen har faaet Bevilling til at praktisere,
»tager syge i Kur«, og han enten udtrykkelig
ell. stiltiende har bibragt Almenheden
Forestilling om at være autoriseret Læge ell. anvender
Lægemidler, som ej maa udleveres alle og
enhver i Haandkøb paa Apotekerne, ell. er en
Omstrejfer, ell. ikke i 3 Aar har haft Ophold
i Riget, ell. endelig har udstaaet Straffearbejde.
— Tandlæger prøves af en Kommission,
bestaaende af 2 Læger og 2 Tandlæger,
forinden de kan faa j. p.
I Sverige, hvor Medicinalvæsenet er
henlagt under Socialdepartementet, gælder i det
væsentlige lgn. Bestemmelser som i de to andre
skandinaviske Riger. Enhver, som har taget
den foreskrevne Lægeeksamen ved en af
Landets medicinske Højskoler, melder sig mod
Forevisning af det ham meddelte
Eksamensbevis hos Medicinalstyrelsen for at indføres i
dets Protokoller som legitimeret Læge. Det
paahviler de private Læger, ligesom, i de andre
Riger, at indgive forsk. aarlige Beretninger og
i det hele at efterkomme de Paalæg, som af
Medicinalstyrelsen maatte blive dem meddelte.
— Det er forbeholdt Kongen undtagelsesvis at
fritage for at aflægge Prøve ved Universitetet,
dersom den ansøgende i Udlandet har
erhvervet sig et anset Navn som Læge.
Tandlægers Ret til at praktisere er ordnet i alt
væsentligt som i Norge.
A. Johansen.
jus primarum precum (lat.) eller primæ
precis er i den ældre kat. Kirke Udtryk for den
af fyrstelige Personer tiltagne Ret til at
udnævne til højere gejstlige Embeder.
O. D.
jus primæ noctis (lat.), Ret til den første
Nat, en Jorddrots Ret til at tilbringe
Brudenatten hos Godsets livegne Kvinder, naar
disse giftede sig (droit de seigneur, droit de
prélibation, »Herrenrecht«). Denne, i Sagn og
Digt, meget omtalte »Ret« skulde være et
virkeligt lovligt Privilegium, der i Middelalderen
tilkom Jorddrotter og Lensherrer, og som først
senere skulde være afløst med en Pengesum.
Som Resultat af en Mængde nyere
Undersøgelser synes imidlertid at fremgaa, at om der end
kan have fundet Misbrug i den angivne Retning
Sted, foranlediget ved Nødvendigheden af at
indhente Herrens Samtykke til livegne
Kvinders Giftermaal, har ingen j. p. n. bestaaet
uden for Sydfrankrig og Spanien, og om
»Retten« her har haft nogen virkelig Bet., er
tvivlsomt. (Litt. om dette Spørgsmaal findes
angivet hos O. Gierke, »Humor im deutschen
Recht«).
K. Hch.
jus privatum (lat.), Privatret.
jus proponendi (vocándi) (lat.), d. s. s.
Kaldsret.
jus protimeseos (lat.), Forkøbsret.
jus prætorium (lat.), d. s. s.
prætorisk Ret.
jus publicum (lat.), offentlig Ret.
jus quæsitum (lat.), velerhvervet Ret.
jus recadentiæ ell. revolutionis (lat.), en
tidligere, især i Schwaben og Franken
gældende Retsordning, hvorefter Arven efter en
Afdød, der ikke efterlod sig hverken Afkom ell.
Testament, skulde deles saaledes, at det
Arvegods, der stammede fra fædrene Side, igen
faldt tilbage til fædrene Side, det fra mødrene
til den mødrene Side (paterna paternis,
materna maternis).
K. B.
jus reformandi (lat.), den Statsoverhovedet
tidligere tilkommende Reformationsret eller Ret
til at tage Bestemmelse om de forsk.
Konfessioners Stilling inden for Staten saaledes, at en
enkelt fortrinlig haandhævedes og beskyttedes
i Landet, medens andre Religioner kun taaltes
ell. endog var helt forbudte.
O. D.
jus regium (lat.), se Kongens Ret.
jus repræsentationis (lat.),
Repræsentationsret (s. d.).
jus respondendi (lat.), Ret til at afgive
Responsa i forefaldende Retstvistigheder. En
saadan Ret blev af Kejser Augustus formelt
meddelt de mest ansete Retskyndige (juris
consulti), og da disse skulde afgive deres
Responsa ex auctoritate ejus (paa hans Vegne, i
hans Navn), blev deres Kendelser, som
indirekte udgaaede fra Kejseren selv, bindende
for Dommeren, saafremt de af begge Parter
indhentede Responsa stemte overens. Disse
Responsa blev derfor af stor Bet. for
Udviklingen af Romerretten.
K. B.
jus retorsionis (lat.), Retorsionsret; se
Retorsion.
jus Romanum (lat.), rom. Ret.
jus sacrum (lat.), den »hellige Ret«, er i
rom. Retssprog identisk med jus divinum, den
guddommelige Ret og betegner — i
Modsætning til jus humanum, den menneskelige Ret —
de af Guderne fastsatte Retssætninger.
Modsætningen mellem j. s. (j. divinum) og j.
humanum svarer til Forskellen mellem fas og jus,
den guddommelige og den verdslige
Verdensorden. J. s. er endvidere væsentlig
ensbetydende med jus pontificium, Pontifikalretten,
hvor Betegnelsen er hentet fra det Subjekt,
der er den hellige Rets Kender og Vogter, til
Dels ogsaa dens Skaber, pontifices,
Formidlerne mellem Menneskene og Guderne. — J. s.
omfatter alt, hvad der staar i Forbindelse med
de hellige Institutioner: Kultus- og
Offerforskrifterne, der ordner Menneskenes Forhold til
Guderne, Præsteretten (den pontificale
»Kirkeret«), der ordner Præsternes Forhold til Staten
og de præstelige Institutioner, den sakrale
Strafferet (Vestalinder, Præster) og endelig de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
