Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - jus suffragii - Jussus - Just - justa causa - jus talionis - Justaucorps - Juste, Théodore - Justedalsbræen - justement - juste milieu - Justering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hypotese, at Augustus berøvede de Frigivne al
Stemmeret, har ikke fundet Tilslutning, hos
nyere Forskere. Derimod mistede i den ældre
Ret en rom. Borger utvivlsomt j. s. ved som
censorisk Æresstraf at blive udstødt af sin
Tribus (tribu movere) og hensat bl.
Halvborgerne (ærarii, Ordets Grundbetydning usikker).
I den ældre Republik tildeltes i visse
nyerobrede Byer Indbyggerne rom. Borgerret uden
Stemmeret (cives sine suffragio).
C. W. W.
Jussus (lat.), Paalæg, Mandat. Efter
Romerretten, der ikke kendte til Forpligtelsers
Stiftelse ved Fuldmægtig, blev Familiefaderen,
naar Sønnen paa hans Vegne indgik
Retshandler med Tredjemand, kun i visse
Undtagelsestilfælde direkte forpligtet over for denne. Til
disse hørte, at Faderen havde givet Sønnen et
udtrykkeligt Paalæg. Tredjemand fik da over
for Faderen actio quod jussu. Det samme gjaldt
ved Retshandler, afsluttede af en af
Husherrens Slaver.
K. B.
Just, nordisk Mandsnavn, oldnordisk
Jósteinn, ældre Dansk Justen. Nu bruges det
mindre som Fornavn, men er ikke sjældent i
Efternavne (Justesen); endnu i 17. Aarh. var
det ret alm. i Danmark som Fornavn.
G. K-n.
justa causa (lat.), med retmæssigt Grundlag.
jus talionis (lat.), Gengældelsesret, Talionsret.
Justaucorps [зysto’kå.r] (fr.). I Tiaarene
før 1650 bar Damerne en Skødtrøje, som
kaldtes hongreline (af Hongrie, Ungarn). Den
tilpassedes i Livet i Tilnærmelse til Mændenes
Trøje, af hvilken Form og Snit er givne i
Dragt, Fig. 40, 42, 43 (i Danmark kaldet
sp. Casaque). Den fik, som denne,
opskaarne Flige og kom paa Dansk til at hedde
Flasketrøje (se Dragt, S. 378, 379). Efter det
stramt siddende Liv kaldtes den J., og en
Variant i Snittet hed veste. I Tiden ved 1660
forlængedes Mændenes Casague til et Stykke
under Knæet (se Dragt, Fig. 46, Kong
Frederik III) og forsynedes med Lommer foran;
under denne bares en kort Trøje (se Dragt,
Fig. 46). Trøjen forlængedes ved 1670, saa at
den naaede lidt over Knæet og fik Navnet
Vest. Casaquen tilpassedes samtidig i Livet,
men Skødernes Vidde beholdtes bagud, ja de
øgedes, saa at de paa Siderne faldt i rige
Folder. Dette blev Mændenes J. I Tiden mod 1700
stiliseredes disse Folder i stive Læg (se Dragt
Fig. 48), og J. antog Navnet habit, habit à la
française, paa Dansk Kjortel, forkortet
Kjól (ikke Kjole). Man bar altsaa i 2.
Halvdel af 17. Aarh. to Lag af omtr. lige lange
Klædninger. Den inderste, Vesten, havde
snævre Ærmer; det var Hjemmedragten. Uden
for Huset ell. i Fremmedes Nærværelse
anlagdes Kjolen med videre Ærmer, enorme
Opslag ved Hænderne og tunge, folderige
Skøder. Hermed var den moderne Mandsdragt,
Kjol, Vest, Bukser, givet, og Tiden har ikke
ændret Tredelingen, kun dens enkelte Dele (se
Frak).
Bernh. O.
Juste [зyst], Théodore, belg. Historiker,
f. i Bryssel 11. Jan. 1808, d. smst. 11. Aug.
1888. Han har skrevet talrige Værker om belg.
Historie; nogle af disse er grundige og gode,
men andre er af en ret overfladisk Karakter,
da hans Ønske om at omspænde alt ofte bragte
ham til at arbejde for hurtig. Af hans Værker
kan nævnes: Histoire de Belgique (3 Bd, 1840),
der senere er udg. paa ny; Histoire de la
révolution belge (1846); Histoire du congrès
national de Belgique (2 Bd, 1850); Histoire de la
révolution des Pays-Bas sous Philippe II (5
Bd, 1855); Le comte d’Egmont et le comte de
Hornes (1862); Histoire des États-généraux des
Pays-Bas (2 Bd, 1864); Le Soulèvement de la
Hollande en 1813 (1870); La Révolution belge
de 1830 (1872); Les Fondateurs de la monarchie
belge (27 Bd, 1862—64). (Litt.: P. Henard,
Biographie de T. J. [Bryssel 1890]).
P. M.
Justedalsbræen, d. s. s.
Jostedalsbræen.
justement [зystö’mã] (fr.), netop, just,
hverken mere ell. mindre.
juste milieu [’зyst-mi’liø] (fr.) er
Betegnelsen paa den forsigtige Politik, Ludvig Filip af
Frankrig førte, balancerende midt imellem de
Konservatives og de Liberales Krav, og paa de
Partier og Befolkningslag, som støttede denne
Pclitik. Det brugtes i 1830’erne og 1840’erne
ogsaa i andre europ. Stater om lgn.
Mellempartier. I nyere Tid har Navnet derimod
ikke holdt sig uden netop som en hist.
Betegnelse for Datidens Politik.
P. M.
Justering (lat.) er den i Henhold til
lovmæssige Forskrifter foretagne Afretning,
Prøvning og Stempling af Maale- og Vejeredskaber.
J. udføres af Justervæsenet, der ledes af en
Justerdirektør. Der er ved kgl. Anordning af
12. Novbr 1909 om Justerreglement og senere
Tillæg dertil fastsat Bestemmelser om, hvilke
Maale- og Vejeredskaber der er justerpligtige,
og hvilke der kan benyttes ujusterede,
eventuelt blive justerede efter Anmodning, ligesom
der er givet Regler for Redskabernes
Konstruktion, Form og Materialet, hvoraf de kan
fremstilles. Da det ikke er muligt at opnaa
absolut Nøjagtighed af Redskaberne, er det tillige
fastsat, hvilken Afvigelse fra den rette
Størrelse, den saakaldte Justertolerance, der
kan tillades ved J. Da Redskaberne slides
under Brugen, er der ogsaa fastsat en Grænse
for den Afvigelse fra det rette, som Redskabet
tør have uden at blive ulovligt til Anvendelse i
Handel m. v. Denne Brugstolerance er dobbelt
saa stor som Justertolerancen. Ved J. stemples
Redskaberne med Justermærket, som er
Kong Christian V’s Navneciffer med Krone. De
fleste Redskaber stemples tillige med Aarstallet
for J. Endvidere indeholder Justerreglementet
Takster for J., Omjustering, Prøvning m. m.
I Iflg. Justerreglementet er der tillagt
Justervæsenet Eneret til at anskaffe, justere og
forhandle de almindeligst benyttede Maale- og
Vejeredskaber i et nærmere angivet Omfang.
Disse Redskaber anskaffes gennem Licitation
fra forsk. Leverandører, justeres og
forhandles derefter dels gennem Justervæsenets
Ekspedition, dels gennem noget over 100
Forhandlere i Købstæderne samt nogle større
Stationsbyer.
Som Grundlag for Maal og Vægt tjener de
danske Rigsprototyper, en m og et kg, begge
af Platin-Iridium, som 1889 blev hjembragt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
