Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justitieombudsmand - Justitieraader - justitium - Justits - Justitsbetjent - Justits- (og Politi-) departementet - Justitsdirektion - Justitsfond og Justitsfondafgift - Justitsforvaltning - Justitskasse - Justitskontor - Justitsminister og Justitsministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kansleren handler paa Regeringsmagtens Vegne
som dennes Embedsmand, medens J. optræder
paa Rigsdagens Vegne og er at betragte som
et retskyndigt Kontrolorgan til Raadighed for
Folkerepræsentationen.
K. Hch.
Justitieraader er Benævnelsen for
Medlemmerne af Sveriges højeste Domstol ell.
Revisionsinstans, hvilke tillige i visse Sager
fungerer som Kronens Raadgivere.
K. Hch.
justitium (lat.), midlertidig Standsning af
Retsplejen f. Eks. som Følge af Krig ell. andre
ekstraordinære Forhold; kan undertiden ogsaa
betyde Retsferie.
K. Hch.
Justits (Justitien) (lat.), Retspleje;
ogsaa undertiden den Myndighed, der
haandhæver Retsplejen.
K. Hch.
Justitsbetjent, efter ældre Sprogbrug
Fællesbetegnelsen for de i Justitsforvaltningens
Tjeneste staaende Embedsmænd, navnlig de ved
Retterne ansatte.
K. Hch.
Justits- (og Politi-) departementet [’-maŋ-]
i Norge blev oprettet ved kgl. Res. 17. Novbr
1818. Det bestaar af tre Afdelinger under hver
sin Ekspeditionschef. Den alm. Afdeling har 5
Kontorer: Kriminalkontoret behandler Sager
vedk. den kriminelle Retspleje, ang.
Udlevering af Forbrydere, vedk. Filmskontrollen og
Benaadningssager; Politikontoret behandler
Sager ang. Politivæsenet, Fremmedkontrollen,
Pantelaanervirksomhed, Hittegods og Lotterier.
Under 1. Civilkontor hører især processuelle
Bevillinger, Ægteskab- og Translatørbevillinger,
Skifte- og Konkursvæsenet. 2. Civilkontor
behandler Sager vedk. det civile Embedsvæsen,
Embedsbesætteiser m. v. Under
Kommunalkontoret hører Sager vedk.
Formandskabslovgivningen, Valgvæsen og Borgerret. —
Fængselsstyrelsen med to Kontorer danner
Overbestyrelsen for Landets Fængsels- og
Tvangsarbejdsvæsen samt for Kriminalasylet. —
Lovafdelingen forbereder Forandringer i og
Tillæg til den konstitutionelle, civile og
kriminelle Lovgivning ell. den alm. Politilovgivning.
Her behandles ogsaa Fortolkningsspørgsmaal
vedk. saadanne Love.
K. Ø.
Justitsdirektion er i Danmark Betegnelsen
for et af 4 Embedsmænd sammensat Raad ell.
Udvalg, som overværer og fører Tilsyn med
Klasselotteriets Trækninger, samt afgør
derunder mulig opstaaende Tvistigheder. — Ved
Koloniallotteriets Trækninger fungerer et lgn.
Udvalg med Titel af »Justitskommission«.
K. Hch.
Justitsfond og Justitsfondafgift. Med
dette Navn betegnedes tidligere en Afgift,
indført ved Sportelreglementet af 22. Marts 1814,
hvis § 156 foreskrev, at der af alle iflg.
Reglementet paalagte Gebyrer skulde beregnes en
Forhøjelse paa 20 %, der maatte udredes i
alle Tilfælde, hvor der ikke var tilstaaet
udtrykkelig Fritagelse for den, og som i Reglen
skulde indflyde i den saakaldte Justitsfond.
K. Hch.
Justitsforvaltning. Herunder indbefattes
hele den Del af Statens Administration, som
vedrører Retspleje og Politivæsen i videste
Forstand.
K. Hch.
Justitskasse. Denne opr. for Danmark og
Norge fælles Kasse oprettedes ved Frd. 23.
Decbr 1735, væsentlig for, som det hed, »ved
Hjælp af samme med fornøden aarlig Pension
at forsyne de Højesteretsassessorer, som ingen
anden Løn oppebærer af Statskassen«. Selv
efter at Dommerne i Højesteret forlængst
havde opnaaet fast Løn, vedblev J. dog at
bestaa. Dens Indtægter bestod i visse processuelle
Mulkter samt Andel i forsk. Gebyrer. Efter at
Retsreformen af 1919 er traadt i Kraft, er
dette Forhold nu forandret, saaledes at
Bøde- og Gebyrbeløb indgaar i Statskassen.
K. Hch.
Justitskontor. Saaledes kaldles tidligere de
Kontorer, som besørgede Skriver- og
Sekretærforretningerne ved de kollegiale Retter her i
Landet. Den officielle Benævnelse er nu
ændret til »Skriverkontor«; saadanne findes ved
Højesteret, Landsretterne, Kbhvn’s Byret og
Sø- og Handelsretten.
K. Hch.
Justitsminister og Justitsministerium. I
Danmark som i andre Stater er den øverste
Styrelse af den til Rets- og Politivæsenet
hørende Administration henlagt til et
Justitsministerium med en Justitsminister som Chef.
I sin nuv. Skikkelse er Ministeriet organiseret
som et enkelt Departement med 4
Ekspeditionskortorer, et Fængselsdirektorat og et
Lenskontor. Dets Forretningsfelt omfatter foruden det
egl. Rets- og Politivæsen adskillige andre,
tildels i meget fjern Forbindelse dermed
staaende Anliggender: Sundhedsvæsen, Bygnings-
og Brandvæsen, Brandforsikringsvæsen (for
saa vidt angaar fast Ejendom),
Strandingsvæsen, Bestyrelsen af Len- og Stamhuse,
Fideikommisser. Legater og offentl. Stiftelser (for
saa vidt disse ikke hører til Fattigvæsenet ell.
Kirke- og Undervisningsvæsenet), Bestyrelsen
af Færøernes Anliggender (undtagen Kirke- og
Skolesager), Administrationen af
Teaterbevillinger o. a. — Justitsministerien oprettedes
1848 ved Kollegiernes Omdannelse til
Ministerier. Iflg. Resol. 3. Apr. 1848 overtog det
foreløbig hele det Forretningsomraade, som før
havde været bestyret under Danske Kancelli
(dog med Undtagelse af Kirke- og Skolesager).
Da der kort efter ved den endelige Ordning
iflg. Kundgørelse 24. Novbr 1848 oprettedes et
Indenrigsministerium, overtog dette en Del af
Kancelliforretningerne, navnlig Kommunal- og
Næringsvæsen, og det var da under Overvejelse
at begrænse Justitsministeriets Felt til det egl.
Rets- og Poltivæsen, men Hensynet til en
ligelig Fordeling af Arbejdsbyrden bevirkede, at
Justitsministeriet dog beholdt en Rk. andre
Forretninger, væsentlig svarende til de ovf.
opregnede. Ministeriet har i Tidens Løb
undergaaet mange Omorganisationer og har i visse
Perioder administreret ogsaa andre Felter end
de allerede nævnte; saaledes bestyrede det
Islands Anliggender 1855—1874, Værnepligt-
og Udskrivningsvæsenet 1848—1914, ligesom
det under Verdenskrigen 1914—18 og
nærmest flg. Tid ledede en vidtgaaende Kontrol
med Varehandelen o. a. — Titlen som
Justitsminister blev allerede 1813 tillagt Præsidenten
for Danske Kancelli og har saaledes været
benyttet, længe forinden Ministeriet selv blev
oprettet. — Det Regeringsorgan, der i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
