- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
280

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul - Juul, Asger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævntes han til Landsdommer i Jylland. Paa
Villestrup opførte denne kundskabsrige,
begavede og meget dygtige Mand et prægtigt
Herresæde. Opr. uformuende kom han til megen
Velstand og maatte gentagne Gange forstrække
Statskassen med Penge. Bl. hans 16 Børn
skal nævnes Ove J. til Meilgaard, Østergaard
og Palstrup (1549—1604), den stridbare og
heftige Niels J. til Kongstedlund (1557—1600),
der blev dræbt i Aalborg af Albert Skeel til
Jungergaard, og Landsdommeren i Jylland,
senere Rigsraad Iver J. til Villestrup og
Lundbæk (1563—1627), fra hvem hele den
nulevende Slægt nedstammer. De to ældre
Brødres Afkom er forlængst uddød. O. J.’s
Sønnesøns Søn, Frands J. til Staarupgaard og
Frøstrupgaard, kæmpede med Tapperhed og
Udmærkelse paa adskillige fremmede
Valpladser. I Frankrig oprettede han 1690 Regimentet
Youl-Danois, med hvilket han indtil 1692 deltog
i Krigen mod Spanien, hvorpaa Regimentet
under Navn af Royal Danois overdroges til
Christian Gyldenløve, hvis
Regimentskommandør han blev. Han opnaaede siden Graden som
fr. Maréchal de Camp, men søgte forgæves om
Genansættelse i den danske Hær. Ovenn. I. J.
var Fader til Rigsraad Malte J. til
Gjessinggaard og til Maltesholm i Skaane (1594—1648),
der fl. Gange benyttedes som Gesandt, saaledes
1631 til Rusland og 1643 til Bayern, til Axel
J.
til Volstrup og Gundetved (1606—71), kendt
som Ejer af et Kunst- og Naturaliekabinet,
deres Sønner døde unge, til Ove J. til
Villestrup (1615—86) og til den barnløse Tønne
J.
(1620—84), Opretteren af den
Thaarupgaard’ske Stiftelse (s. d.). Af Brødrene
kom Ove til at spille en meget fremtrædende
Rolle. Efter sin Hjemkomst fra et aarelangt
Studieophold i Udlandet udnævntes han 1639
til Hofjunker, fulgte Aaret efter Corfitz Ulfeld
til London og gik 1655 som dansk Resident til
Sthlm. Gang paa Gang overdrog Frederik III
ham i de flg. Aar vigtige diplomatiske Hverv;
baade før, under og efter Krigen forhandlede
han hyppigt med den sv. Konge, Karl Gustaf.
Skønt han paa Stændermødet 1660 ivrede
stærkt mod Suveræniteten, bevarede han dog
stadig sin Konges Gunst. Han udnævntes til
Amtmand i Aalborg og Assessor i Kancelliet
1661, blev 1669 Geheimeraad,
Højesteretsassessor og — indtil 1674 — Vicestatholder i Norge,
ligesom han 1671 var bl. de første
Dannebrogsriddere. Efter at hans Velynder Gabel var
styrtet, knyttede han sig nøje til Griffenfeld,
men forstod at forholde sig saaledes, at han
straks efter dennes Fald 1676 blev Vicekansler
i Danske Kancelli, samtidig med at han
udnævntes til Præces i den Kommission, der
dømte den styrtede Rigskansler. Han
afskedigedes fra Vicekanslerembedet 1679 og udnævntes
1681 til Stiftamtmand i Aarhus. Foruden
vidtløftige Dagbogsoptegnelser efterlod han et Skr.
om romerske Mønter. Med hans Sønner delte
Slægten sig i to endnu blomstrende Linier.
Den ældste, Oberst Christian J. til
Lundbæk (1651—90), ægtede Baronesse Johanne
Marie Rüse
til Baroniet Rysensteen og fik
derefter under 15. Decbr 1679 Friherrepatent
som Baron af Rysensteen. Denne Linie
har skrevet sig »Juel«. Hans Sønnesøns Søn,
Oberstløjtnant, Kammerherre, Baron Ove
Henrik J.
af R. (1771—1836), substituerede
Baroniet med en Fideikommiskapital (nu c.
293000 Kr.). Sidstnævntes Broders Sønnesøn,
Kammerherre, Baron Christian Frederik
Adrian J.
af R. til Substitutionen for Baroniet,
Lundbæk og Mundelstrup (1838—1907),
repræsenterede 9. Kreds i Landstinget 1874—90, blev
kongevalgt Medlem 1893 og fik 1900 Sæde i det
kortvarige Sehested’ske Ministerium som
Minister for offentlige Arbejder. Han var den
friherrelige Linies sidste Mand. — Geheimeraad
O. J.’s yngre Søn, Ritmester, Etatsraad
Frederik J. til Villestrup (1661—1721), var Fader
til Generalløjtnant og Hvid Ridder Ove J.
(1700—66), hvis Frue fik testamenteret
Stamhuset Ravnholt, Hellerup og Nislevgaard
(oprettet 25. Febr 1752) af sin Moster,
Gehejmeraadinde Charlotte Amalie Sehestedt, f.
Gersdorff. Deres ældste Søn og hans
Efterkommere har siden kaldt sig Sehestedt J. uden
dog at have faaet nogen kgl. Stadfæstelse paa
denne Navnetilføjelse, ligesom de fører
Slægtens Vaaben uforandret. Generalløjtnantens
Sønnesøns Søn, Major, Kammerherre
Christian Sehestedt J. til Stamhuset
Ravnholt (1806—61), øvede som dygtig Godsejer og
praktisk Forretningsmand udstrakt Indflydelse.
Han var kongevalgt Medlem af den
grundlovgivende Rigsforsamling, Præsident for
Landmandsforsamlingerne i Kbhvn 1852 og
Flensborg 1854 og Medstifter af Privatbanken. Med
stor Iver arbejdede han for at fremme Fyns
økonomiske Udvikling. Hans Søn, Formand for
Fyns Stifts patriotiske Selskab,
Landstingsmand, østerr. Ritmester, Kammerherre Ove
Sehestedt J.
(1830—82), blev Fader til
Stamhusets nuv. Besidder, Kammerherre,
Hofjægermester Christian Sehestedt J. (f.
1867), der, sammen med Grev Christopher
Knuth, foranledigede den store Lensproces, som
1920 ved Højesteret førte til Nederlag for
Majoratsbesidderne.

Foruden de alt nævnte Gaarde har
Medlemmer af Slægten skrevet sig til Støvringgaard,
Brusgaard, Aggersbøl, Bjørnholm, Kvistrup,
Strandbygaard, Birkholm, Assendrup, Pandum,
Udstrup, Viffertsholm, Søgaard, Rammegaard,
Svanholm o. s. v.
P. B. G.

Juul, Asger, dansk Musiker, f. i Aarhus
9. Maj 1874, d. i Kbhvn 1. Marts 1919,
studerede opr. Medicin, men vendte sig senere til
Musikken, blev Elev af Gotfred
Matthison-Hansen og af Orla Rosenhoff samt 1904—05 af
Hugo Riemann i Leipzig. Efter sin Hjemkomst
virkede han dels som Lærer, dels som Organist
og Musikkritiker i Kbhvn, fra 1910 Kantor og
fra 1915 tillige Organist ved Matthæuskirken
og forflyttedes herfra 1919, faa Maaneder før
sin Død, som Kantor til Roskilde Domkirke.
Han har udgivet forsk. Sange og Pianostykker,
men følte sig efterhaanden mere og mere
dragen hen imod Kirkesangen, hvis Genfødelse i
gammel-kristelig Aand stod for ham som
Maalet. Som Resultat foreligger hans »Aandeligt
Sangværk«, 3 store Bd, indeholdende 175

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free