- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jyder - Jyderup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aabo S.; Lovringer i Lofræth S.; Varrer ell.
Vardboer i Varde S.; Angelboer i Isted S. =
Angler. Spøgende skelnes: Kron-J. paa de gl.
Krongodser ved Randers og Aarhus, Muld-J.
paa Mols, Uld-J. i Hammerum Herreds
Bindestue-Egne, Skrabalder-J. ved Skanderborg,
Torsk-, Flynder- og Kvab-J. ved Limfjorden,
Pot-J. i Jydepotte-Egnen, Rav-J. ved
Ravkysten. »Tørre J.« er et Øgenavn for tørrede
Flyndere. — Jysk er en Dialekt inden for
Dansk. Vikingetidens Runeindskrifter viser
Sproget paa hele J.’s Omraade som ét med det
øvrige Nordisk; i Valdemarstiden fremtræder,
det som »ældre Dansk« med enkelte jyske
Særmærker. Forskellen fra Rigssproget er i
Reglen yngre Udvikling; kun i sjældnere
Tilfælde har Jysk tidlig sluttet sig til Vestnordisk
(Norsk-Islandsk). Det eneste ikkenordiske Træk
er, at Vest- og Sønderjysk ligesom Engelsk,
Tysk og Frisisk sætter Kendeordet foran
Navneordet: æ Hus, modsat det efterhængte
Kendeord i Østjysk og i de øvrige nord. Sprog:
Hus-et. Denne Udvikling er ingen
Oldtidsarv, da Jysk ligesom de andre gotogermanske
Sprog opr. overhovedet ikke brugte Kendeord
i slige Tilfælde. Visse Maal skelner i Brugen
udtrykkelig mellem »æ« og »den« (»æ gal
Støwl« og »den gal Støwl«), som det først er
paavist af Byskov i »Gjedved Seminariums
Jubilæumsskrift«, 1913, S. 129. — Om
Fordelingen af J.’s Maal, se V. Bennike og Mar.
Kristensen, »Kort over de da. Folkemål«. —
Næst efter Bastarner og Skirer Aar 200 f. Kr.
er det J., der aabner de gotogermanske Folks
aktive Historie: Romerriget angribes af
Kimbrer 113—101 f. Kr., af Haruder og
Euduser c. 58 f. Kr. Roms Flaade omsejlede Skagen
5 e. Kr. og modtog Hyldest fra Kimbrer og
Haruder, iflg. Augustus’ Sejersminde i Ankyra;
disse to Stammer samt Euduserne findes paa
det Jyllandskort, som tegnedes ved den
Lejlighed og optoges i Ptolemaios’ Geografi.
Tacitus skildrer, hvordan Euduser og Angler
dyrker Frugtbarhedsgudinden Nerthus, i hvem
vi genkender den nord. Frugtbarhedsgud
Njörds Søster. J. og Angler deltager i
Britannien Erobring siden 445. C. 550—580 praler
Frankerne af at have avet Daner, J. og Saxer.
»Geater« ell. »Geter«, som ogsaa kaldes Daner,
gør c. 515 et Vikingetog til Nedrerhinen, hvor
deres Konge Hugleik falder mod Frankerne.
Nogle Forskere holder Hugleik’s Folk for
Göter, andre for J.; der er ogsaa gættet paa,
at de kunde være gotiske Indvandrere blandt
J. (se Geater). Siden c. 565 har i alt Fald
Danerne afløst J. og »Geaterne« som
Frankerrigets Angribere. Allerede i et Indskud i
Beowulfskvadet synes J. at optræde som Daner,
og efter 6. Aarh. er denne
Sammensmeltningsproces en fuldbyrdet Kendsgerning.
Tydelige Minder om Erobringskampe som
Ingjald Ildraades i Sverige og Harald
Haarfagers i Norge foreligger ikke hos J.; derimod
kan nok den mærkelige Vold Dandiget S. f.
Hobro samt Ejendommeligheder i Stednavne
og Folkemaal rumme Minder om den Tid, da
Danerne endnu sad som Indvandrere i
Nordøstjylland. Folkemindet understreger den
fredelige Statsforening; saaledes Sagnet om Dan
i Esrom Aarbøgerne og om Dan og Angul hos
Sakse. J.’s navnkundigste Sagnhelte indgaar i
Skjoldungrækken som Danekonger; saaledes
den ikke nøjere stedfæstede Amled (Hamlet)
og hans Overvinder, Anglerkongen Viglek,
samt dennes Efterkommere Vermund og Uffe
hin Spage. — Siden Foreningen med Danerne
har der, trods den altyske Anneksionslæres
Paastand, aldrig vist sig nogen national
Separatisme hos J. Det er navnlig karakteristisk,
at J. aldrig kalder deres Sprog for Jysk, altid
kun Dansk. Kong Gnupas sønderjyske Rige,
som kuedes af Gorm den Gamle og Harald
Blaatand, skyldtes ikke J., men indvandrede
Svenskere. Oprettelsen af Hertugdømmet
Sønderjylland udgik ikke fra folkelig
Løsrivelsesstræben, men fra rigsdanske Militærhensyn. —
Samtidig med Foreningen med Danerne
udvides J.’s Navn til at omfatte alle Jyllands
Indbyggere undtagen de mod SV. bosatte Friser.
J.’s Særstammer synker ned til en fuldstændig
Skyggetilværelse; Minder om deres opr.
Særpræg kan højt regnet spores i saadanne
Forhold, som at Kongerne stundom hyldedes paa
Sysseltingene, at de fleste Sysler havde deres
særegne Korn- ell. Fiskemaal (se Arent
Berntsen, »Danmarckis fructbar Herlighed«), samt
at der ogsaa forekommer Spor af stedlige
Nationaldanse saasom Hardbo Skrep i
Hardsyssel; mest udpræget Særfølelse røber sig
maaske i Valget af folkelige Sysselhelgener:
Theodgar ell. Thøger i Ty, Keld i
Himmerland og Ommer Syssel, Olav den Hellige
i Aabo Syssel, Knud Lavard i
Sønderjylland. Nutidens Sans for J.’s Maal og
Folkeminder vaktes først af Blicher, særlig
gennem »E Bindstouw« 1842 og gennem J.’s
Nationalsang »Jyden han æ stærk aa sej«. Senere
er rige Samlinger ydede af Evald Tang
Kristensen, »Jyske Folkeminder« 1868—97, og af
H. F. Feilberg, »Ordbog over jyske
Almuesmaal«, 1886. Stedforskningen plejes af hist.
Samfund i de fleste Amter. En jysk litterær
Strømning indvarsles af Joh. V. Jensen og J.
Aakjær, af hvilke sidstnævnte fortsætter
Blichers Maaldigtning. Som Prædikesprog er Jysk
stundom blevet brugt i Sønderjylland, f. Eks.
stadig af nys afdøde Frimenighedspræst
Poulsen i Bovlund. Om Tilbagevisning af tyske
Krav paa J.’s Nationalitet se Joh. Steenstrup,
»Jylland og J.« (Hist. Tidsskr. 1911); G.
Schütte
, »Altyske Anneksionslærdomme«, 1909,
og »Urjyske »Vestgernianer«« (Nord. Tidsskr.
f. Filologi 1918).
G. S-e.

Jyderup, voksende Sogne- og Stationsby paa
Sjælland, Holbæk Amt, Tuse Herred, c. 22 km
VSV. f. Holbæk og lige saa langt ØSØ. f.
Kalundborg, havde 1. Febr 1921 300 Gaarde og
Huse og 1597 Indb. (1901: 843). I Byerne, der
nu omtr. er sammenbyggede, er der bl. a.
Kirke, Præstegaard, Missionshus, Skole,
Realskole, tekn. Skole, Haandkøbsapotek, Komtesse
Lerches Rekonvalescenthjem, (oprettet 1888),
Elektricitetsværk, Vandværk, Hotel
(»Skarridsø«), Markedsplads, fl. større
Købmandsforretninger og industrielle Anlæg som
Sprængstoffabrik (»Aerolit«), Cementvare-, Olie- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free