Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jylland ell. Nørrejylland - Jyllandsposten - Jymön - Jynling - Jynnan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del kun har 51,7 og den sydvestlige 37,8
Indb. paa 1 km2. — J. har et ret betydeligt
Jernbanenet; 1. Januar 1922 var Banernes
Længde c. 2670 km (deraf c. 1200 km
Privatbaner). Hovedbanerne er de to Længdebaner,
den østlige, der fra Fredericia fører over de
østjyske Byer og Limfjorden til Hjørring,
hvorfra den gaar mod Øst til Frederikshavn,
for derfra at fortsættes til Skagen, og den
vestlige, som fra Esbjerg fører over de
vestjyske Byer til Struer og derfra fortsættes over
Limfjorden gennem Thyland til Thisted;
dernæst de fire Tværbaner: den sydlige, som fra
Fredericia fører over Kolding til Esbjerg, de
mellemste, der fra Skanderborg gaar over
Silkeborg og Herning til Skern, og den, som
fra Langaa gaar over Viborg og Skive til
Struer, samt den nordlige, som fra N.-Sundby
gaar over Fjerritslev til Thisted. Desuden er
der talrige Sidebaner, af hvilke kan
fremhæves den, der fra Viborg og Holstebro fører
ned gennem Midtjylland over Herning, Brande
og Grindsted til Sydgrænsen. — I gejstlig
Henseende danner J. 4 Stifter: Aarhus (hvortil
ogsaa Samsø, under Holbæk Amt, hører),
Aalborg, Viborg og Ribe; i verdslig Henseende er
det delt i 9 Amter: Vejle, Aarhus, Randers,
Aalborg, Hjørring, Thisted, Viborg, Ringkøbing
og Ribe. Den ved Genforeningen tilbagegivne
Del af Sønderjylland behandles under Art.
Sønderjylland.
H. W.
»Jyllandsposten«, et af Danmarks
betydeligste Dagblade, blev stiftet 1871 i Aarhus af et
Konsortium, som 1873 solgte Bladet til C.
Nielsen, der redigerede J. til 1910, hvorefter
Redaktion og Blad toges i Arv af hans Søn S. W.
Nielsen. J., der repræsenterer Højrepartiets
Interesser, har vundet stor Udbredelse over hele
Landet, ikke mindst ved sine, om end ensidige,
saa dog med Fasthed og Dygtighed skrevne
ledende Artikler, der har givet J. sit
udprægede journalistiske Fysiognomi.
J. Cl.
Jymön (Jui-min-tien,
Nefrit-Porten), By i det nordvestlige Kina, Provinsen
Hsinchiang, ved Floden Bulunsir. Med samme
Navn betegnes ogsaa den vestligste Port i den
store kin. Mur uden for Byen Sutshou. Efler
disse Lokaliteter betegnes med Navnet
J.-Passagen den Karavanvej, der fra Lantshou i
Prov. Kansu fører mod V. flg. den Rk. af
Oaser, der ligger langs Nordranden af
Nanshan-Bjergene. Ved Nainshe (Ansifan) deler
Vejen sig i to, af hvilke den sydlige gaar til
Shatshou og derfra til Tsaidam og Thibet,
medens den nordlige fører til Khami og derfra
til Tienshan-Landene og Tarim-Bækkenet.
Navnet J. skriver sig fra, at Kineserne ad denne
Vej indfører Nefrit (kin. Jy) fra Chotan.
M. V.
Jynling, et Navn, der undertiden bruges
for at betegne Bjergene i Prov. Szetshwan paa
Grænsen af Thibet og Kina.
M. V.
Jynnan, Prov. i det sydvestlige Kina,
grænser mod N. til Szetshwan, mod Ø. til
Kweitshou og Kwangsi, mod S. til Tonkin og de
britiske Shan-Stater, mod V. til Birma. Areal:
396700 km2. Folketællingen 1911 gav for Prov.
7,4 Mill. Indb. S. A. anslog det kin. Skattevæsen
Folketallet til 12,3 Mill. Folketætheden er i
begge Tilfælde ringe. Den vestlige Del af Prov.
er et udpræget Bjergland, der gennemstryges
af fl. parallelle Bjergkæder, der fra Grænsen
mellem Thibet og Kina strækker sig ned
gennem Bagindien og adskilles ved dybt
indskaarne Længdedale, i hvilke Jangtsekiang,
Mekong og Saluen under Strømhvirvler og
Fossefald baner sig Vej mod S. Medens
Bunden af de Dale, hvori Hovedfloderne flyder,
kun ligger 700—1100 m over Havfladen, ligger
mange Byer i Biflodernes Dale i den betydelige
Højde af over 2000. m o. H., adskilte ved høje
Bjergrygge med stejle, tæt skovklædte Kamme,
hvis Passer er overordentlig vanskelige at
passere. De fleste af Kæderne er snefri om
Sommeren, dog har Bjergkæden Tasueshan paa
den birmanske Grænse talrige Toppe, der naar
op over Snegrænsen, og er rig paa Gletschere.
Den sydøstlige Del af dette Bjergland
gennemstrømmes af Floden Songka (kin. Hotikiang)
og dens Biflod Heho. Mod V. ledsaget af en
4000 høj Bjergmur strømmer Songka mod SØ.
Kort ovf. Byen Manghoa har den sine sidste
betydelige Strømhvirvler og er herfra sejlbar.
Denne Flod synes saaledes at skulle blive af
Betydning for Fremtiden og at kunne drage
Handelen fra denne rige Prov. til det fr.
Tonkin. Ø. f. Songka har Landskabet mere
Karakter af et Plateau, gennemfuret af dybe Dale
og rigt paa Søer. Højden o. H. er endnu
betydelig, saaledes ligger Tshuhiungfu i en Højde
af 1890 m, Hovedstaden J. 1978 m.
Plantevæksten er meget rig. De lavere liggende
Egne ligger i den stedsegrønne subtropiske
Region og har foruden Kulturland Skove af
Ternstrømiaceer, Magniaceer, Lauraceer og
Ege. I Bakkelandet kan man se Palmer
(Trachypterus excelsa o. a.) vokse Side om
Side med Fyrretræer omslyngede af Wistaria
o. a. Lianer. Paa de højere Bjerge vokser
Naaletræer, Elme og løvfældende Ege, i
Underskoven er Bambus hyppig indtil et Højde
af 3000 m, og paa Grantræerne vokser her
ligesom i Himalaja epifytiske Rhododendrer.
Over Skovgrænsen optræder alpine
Urtemarker med talrige Urter af boreale Slægter,
saasom Primula og Gentiana, for en stor Del i
endemiske Arter. Skovene er rige paa Vildt,
saasom Vildsvin, Tapirer, Elefanter og Tigre.
Af Fugle er de prægtige Fasaner de mest
iøjnefaldende. Befolkningen bestaar for
største Delen af Kinesere, foruden hvilke der
findes fl. mere ell. mindre uafhængige
Bjergfolk (Lolo, Moso, Shan), der ikke har undladt
at paavirke Kinesernes Sæder og Skikke.
Ligeledes spores Paavirkning fra det nærliggende
Indien, saaledes er Kvindens Stilling friere end
ellers i Kina, og Ligbrænding er alm. udbredt.
Et Folk, der har spillet en stor Rolle i J.’s
Historie, er de muhammedanske Choitsu, af
Birmanerne kaldte Panthaï. De er højere,
kraftigere og af lysere Hudfarve end
Kineserne. Næringsveje. Agerbruget lider paa
en stor Del af Prov.’s Omraade ved de ujævne
Terrainforhold og den høje Beliggenhed. Der
dyrkes Opium, Hvede, Byg, Havre, Boghvede,
Kartofler, Druer, Granatæbler og Ferskener;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
