Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jæger, Hans Henrik - Jæger, Henrik Bernhard - Jäger, Hermann - Jæger, Oskar Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Socialismens Grundsætninger dannede
»Socialismens A. B. C.«, som først efter J.’s Død blev
udg. af Det norske Arbejderparti.
E. S-n.
Jæger [’jæ.gər], Henrik Bernhard,
norsk Litteraturhistoriker og Publicist, f. i
Bergen 4. Jan. 1854, d. i Kria 18. Decbr 1895, var
en kort Tid ansat ved Handelen, før han blev
Student 1874. Efter at han 1877 var bleven
knyttet som Medarbejder til »Aftenbladet«, hvor
Aaret forud hans første Afh. »Om
Norskhedsperioden« var bleven trykt, blev
Litteraturhistorie og dramatisk Kunst hans Hovedfag,
hvori han fortsatte sine Studier bl. a. paa en
Stipendierejse til Berlin, München og Wien
1878—79. Efter Hjemkomsten var han 1879—83
ansat som litterær Konsulent ved Kria Teater;
en enkelt Sæson (1888—89) var han
Sceneinstruktør ved Bergens Teater. I øvrigt boede
han den meste Tid som Forf. og Publicist i
Kria. Dette sidste opslidende Arbejde for
Brødet bidrog ikke blot til at nedbryde hans
Helbred før Tiden, men ogsaa til at give hans
kritiske og litterærhistoriske Arbejder noget af
den Skødesløshed i Formen og Mangel paa
Fordybelse i Emnet, som af og til skæmmer
hans for øvrigt baade talentfulde, velskrevne og
paa udstrakt Læsning hvilende Produktion.
Gennemgaaende stærkt paavirket af G. Brandes
forstod han at give letlæste og
interessevækkende Billeder mod en hist. Baggrund af
litterære Personer og Situationer fra Hjemlandets
saavel som Udlandets, navnlig Danmarks
skønne Litteratur. Hans tidligste Bøger
»Litteraturhistoriske Pennetegninger« (1878) og »Norske
Forfattere« (1883) er blot at betragte som
Forløbere for hans Hovedværk »Illustreret norsk
Litteraturhistorie« i 3 Bd, hvoraf Beg. udkom
1892; han behandlede først 19. Aarh.’s
Litteratur i to Bd, i hvilke han baade kunde
tilrettelægge delvis nyt Stof og stod med selvstændige
Studier, medens han over for det 1896 udkomne
1. Bd’s Stof for den norrøne Litteraturs Vedk.
ikke var filosofisk skolet og for
Fælleslitteraturens Vedk., naar undtages Holberg, ved
tiltagende Sygdom blev hindret fra rolig
afsluttende, dyberegaaende Studier; med stor Energi
fortsatte han sit Arbejde paa dette Værk, indtil
han et Par Dage før sin Død var standset ved
Claus Fasting; det blev afsluttet af
Skolebestyrer O. Anderssen. En Forf., hvem J. havde
skænket et indgaaende Særstudium, og til hvis
Livs og Værkers Historie han har leveret
Bidrag af blivende Bet., er Henrik Ibsen. Hans
til Digterens 60 Aars Fødselsdag udkomne
Festskrift »H. I. 1828—88« (1888) har været en
Hovedkilde for den europæiske og amerikanske
Verdens Kendskab til Ibsen, — J.’s Monografi
er oversat paa Tysk og Engelsk (i to Udg.) —
og hans æstetisk-kritiske Kommentar »Ibsen og
hans Værker« (1892) er paa en Maade
autoriseret af Digteren selv. Af J.’s øvrige Arbejder
i Bogform maa nævnes »Bergen og
Bergenserne« (1889), »Kristiania og Kristianienserne«
(1890), »Mixed Pickles« (1890), et Udvalg af
hans litterære og teaterhistbriske Feuilletoner,
og »En gammel Kærlighedshistorie« (1891),
under hvilken Titel Forfatteren skjulte en
interessant Fremstilling af P. A. Heiberg’s og Fru
Gyllembourg’s Liv. At J. skrev Vers, er næsten
selvfølgeligt; at han ogsaa skrev, udgav og fik
opført mindre, dramatiske Arbejder (»Et
Fotografi« [1881], »Løse Fugle« [1882], »Arvegods«
[1886]), nævnes som et Vidnesbyrd mere om
hans smidige Talent og arbejdsomme Liv.
(J. B. H.). K. F.
Jäger [’jæ.gər], Hermann, Storhertugen
af Sachsen’s Hofgartner i Eisenach,
(1815—90), var en meget frugtbar Forfatter, der har
behandlet saa godt som alle Emner paa
Havebrugslitteraturens Omraade. (»Die schönsten
Pflanzen«, »Boden und Düngerkunde«,
»Gartenkunst und Garten sonst und jetzt«, »Der
praktische Gemüsegärtner«, »Zimmer- und
Hausgartnerei«, »Der Apothekergarten«,
»Deutsche Bäume und Wälder«, »Der
Obstbaumzucht« m. m.).
L. H.
Jæger [’jæ.gər], Oskar Gustav, norsk
Socialøkonom og Politiker, f. 16. Juni 1863 i
Bergen, blev Student 1881, cand. philol. 1888.
Imidlertid havde han fattet Interesse for
Socialøkonomi og Samfundsspørgsmaal og kastede sig
over herhenhørende Studier med det Resultat,
at han 1894 tog Doktorgraden med en
Afhandling om »Den moderne Statsøkonomis
Grundlæggelse ved Adam Smith« (1893, paa Tysk
1899), der tillige skaffede ham det
Manthey’ske Legat til videre videnskabelig Uddannelse
i Udlandet. For at bane sag Adgang til en
Lærestol i sit Fag ved Universitetet lagde han dog
foreløbig Socialøkonomien til Side og studerede
Retsvidenskab, i hvilken han opnaaede
Embedseksamen 1897, hvorefter han 1898 blev ansat
som Universitetsstipendiat i Statsøkonomi. Siden
1902 har han været Prof. heri og i
Finansvidenskab, siden 1904 Medlem af
Videnskabsselskabet i Kria. J. har fl. Gange af det
offentlige været benyttet til Udredning af sociale
Spørgsmaal med Reformlovgivning for Øje.
1904—05 var han saaledes Formand i en Komité
til Behandling af Spørgsmaalet om private ell.
kommunale Arbejdsledighedskassers Oprettelse
og Virksomhed, og hvis Lovudkast med Motiver
(1905) er udarbejdet af ham, og som med
enkelte Forandringer blev ophøjet til Lov 1906.
I den af Ministeriet Michelsen 1907 nedsatte
Folkeforsikringskomité til Udarbejdelse af
Lovforslag om Invaliditets- og Alderdomsforsikring
omfattende det norske Folk var J. Formand.
I Komitéens Flertalsindstilling indeholdende
»Utkast til Lov om Uførhets- og Alderstrygd
for det norske Folk med Motiver« (1912) har
han udarbejdet de socialpolitiske og
forsikringsteoretiske Afsnit. Til Belysning af de mellem
Komiteens Minoritet og dens Majoritet
opstaaede Stridsspørgsmaal forfattede han
desuden efter Departementets Bemyndigelse en
større Afh. om »Folketrygdens økonomiske
Stilling efter de ny Beregninger« (1915). I den
videnskabelige Diskussion om socialøkonomisk
Teori og Politik har han deltaget med en Rk.
Afhandlinger, som er offentliggjorte i
»Statsøkonomisk Tidsskrift« (1894 flg.) og i
»Zeitschr. f. Volkswirtschaft, Sozialpolitik und
Verwaltung« (1895 flg.). Han har ogsaa udarbejdet
en »Socialøkonomiens Historie« (1915), som i
omarbejdet og udvidet Form vil danne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
