Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jæger, Oskar Gustav - Jægere - Jägerhorn, Johan Anders - Jægerlatin - Jägerndorf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indledningsbindet til et større socialøkonomisk
Systemværk. Uden for sit Fag har J. deltaget i den
religiøse Diskussion saavel i Dagspressen som
i særskilte Skrifter: »Ortodoksien som
Kristendommens Fiende« (1902) og
»Menighetsfakultetet« (1908), hvor han i liberal Aand og
paavirket af Victor Rydberg og James Martineau
med Styrke har bekæmpet fl. af Ortodoksiens
Hoveddogmer og energisk hævdet Tros- og
Lærefrihedens Sag inden for Kirke og teologisk
Universitetsundervisning. I Anledning af
Forkastelsen af cand. phil. Richard Eriksens
Arbejde »Jeg’et og Tænkningen« som
Habilitationsskrift for den filosofiske Doktorgrad 1911
rejste J. en Aktion for at skaffe Eriksen
Oprejsning for den formentlige Uret, som herved
var overgaaet ham. Denne Sag, som gav
Anledning til en overordentlig bitter og langvarig
Strid ved Universitetet og i Pressen, en Strid,
hvori ogsaa fl. udenlandske Videnskabsmænd
blev trukket ind, fik sin formelle Afslutning
derved, at Kirke- og Undervisningsdepartementet,
hvem J. under 10. Apr. 1913 havde anmodet
om at lade de af barn paatalte
»Universitetsmisligheder« undersøge, i Skrivelse til J. af 3.
Apr. 1914 udtalte sin Misbilligelse af hans
Optræden (se dog Eriksen, Richard). Som
Indlæg i Striden udgav J. 1912 »Aandsfriheten
ved vort Universitet« og 1913 »Tilstanden ved
Universitetet«; disse to Skr udkom sidstnævnte
Aar samlet tillige med J.’s Artikler i Pressen i
en ny Bog »Universitetsstriden«. Som Modskrift
publicerede det akademiske Kollegium ved
Universitetet 1913 »Universitetet og
Aandsfriheten«. — I »Norsk Selskab for psykisk
Forskning« har J. været Formand siden dets Stiftelse
1918.
(K. V. H.). Wt. K.
Jægere er en speciel Form for Infanteri,
hvis Oprindelse skriver sig fra en Tid, da
Ildvaabnene endnu ikke havde naaet stor
Fuldkommenhed, og da Massen af Infanteriet
endnu ikke var saa godt uddannet i Brugen af
Skydevaaben og i Benyttelsen af Terrainet som
nutildags. Man organiserede da Jægerafdelinger
for at have en Slags let Infanteri, hvis
Opgaver nærmest var Kamp i spredt Orden,
Forpost- og Patrouilletjeneste, og Optræden i
den »lille Krig« og i særligt Terrain (Bjerge).
J. rekruteredes af udvalgt Mandskab
(Skovbetjente o. l.), havde tidligere en bedre
Bevæbning end det øvrige Infanteri og modtog en
speciel Uddannelse med ovennævnte Opgaver og
navnlig god Skydning for Øje. Udviklingen
førte efterhaanden med sig, at Kampene fordrede,
at alt Infanteri skal kunne løse alle i Krigen
for Fodfolket forekommende Opgaver; J. blev
derfor ikke mere nogen Nødvendighed; de
afskaffedes i nogle Hære (i Danmark 1860),
medens de dog i reduceret og relativt ringe Antal
bevaredes i de fleste Hære, navnlig af Hensyn til
Traditionen. Deres Reglementer er nu de samme,
som gælder for det øvrige Fodfolk; de er
organiserede som dette i Batailloner og løser de
samme Opgaver. Deres specielle
Rekruteringsmaade og særlige Uddannelse i Skydning og
ofte i March vil dog bevirke, at de undertiden
vil finde Anvendelse til Løsning af særlige
Hverv.
I Frankrig og Tyskland findes beredne J.
— Chasseurs à cheval, »Jäger zu Pferde« —
en Slags let Rytteri, der opr. havde en til J.’s
til Fods svarende Virksomhed, men nu ikke
afviger fra det øvrige Kavaleri.
E. C.
I Norge havde man indtil 1817 »lette«
Tropper under forsk. Navne; J. benævntes af
Kavaleri »Akershus ridende Jægerkorps« og af
Infanteri »Norske Jægerkorps« i Kria;
»Nordenfjeldske Skiløberbataillon« i S. Throndhjem
og »Søndenfjeldske Skiløberbataillon« i
Østerdalen maa ogsaa nærmest regnes under
Begrebet J. Ved Arméorganisationen 1817 gik alt
Kavaleri over til Benævnelsen »ridende J.« og
hver Infanteribrigade tildeltes et Jægerkorps (i
alt 5), nemlig: »Norske Jægerkorps« (hvervet),
fremdeles i Kria, »Østerdalske«,
»Throndhjemske«, »Sognske« og »Telemarkske
Jægerkorpser«, af hvilke dog de to sidste snart gik over
til Musketerer; derimod blev de øvrige
staaende med Navnet Jægerkorpser og egen
Uniform til Organisationen af 1866. Denne
bibeholdt Jægernavnet for Kavaleriet og Norske
Jægerkorps. Ved Arméforandring af 1887
udgik J. som særegne Afdelinger, de ridende
Jægerkorpser benævnes hu Dragonkorpser.
Norske Jægerkorps blev opr. 1788 og bestod til
1888, genopr. igen i 1902 som en vanlig
Infanteriafdeling, der udskreves fra Kria og
omfattede i Linie-, 1 Landverns- og 1
Landstormsbataillon. Fra 1911 blev Jægerkorpset kun 1
Bataillon, hvortil knyttedes 2
Landvernskompagnier, men fra 1. Januar 1918 atter udvidet
til et Regiment benævnt Jægerkorpset I. R. 18.,
der indgik i 1. Division.
(J. F. W. H.) M. H.
Jägerhorn [’jægərhårn], Johan Anders,
finsk Officer (1757—1825), var en af
Hovedlederne i Bevægelsen mod Gustaf III. Under
Anjalaforbundets oprørte Dage 1788 (se
Finland, »Historie«) tog J. til Petrograd for
personlig til Kejserinde Elisabeth at aflevere den
af Armfelt og seks andre Officerer opsatte
Liikala-Skrivelse, hvori foresloges Fredsslutning.
J. fremstillede imidlertid paa egen Risiko det
af en Del finske Officerer nærede Ønske om
Landets Løsrivelse fra Sverige med russ.
Hjælp, men fik kun svævende Løfter til Svar.
Ved Hjemkomsten modtoges han med
Misbilligelse for sin Optræden fra de fleste
Kammeraters Side. Disse vilde kun Fred, men ikke
Indvikling i politiske Intriger. Han flygtede til
Rusland, hvor han gik i Krigstjeneste, maatte
flygte ogsaa derfra for en Tid, kom tilbage til
Finland under Krigen 1808—09 og tog Del i
Borgå Landdag. Han indleverede til Kejser
Alexander et meget betydningsfuldt
Grundlovsforslag for Finland.
Eva M.
Jægerlatin, skæmtende Navn for Jægeres
overdrevne Beretninger om Eventyr og
Oplevelser paa Jagten.
S. F.
Jägerndorf [’jægərndårf] (tschk. Krnov), By
i Tschekkoslovakiet, det tidligere østerr.
Schlesien, ligger 317 m o. H. ved Floden Oppa, 22
km NV. f. Troppau og er Knudepunkt paa
Banen Olmütz—J.— Troppau. (1910) 16,700 Indb.,
mest tyske. Meget betydelig Uldindustri.
Fyrstendømmet J., der delvis tilhører det
preuss. Regeringsdistrikt Oppeln, for største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
