Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jämtland - Jämtlands Len - Jänicke, Johann - Järnbanebladet - Järnefelt, August Alexander og Arvid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
250 km. Arealet udgør 37513 km2. De nordlige,
vestlige og sydvestlige Dele af Landskabet er
opfyldte af Fjelde. Mod N. har disse en Højde
af 900—1000 m med enkelte Toppe paa indtil
1450 m; men det største Fjeldomraade ligger
mod SV., hvor Snasahögarne naar 1465 m,
Anaris 1423 m, Sylerne 1762 m og Helagsfjeldet
1796 m. Ved Grænsen mod Härjedalen hæver
Hundshögen sig til 1372 m. Ved den midterste
Del af Grænsen mod Norge er Bjerglandet
forholdsvis lavt; Stationen Storlien, 4 km fra
Grænsen paa Banen fra Østersund til
Trondhjem, ligger kun 592 m o. H. Østlig herfor
hæver Åreskutan sig dog til 1420 m.
Landskabets indre og mellemste Del er den frugtbare
Jämtlandsslette omkr. J.’s største Sø,
Storsjöen (447 km2), der ligger 292 m o. H.,
modtager Tilløb fra mange højereliggende Søer
og afvandes gennem Indalselven. Sognene
omkring Storsjöen har gennemgaaende 10 à 15
% af Arealet opdyrket. Undergrunden bestaar
her af Kalksten og Lerskifer fra Silurtiden,
der ved Forvitring giver frugtbar Jord.
Fjeldegnene mod NV. og S. bestaar derimod af
Kvartsit, Gnejs og Glimmerskifer; og i
Landskabets ret ufrugtbare østlige Del naar
Urfjeldets Granit og Gnejs op til Overfladen. Den
mellemste Del af J. afvandes, som alt sagt, af
Indalselven; gennem den nordlige Del af
Landskabet strækker sig med sydøstlig Retning en
Kæde af Søer, hvoraf et Afsnit kaldes Ströms
Vattudal (60 km lang, nogle faa km bred), der
fortsætter sig i Fångsjöen, som gennem
Vengel- og Faxeelv har Afløb til Ångermanelv. I
det sydligste J. har Ljungan sit øvre Løb.
P. Gr. a. sin nordlige Beliggenhed og
betydelige Højde over Havet har J. et strengt
Klima. Gennemsnitstemp. i Östersund, som
ligger 330 m o. H., er for Jan. ÷ 8,4° Celsius,
for Juli 13,7°. Temp. synker ofte under ÷ 30°,
stundom under ÷ 40°. Om Sommeren
overstiger den ikke sjælden + 20° i Skyggen.
Gennemsnitsnedbøren pr. Aar er 510 mm,
Gennemsnitsantallet af Dage med Snedække 163,6.
Om Næringsvejene, se J.’s Len.
Norra Stambanen skærer den østlige Del
af J. Siden 1882 gennemskæres Landskabet paa
tværs af en Jernbane, der udgaar fra Bräcke
Station paa Stambanen og paa den anden Side
Rigsgrænsen fortsættes til Trondhjem. Efter
denne Jernbanes Anlæg er J. blevet Sveriges
mest fremragende Turistegn. Stor er ogsaa
Tilstrømningen af Syge, der i Fjeldluften søger
Helbredelse for Nerve- og Brystsygdomme.
Landskabets Folkemængde var (1914) 108987
Indb. Tættest befolket er Egnen om Storsjöen,
med 10—20 Indb. pr. km2, medens der ved
Grænsen kun lever 1 Indb. pr km2 ell. endnu
mindre. Befolkningen minder i Sprog og Sæder
stærkt om Grænseboerne paa den norske Side
af Fjeldene.
Om J. opr. har faaet sin Befolkning fra
Sverige ell. Norge, kan ikke med Sikkerhed
afgøres. Det menes imidlertid, at Kristendommen
er blevet indført af Svenskere. Landskabet
hørte ogsaa i hele den kat. Tid til Upsala Stift,
skønt det fra Beg. af 12. Aarh. politisk var en
Del af Norge. Under den nordiske Syvaarskrig
og Karl IX’s Krig erobredes J. af Svenskerne,
men gaves atter tilbage ved Fredsslutningen.
Ved Freden i Brømsebro afstodes det til
Sverige. I administrativ Henseende hører J. til
J.’s Len (s. d.), i gejstlig til Hernösand’s Stift.
J.’s Vaaben er et Elsdyr, Sølv, i blaat Felt,
angrebet i Ryggen af en Ørn, i Bringen af en
Ulv, begge gyldne.
G. Ht.
Jämtlands Len [’jæmtlands-] ell. Östersunds
Len omfatter Landskaberne Jämtland og
Herjedalen samt Ytter-Hogdals Sogn med Ängersjö
Kapel af Helsingland. Dets Fladerum udgør
51556 km2, deraf 47612 km2 Land, Resten Vand.
1918 fandtes 117132 Indb., hvoraf c. 900
Lapper. Af Landarealet er kun 1,2 % opdyrket, 0,8
% naturlig Eng, 61,3 % er Skov, Resten
uproduktivt. Agerbruget er ikke i nyere Tid gaaet
stærkt fremad, hvilket til Dels beror paa, at
Skovhugsten drager Arbejdskraften til sig.
Lenet kan ikke brødføde sig selv. 1901—10 avledes
i aarligt Gennemsnit 8712 t Byg, 715 t Rug,
489 t Havre, 13902 t Kartofler. Af Husdyr
fandtes (1919) 18086 Heste, 71817 Stkr Hornkvæg,
62333 Faar, 39541 Geder, 6188 Svin. En Del af
Kvæget føres om Sommeren til Fjelds, hvor
der i Fæboderne tilberedes Ost og Smør. Af
Tamrener fandtes (1911) 20037. Skovhugsten er
en Hovednæringsvej. Det meste af Tømmeret
flaades ned til Savværkerne ved den Bottniske
Bugt, særlig ad Indalselven og Ångermanelven.
Dog findes ogsaa Savskærerier inden for Lenets
Grænser; deres Produktionsværdi var (1913)
3,6 Mill. Kr. Bjergværksdrift findes ikke i J. L.,
og Industrivirksomheden er forholdsvis ringere
end i noget andet sv. Len. 1917 fandtes 170
Fabriksvirksomheder med 3099 Arbejdere.
Lenets eneste Stad er Östersund. Lenet er delt
i 4 Domsagor, 4 Fogderier og 59
Landkommuner. I kirkelig Henseende tilhører Lenet
Hernösands Stift.
G. Ht.
Jänicke [’jæ.nekə], Johann, tysk Præst,
(1748—1827), f. i Berlin, hvor han i sin
Ungdom var Væver; 20 Aar gl blev han kristelig
vakt og blev først Lærer, senere Præst. Ved
Læsningen af Spangenberg’s »Idea« blev han
vundet for Brødremenigheden; 1779 blev han
Præst for den bøhmiske Menighed i Rixdorf,
1792 Hovedpræst ved den bøhmisk-lutherske
Menighed i Bethlehems-Kirken. I denne
Stilling øvede han en stor Gerning i Berlin, og
»Vater J.« var aandelig Leder for de
Gammeltroende i Rationalismens Tid. 1800 begyndte
han en Missionsskole, som efterhaanden
udsendte 81 Missionærer, bl. a. Gützlaff. (Litt.:
K. T. Ledderhose, »Johan J. nach seinem
Leben und Werken« [Berlin 1863]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Järnbanebladet, se
Järnvägsmannasällskapet.
Järnefelt [’jærnəfælt], fra Tyskland
indvandret, senere i Finland adlet Familie.
1) August Alexander (1833—96)
gennemgik den finske Kadetskole, kom senere i russ.
Tjeneste og kortlagde som Militærtopograf
store Dele af Finland samt efter den
russ.-tyrk. Krig som Chef for Generalstabens
topografiske Afdeling den af Russerne erobrede,
i videnskabelig Henseende fuldstændig ukendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
