- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
308

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til de store Herrer. Der paalagdes dem nemlig
høje Afgifter, dels regelrette, dels mere
tilfældige — Tyskland skal heri have overgaaet alle
andre kristne Lande —, og den Grundsætning
hævdedes ligefrem, at Kejseren havde fuld
Raadighed over deres Liv og Gods, p. Gr. a.
den Beskyttelse, han ydede dem. Jævnlig tillod
man sig vilkaarlig at udslette ell. nedsætte den
Gæld, der skyldtes dem; stundom fratog man
dem Gældsbrevene og inddrev derefter selv
Gælden til eget Bedste. Mest ydmygende af alle
Afgifter var den »Leibzoll«, der afkrævedes de
rejsende J., som om de var Kvæg, i hvert
enkelt Land ell. By, de besøgte (dobbelt for en
frugtsommelig Kvinde). Allerede i 12. Aarh.
gjaldt i Tyskland den særlige »Jødeed« under
grelle og krænkende Former, og det gl. Forbud
mod blandede Ægteskaber skærpedes saaledes,
at de alt bestaaende skulde opløses med Tvang,
medmindre Jøden lod sig døbe. Ogsaa fastsattes
grusomme Straffe for kønslig Forbindelse
mellem en J. og en kristen Kvinde. Fra 13. Aarh.
brugtes »Jødemærket« paa Dragten, og efter
Kirkemødet i Basel 1434 gennemførtes det alm.,
men gik dog af Brug i 16. Aarh.; ligeledes den
saakaldte »Jødehat«. Endnu i 15. og 16. Aarh.
fordreves J. fra ikke faa tyske Landskaber og
Byer, og Reformationen medførte ingen
Forbedring i deres Kaar. Kun indtraadte
efterhaanden større Sikkerhed for den noget
indskrænkede retslige — ell. snarere retsløse —
Tilstand, som i Tidens Løb var udviklet. Naar
undtages visse Grene af Handel, særlig
Pengehandel, var de i Virkeligheden udestængte fra
enhver hæderlig Næringsvej, fra Grundejendom
og dermed fra Landbrug, fra Lavene og
dermed fra Haandværk, og for største Delen
henviste til Sjakkerhandel og Laanen paa Pant.
I Reglen var de fattige, og i modsat Fald
maatte de skjule deres Velstand for ikke at
vække Misundelse og udsætte sig for
Udpresning. Enkelte naaede i 17. og 18. Aarh. til
Rigdom, mest som »Hofjøder«, men var til
Gengæld særlig udsatte for Folkets Had.
Afspærrede fra alt Samkvem med deres kristne
Landsmænd boede de i deres snævre »Judengasse«,
hvor deres Levevis for stivnede under talløse
Regler; udelukkede fra Folkets aandelige Liv
hengav de sig til ensidigt Studium af Talmud,
hvorved deres Spidsfindighed skærpedes, og
Forstandens Udvikling fortrinsvis fremmedes.
Den Jødetype, som endnu i vore Dage vækker
saa megen Uvilje, er væsentlig en Skabning af
Ghetto-Livet, en Frugt af den aandelige og
legemlige Indespærring, som de kristne
Folkeslags i Aarhundreder fortsatte Forfølgelse og
Undertrykkelse medførte.

J.’s Stilling i Schweiz i Middelalderen var
i det hele som i Tyskland; de blev grusomt
forfulgte 1349 under den sorte Død og udjagne
fra fl. Kantoner i 15. Aarh. Omtr. paa samme
Vis gik det dem i Böhmen, hvortil de kom
c. 900, og i det egl. Østerrig. Ogsaa her
maatte de udstaa blodige Forfølgelser og
vilkaarlige Udplyndringer; fra Wien udvistes de
fl. Gange, sidst 1670, under Paaskud af, at de
stod i forrædersk Forbindelse med Tyrkerne,
men tilbagekaldtes 1697. Derimod hjalp de 1648
at forsvare Prag mod Svenskerne og vandt
derved visse Rettigheder; alligevel blev de udjagne
fra Byen 1744, men kaldte tilbage faa Aar
efter. Til Ungarn skal nogle J. være komne
sammen med Magyarerne ved deres Indrykning
i Landet Øster fra i 9. Aarh., men Flertallet
Vester fra i 11. Aarh. De nød der store
Friheder, havde Grundejendomme og fik Embeder
som Møntmestere og Skatteforpagtere;
Pavernes hitre Klager herover virkede kun for en
kort Tid af 13. Aarh. Men fra 1360 begyndte
ogsaa her Undertrykkelsen, og den fortsattes
med faa Afbrydelser, indtil Rigets
Selvstændighed gik tabt 1526. Efter at Tyrkerne var
fordrevne fra Ungarn i 17. Aarh., maatte J. her
dele Kaar med deres Trosfæller i de andre
østerr. Lande.

Til Polen kom J. i 9. og 10. Aarh., men de
fik stærk Tilvækst senere ved Flygtninge fra
Tyskland under de Forfølgelser, som
Korstogene og den sorte Død førte med sig. De vandt
Velstand ved Handel, men drev ogsaa
Haandværk og Landbrug, optog Landets Dragt og gik
ligesom Adelsmændene med Sværd og gylden
Kæde. I 14. Aarh. udbredte de sig ogsaa til
Litauen og de lillerussiske Landskaber. Omtr.
samtidig begyndte de indvandrede Tyskere at
ophidse Folkestemningen imod dem, og i Tiden
omkr. 1400 forefaldt fl. blodige Optrin. Ogsaa
bestræbte Præsteskabet sig for at faa de
vestlige Landes indskrænkende Lovgivning overført
til Polen, medens Kongerne i Reglen
beskyttede J., især Kasimir den Store. Fortællingen
om hans jødiske Elskerinde Estherka er dog
kun et Sagn. Efterhaanden lykkedes det i 16.
Aarh. at fremtvinge Oprettelsen af egne
Jødekvarterer, Paalæg om Mærke paa deres Dragt,
Kopskat og Udelukkelse fra Embeder, og under
Jesuitternes Indflydelse i 17. Aarh. forværredes
J.’s Kaar yderligere; deres Stilling blev i fl.
Retninger omtr. som i de vestlige Lande, idet
Adelen hovmodig ringeagtede dem og Almuen
hadede dem, skønt de i Virkeligheden traadte
i St f. den Middelstand, Polen ellers savnede.
I 16. Aarh. kom igen en stærk Indvandring
Vester fra, og den medbragte det jødetyske
Tungemaal, der senere blev alm. bl. de polske
J. I intet andet Land naaede J. en Talrighed
som i det polske Rige; men den store
Kosakopstand i Midten af 17. Aarh. bragte stor Nød
over dem og kostede et Par Hundrede Tusinde
J. Livet. Til det sydlige Rusland kom tidlig
J. dels fra det byzantinske Rige og Kaukasien,
dels fra Khazarernes Rige, hvor Kongen og
Stormændene i 8. Aarh. var gaaede over til
Jødedommen; men 1113 udgik Forbud imod
deres Ophold, og det gentoges senere, bl. a. 1743,
hvorefter 35000 udvistes af Riget. Dog findes
der endnu kristne Sekter i Rusland, der tyder
paa jødisk Indflydelse, og man har fl.
Efterretninger om, at jødiske Proselytter er blevne
brændte.

Det første Lyspunkt i J.’s nyere Historie er
Grundlæggelsen af Menigheden i
Amsterdam i Slutn. af 16. Aarh., dannet af
indflyttede sp. Nykristne, som 1603 fik fuld Trosfrihed
og vendte tilbage til Jødedommen. Det var mest
rige og dannede Slægter, som snart vandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free