- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyske Landskaber; men hverken i de tschekk.
Lande ell. i Galizien. Nogen varig Indflydelse
vandt Antisemitismen dog ikke, og i
Modsætning til Forholdene i Tyskland var der i
Østerrig mange jødiske Officerer, selv i de højere
Poster.

Polens frie Forfatning 1791 tilsagde J.
Ligestilling, men den fik ingen Gyldighed ved
Rigets snart efter flg. Deling. Under det preuss.
Herredømme 1795—1807 blev J.’s Stilling dog
ikke lidet forbedret, medens den sachsiske
Regering i Hertugdømmet Varszava var den
meget ugunstig, og den senere russ. endnu
haardere. Skønt J. allerede 1794 havde taget
virksom Del i Pragas Forsvar, nægtede den polske
Revolutions Ledere 1831 dem dog Ret til at
indtræde i Hæren og forsvare deres Fødeland.
Endnu i en Menneskealder maatte J. lide
mange Haande Indskrænkninger og stor
Tilsidesættelse fra Adelens Side, uagtet de for en
stor Del oprigtig sluttede sig til deres kristne
Landemænds Uafhængighedsønsker. 1862
tilstodes der dem næsten fuld borgerlig Ligestilling,
Nærings- og Opholdsfrihed, hvorhos der
lovedes gradvis Ophævelse af de særlige Afgifter,
som hidtil paahvilede dem (for »koscher« Kød,
Sabbatslys m. m.).

Langt slettere var J.’s Forhold i Rusland,
hvor de dog udgjorde en større Mængde end i
noget andet Land, ja over en Tredjedel af alle
J. i Verden. De optoges først i Riget under
Katharina II ved de gammelpolske Landskabers
Tilknytning, men fik uden for disse kun Lov til
at bo i Lille- og Sydrusland, i alt i 15
Guvernementer, det saakaldte »Jødeterritorium«, dog
under mange Indskrænkninger. Ved det 19.
Aarh.’s Slutn. var de endog over en Ottendedel
af hele Territoriets Befolkning, men i fl.
Guvernementer omtr. en Femtedel, og man talte
derfor for Spøg om »det ny Jødeland«, skønt
det langtfra var »et forjættet Land«. 1827
paalagdes der J. her Værnepligt (først 1843 i
Polen), til Dels som Middel til at løsrive
Rekrutterne fra Jødedommen. Man bortrev endog
Børn fra Forældrene for at uddanne dem til
Soldater (ligesom de tyrk. Janitsharer). 1835
gaves en omfattende Lov om J.’s retslige
Stilling, og de fik derved en ret udstrakt
Næringsfrihed — dog ikke til Landbrug uden for de
særlige Landbrugsbygder, som Alexander I
havde grundlagt for dem — samt Ret til at
studere; men de blev ellers som hidtil trykkede
ved tunge Afgifter og alskens hemmende
Bestemmelser, der yderligere skærpedes ved
Embedsmændenes Vilkaarlighed og forvrængende
Fortolkninger. 1843 udelukkedes de fra et 50
km bredt Bælte langs Grænsen under Paaskud
af, at de drev Smugleri, og 1845 paalagdes det
dem at opgive deres gammeldags Dragt og at
bruge russ. Forretningssprog (1871 udstedtes
lgn. Bud for Polen). Alexander II’s frisindede
Styrelse kom ogsaa J. til gode, idet han tillod
visse Klasser (velhavende Købmænd,
Videnskabsmænd o. l., dygtige Haandværkere og
udtjente Soldater) at bo overalt i Riget. Men kort
efter hans Død udbrød der i Foraaret 1881 i
Sydrusland voldsomme og planlagte
Forfølgelser (»Pogromer«) med Plyndring og Mord, og
senere i Litauen fandt omfattende
Ildspaasættelser Sted i de jødiske Kvarterer. At
Forfølgelserne fuldt saa meget skyldtes de kristne
Købmænds Brødnid (J. tvang ved deres
Konkurrence Varepriserne ned) som Almuens
Fordomme og Raahed, er sikkert nok, ligesom
ogsaa, at Beskyldningerne imod J. var usande ell.
overdrevne (de kristne Aagerkarle tog langt
højere Renter, og der var større Drikfældighed
i de Egne, hvor der ikke var jødiske
Værtshusholdere). Mest forargerligt var det dog, at
Embedsmændene saa uvirksomme til ell. endog
aabenlyst tog Del i Mishandlingen; og at det
hele til en vis Grad havde Regeringens
Billigelse, saas af, at der snart efter fulgte ny Love,
som indskærpede ell. ligefrem forstærkede de
tidligere Indskrænkninger, bl. a. m. H. t. J.’s
Besøg af Universiteter og Skoler, og desuden en
Tilbageførsel af en stor Mængde J. fra det egl.
Rusland, særlig fra de to »hellige« Stæder,
Moskva og Kiev, til Territoriet, hvor de
aandelig og legemlig forkrøbledes. Hovedmassen
sammentrængtes nemlig i Byerne (J. udgjorde
omtr. en Tredjedel af disses Befolkning), og
uagtet al Flid og en utrolig Nøjsomhed levede
største Delen i Nød og Fattigdom, idet deres
Talrighed gjorde Kampen for Tilværelsen
haard og lagde store Hindringer for en
Forbedring af deres Kaar. Forfølgelserne 1881 gav
Stødet til en stærk Udvandring, især til
Nordamerika, men den var ingenlunde omfattende
nok til at kunne lette Byrden for den
tilbageblivende Mængde. Den store Jødehader
Pobjedonoszef, den hellige Synodes Leder, fik
saaledes kun langtfra sit Ønske opfyldt at se den
ene Tredjedel af J. dræbt, den anden udjaget
af Riget og den sidste tvunget til Daaben.
1903—06 fandt ny Forfølgelser St. i en Mængde
Byer i Syd- og Vestrusland, hvorved
mangfoldige J. mistede Liv og Helbred, samt alt, hvad
de ejede, og Kejseren fik bagefter Lejlighed til
at vise sit sande Sindelag imod dem, idet han
som Regel benaadede dem, der ved Domstolene
var domfældte for at have deltaget i
Myrderierne — de »sande russiske Mænd«, som de
kaldte sig. De egl. Ophavsmænd blev aldrig
opdagede, endsige dømte, og alt for tit syntes
selve Politiet og Embedsmændene at staa
bagved. Ligeledes fortsatte Myndighederne deres
Plagerier mod J. og brugte gerne deres Magt med
yderste Haardhed og Vilkaarlighed, medens
Senatet som øverste Domstol jævnlig søgte at yde
J. Retfærdighed, men desværre tit kom for sent
til at skaffe nogen virksom Beskyttelse. Efter
den ny Forfatnings Indførelse 1906 fik J. langt
friere Adgang til Universiteter og højere Skoler,
og det blev endog tilladt de J., der i sin Tid
ved Lokkemidler og Trusler, særlig under de
store Forfølgelser, blev førte til Daaben, at
vende tilbage til deres gl. Tro. Nogen sand
Ligestilling fandt dog ikke St. Verdenskrigen
bragte stor Nød og Elendighed over J. i det
russ. Rige. Ikke alene strakte Krigen med dens
Ødelæggelser og Hærgning sig over alle de
vestlige Landskaber, hvor J. led fuldt saa vel
som den øvrige Befolkning; men den medførte
ogsaa særlige Ulykker for J. Saaledes blev
mangfoldige J., da de fremmede Tropper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free