- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem endnu Tilladelse til at bygge en Synagoge,
og først 1766 indrettedes en saadan i
Læderstræde, men den brændte 1795. Derimod havde
de en Synagoge i Fredericia siden 1719. Fra
1784 henvendte Regeringen sin
Opmærksomhed paa at forbedre deres Kaar, og de fik
efterhaanden fl. Rettigheder, Adgang til Lavene
(1788), til Universitetet (1798), til at købe
Grundejendom og drive Landbrug (1802), men
til Gengæld paalagdes der dem Tjeneste i
Borgervæbningen (1801) og i Hæren (1809).
Ogsaa tillodes 1798 det første blandede Ægteskab.
Endelig fastsatte Frd. 29. Marts 1814 deres
retslige Stilling, de fik fuld Borgerret og stilledes
helt under Landets Love, mistede deres særlige
Skiftevæsen og skulde bruge dansk (ell. tysk)
Sprog i deres Handelsbøger og Dokumenter.
1813 var det blevet forbudt at bruge Navnet
»J.«; man skulde sige »Mosaitter« ell.
»mosaiske Trosbekendere«. Tidligere brugtes ogsaa
Udtrykket »jødisk Nation«, hvorved J. netop
betegnedes som staaende uden for Folket. Siden
1793 arbejdede »Præmieselskabet for den
mosaiske Ungdoms Anbringelse« for at faa unge
J. oplærte i Haandværk og bryde Lavenes
Uvilje derimod, og ved M. L. Nathanson’s Iver
oprettedes 1805 Friskolen for Drenge og 1810
Karoline-Skolen for Piger. 1803—37 bestod et
eget højere Institut for Drenge, men ellers
besøgte de mere velhavende J.’s Børn kristne
Skoler. Ved 19. Aarh.’s Beg. var J.’s Tal i
Kbhvn omtr. 2000, og naar det 1836 knap var
vokset til 2500, skyldtes det nærmest den
stærke Overgang til Kristendommen. Endnu
1813 gav den gl. Fordom mod J. og Misundelse
over deres raske Fremgang til Velstand sig
Luft i en heftig Pennekrig, den litterære
»Jødefejde« (s. d.), og denne fulgtes 1819, baade i
Kbhvn og enkelte Købstæder, af en svag
Efterligning af de tyske Pøbeloptøjer. Efterhaanden
tabte dog Fordommen sig, og siden 1825 valgtes
fl. J. til Borgerrepræsentanter; 1834 fik de
Valgret, men ikke Valgbarhed til
Provinsialstænderne, og endelig ved Grundloven 1849 fuld
politisk Ligestilling. Den gammeldags Jødeed fra
1747 blev allerede 1843 væsentlig ændret, og
1864 bortfaldt den særlige Edsfæstelsesform.
Efter at Synagogen var brændt 1795, holdtes
Gudstjenesten i mange mindre Kredse, og der
opkom heftig Strid om dens fremtidige Form
mellem den gammeldags og den mere moderne
Retning. 1817—23 holdt den sidste en meget
reformeret Gudstjeneste med Mannheimer til
Præst, med dansk Prædiken og danske
Bønner; men efter at den ny Synagoge var bleven
bygget 1833, indførtes vel dansk Prædiken, men
de gl. hebraiske Bønner og andre Skikke
bevaredes. I Slesvig stod J.’s Udvikling langt
tilbage for, hvad der skete i Kongeriget; en
Forordning fra 1854 stillede dem omtr. paa samme
Trin som 1814 i Kongeriget, og først 1864
hævedes de sidste Indskrænkninger af de tyske
Magthavere. Det mosaiske Trossamfund havde
tidligere i fl. Købstæder egne Menigheder med
saakaldte Kateketer som Religionslærere og
særskik Fattigvæsen (ved 19. Aarh.’s Slutn. var
der endnu fire saadanne); men idet J. i Aarenes
Løb mere og mere samledes i Hovedstaden, er
alle disse ophørte. I Kbhvn har J. et eget
Repræsentantskab paa 7 Medlemmer og en
Overrabbiner; han vælges og lønnes af Menigheden,
men skal godkendes af Regeringen. Under
Repræsentantskabets Bestyrelse er henlagt Legater
og Kapitaler paa over 6 Mill. Kr. 1921 fandtes
der i Danmark 5947 J., hvoraf i Hovedstaden
4637. Menighederne har i den sidste Snes Aar
faaet en betydelig Forøgelse ved Indvandring
af russ. og polske J.

Til Sverige kom J. først 1779 (endnu 1727
truedes enhver J., som vovede sig til Landet,
med Tvangsarbejde), og 1782 fastsattes deres
Opholdsret i 3 Byer (Sthlm, Göteborg og
Norrköping). 1815 fandt der her en litterær
Jødefejde Sted svarende til den danske to Aar
tidligere, og samtidig gjordes der i Rigsdagen
heftige Udfald mod J. Endnu 1838 gjorde
Regeringen forgæves Forsøg paa at faa
Opholdsretten udstrakt til alle Købstæder, og først 1854
lykkedes det at sætte dette igennem. Derimod
fik 1838 de »mosaiske Trosbekendere« betydelig
udvidet Næringsret i de nævnte Byer. 1860
indrømmedes Nedsættelsesret paa Landet, 1865
Valgret og 1870 Valgbarhed, samt Adgang til
de fleste verdslige Embeder. 1910 var J.’s Tal
3484. Norges Grundlov 1814 udelukkede J.
fra Riget, hvor de dog synes at have haft
Ophold i tidligere Tider (særlig i Bergen); skønt
Wergeland 1839 aabnede en Kamp for at faa
denne Bestemmelse ophævet, lykkedes det først
ved Grundlovsbestemmelsen af 21. Juli 1851 og
L. af 24. Septbr s. A. 1891 fik J. ogsaa Ret til
Embeder. 1910 var J.’s Tal 1045.

Uagtet al den Fordom, som endnu kan
komme til Orde imod J., kan det dog med stor
Tryghed paastaas, at den borgerlige og sociale
Ligestilling, som efterhaanden er bleven J. til
Del i Vest- og Mellemeuropa, overalt har haft
gode Virkninger ikke alene for J. selv, men
ogsaa for de Folkeslag, der har ydet dem
Retfærdighed. Medens de under den tidligere
Undertrykkelse var et besværligt, ja i fl.
Retninger skadeligt Element — hvad jo ogsaa endnu
viser sig i Østeuropa ved Siden af deres gode
Egenskaber —, har de i vor Tid tilført
Folkenes Liv ny Kræfter, dels ved deres Dygtighed
og Driftighed i alle Forretningsforhold, dels
ved deres Aandslivlighed og skarpe kritiske
Sans. De har alle St. oprigtig knyttet sig til de
Folk, bl. hvilke de bor, og vist levende
Deltagelse for det Land, der blev deres ny
Fædreland. De har fremdeles for største Delen
opgivet det jødetyske Maal og stræbt at aflægge
det særlig jødiske Væsen og mange gl. Skikke
for saaledes i det ydre at smelte sammen med
deres kristne Landsmænd; de har optaget
Landets Sprog som deres Modersmaal ikke alene
i det daglige Liv, men ogsaa i Gudstjenesten
samt lempet dennes ydre Former efter den
kristne Kirkes Forbillede (Prædiken,
Salmesang, Orgelspil). Især i Tyskland er en stærk
Kamp ført mellem de ortodokse J. og
»Reformjøderne«, fordi disse helt vil omdanne
Gudstjenesten (afskaffe de gl. hebraiske Bønner) og
nægte Spiselovenes o. l. Reglers bindende Kraft
under Nutidens ændrede Forhold. Ogsaa
Talmud-Studiet gaar mere og: mere af Brug uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free