- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jøder - jødisk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6000, i Sverige 3500, i Norge 1000 og i
Finland 1500. I Storbritannien opgives Tallet til
250000 (1871 var der kun 50000), i Frankrig
150000 (1911: 100000, men Alsace-Lorraines
30000 er jo siden kommet til), i Nederlandene
106000 (1910), i Belgien 10000, Schweiz 19000
(1910); endelig Spanien og Portugal 5000 og i
Italien 45000, saaledes tilsammen i de vestlige
Lande 580000. I Tyskland var Tallet 1910 615000,
men herfra er jo udskilt Alsace-Lorraine mod
V. og de polske Landskaber mod Ø., saa at det
nu højst kan sættes til 550000, hvoraf en
Fjerdedel i Berlin; i den østerr. Republik (d. v. s.
de tyske Landskaber) 200000, næsten alle i
Wien, i Tschekkoslovakiet 360000 og i det ny
sydslaviske Rige (slovensk-kroatisk-serbiske)
100000 (1919), i Ungarn 400000 (1910 før
Landafstaaelserne: 907000) og i Rumænien (1920)
834000. Af Balkanlandene har Bulgarien 45000,
Grækenland 120000 og Tyrkiet 75000 (største
Delen i Konstantinopel). Tilbage i Europa staar
endnu de polsk-russ. Landskaber, nemlig Estland 8000,
Letland 65000, Lithauen omtr. 600000, Polen
(med Galizien) 3300000, Ukraine 3 Mill. og i
den tilbageblevne Del af det russ. Rige 250000.
Disse Tal er dog vistnok temmelig usikre, og
det samme gælder i endnu højere Grad
Tallene for Asiens Vedk. Her opgives for Sibirien
80000, det russ. Mellemasien 20000, Kaukasien
45000, Lilleasien 80000, Syrien og Mesopotamien
80000, Palæstina 70000, Arabien 50000, Persien
30000, Afghanistan 15000 og Indien 20000;
endelig et Par Tusinde i Honkong og Singapore og
nogle Tusinde paa de nederlandske Øer i
Bagindien, tilsammen omtr. 1/2 Mill. I Afrika
regnes omtr. 350000, nemlig Marokko 110000,
Algérie 70000, Tunis 55000, Tripolis 20000,
Ægypten 40000 og endelig Sydafrika 50000. Endnu
staar tilbage de to ny Verdensdele. Her møder
Nordamerika med 2250000, Kanada med 120000
og Argentina med 110000; endvidere findes i
Vestindien henved 7000, i Brasilien 4000 og i
det øvrige sp. Amerika lidt over 5000, altsaa
tilsammen over 2 1/2 Mill. I Australien opgives
kun 20000. Herefter bliver J.’s samlede Tal
henimod 14 Mill., hvoraf de 10 1/2 Mill. i Europa.
(Litt.: Af den overordentlig rige Litteratur vil
vi kun fremhæve J. M. Jost, »Geschichte der
Israeliten seit der Zeit der Makkabäer« [1—9,
Berlin 1820—28], med Tillæg, »Neueste Gesch.
von 1815 bis 1845« [1—3, 1846—47]; samme,
»Geschichte des Judenthums und seiner Sekten«
[1—3, Leipzig 1857—59]; Graetz, »Geschichte
der Juden von der ältesten Zeit bis auf die
Gegenwart« [1—11, Leipzig 1853—76]; A.
Geiger
, »Das Judenthum und seine Geschichte«
[1—3, Breslau 1864—72]; Th. Reinach,
Histoire des Israélites depuis l’époque de leur
dispersion
[Paris 1884]; Kayserling, »J.’s
Historie fra Bibelens Afslutning til Nutiden«
[Overs., Kbhvn 1890]; I. Abraham, Jewish
life in the middle ages
[Lond. 1896];
Bedarride, Les Juifs en France, en Italie et en
Espagne
[Paris 1859]; Kayserling, »Gesch.
der Juden in Spanien und Portugal« [1—2,
Berlin 1861—67]; Amador de los Rios,
Historia de los Judios de España [1—3, Madrid
1875—76]; H. J. Koenen, Geschiedenis der
Joden in Nedreland
[Utrecht 1843]; J. Jacobs,
The Jews of Angevin England [Lond. 1893]; K.
H. Schaible, »Die Juden in England«
[Karlsruhe 1890]; O. Stobbe, »Die Juden in
Deutschland während des Mittelalters«
[Braunschweig 1866]; Sternberg, »Die Juden in
Polen« [Leipzig 1878]; Werner Sombart,
»Die Juden und das Wirtschaftsleben« [Leipzig
1911]; A. Ruppin, »Die Juden der
Gegenwart« [2. Udg. Köln 1911]; L. Holberg,
»Jødiske Historie« [1—2, Kbhvn 1742]; A. D.
Cohen
, »De mosaiske Trosbekenderes Stilling i
Danmark« [Odense 1837]; M. L. Nathanson,
»Historisk Fremstilling af J.’s Forhold og
Stilling i Danmark« [Kbhvn 1860]; »J. som danske
Borgere. En Samling Aktstykker fra 1813
og 1819« [Kbhvn 1897]; Fr. Barfod, »J.
i Danmark« [i »Brage og Idun« III, 1840];
C. H. Kalkar, »Israel og Kirken. Historisk
Oversigt over deres gensidige Forhold indtil de
nyeste Tider« [Kbhvn 1881]; E. Clausen,
»Folket under Loven« [Kbhvn 1917]; Emil
Elberling
, »J. i Østeuropa« [Kbhvn 1891]).
E. E.

jødisk Litteratur lader sig ikke skarpt
adskille fra hebr. Litteratur (s. d.), idet
den senere Jødedom frembragte adskillige
Værker, som dels opr. var skrevne paa Hebr.,
dels i Indhold sluttede sig ganske nær til den
i det gl. Test. opbevarede hebr. Litt. Det
gælder f. Eks. Jesus Sirach’s Visdom og de talrige
Apokalypser, der udgik under Navne som
Henok, Mose, Baruk, Abraham, Esra, der hvert
for sig repræsenterede bestemte mere ell.
mindre esoteriske Kredse. De vidner alle om
Paavirkning fra den alm. hellenistiske Kultur og
Jødernes Krav paa at hævde sig over for det
fremmede. Dette er ogsaa Moralen i Judit’s og
Tobit’s Bøger; den sidste viser ved sin
Hentydning til Achikarromanen, at det alm.
internationale Romanstof har været optaget i
jødiske Kredse. Stærkest præget af hellenistisk
Aand blev Jøderne i Diaspora’en, og navnlig i
Alexandria. Af stor Bet. var det, at de hellige
Skr her blev oversat til Græsk (se
alexandrinske Bibeloversættelse), et
Arbejde der vistnok er paabegyndt under
Ptolemæos Filadelfos. Denne Oversættelse,
Septuaginta, tilfredsstillede ikke de senere Jøder, da
den afveg for meget fra den efterhaanden
sanktionerede hebr. Tekst. Derfor fremkom i
Beg. af 2. Aarh. e. Kr. en ny Oversættelse ved
Aquila, som med pedantisk Nøjagtighed
gengiver det hebr., senere hen efter lgn.
Principper Theodotion’s. De hellenistiske Jøder
frembragte en stor hist. Litt. Demetrius
(omtr. 200 f. Kr.) fremstiller Israels Historie
med stærk Interesse for Kronologi;
Eupolemus (2. Aarh. f. Kr.) giver en udsmykket
Fremstilling af den israelitiske Historie,
Artapanus lader Jøderne frembringe al Kultur,
som fra dem føres til Grækerne og Ægypterne,
endog den hedenske Kultus; lgn. Synspunkter
behersker Kleodemus (ell. Malchus). Disse
Værker er kun kendte fra Excerpter hos
Alexander Polyhistor (1. Aarh. f.
Kr.), der atter haves i Uddrag hos Clemens
og Eusebius. En Skildring af Makkabæertiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free