- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jökulsá - Jølsen, Ragnhild - Jølster - Jönköping

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(»kláfar« ell. »drættir«). Ved Fossvellir har der
allerede i fl. Aarhundreder været en Bro over
Elven, og da Broer før var meget sjældne paa
Island, kaldtes Elven ofte J. á Brú i
Modsætning til andre Elve med samme Navn. Elven
har en Længde af 140 km og udgyder sig i
Hjeraðsflói. J. á Fjöllum (ell. J. i Axarfirði),
en meget vandrig Flod, 180 km lang, der
udspringer fra Vatnajökulls nordlige Rand tæt
V. f. Bjergmassen Kverkfjöll; den optager 60
km længere nede i Nærheden af Herðubreið
den dyndede og vandrige Kreppa, men
modtager derefter ingen fl. Tilløb; siden løber den
paa en Strækning af over 100 km gennem
ubeboede Ørkener, indtil den fra en dyb
Flodkløft træder frem paa Lavlandet i Kelduhverfi
ved Axarfjorden, hvor den deles i fl. Arme og
danner et stort Deltaland. I sit øvre Løb flyder
Floden over Sand og Lavasletter, indtil den
pludselig ved Vandfaldet Dettifoss styrter ned i
en 25 km lang vulkansk Kløft. Over J. á
Fjöllum findes ingen Vadesteder; den maa alle
Vegne passeres paa Færge, hvad der dog har
sine Vanskeligheder p. Gr. a. den store
Vandmasses rivende Strøm. Nu er der bygget Bro
over den. Hjeraðsvötns Kildefloder, der
udspringer fra Nordranden af Hofsjökull, kaldes
ogsaa Jøkelsaa’er, J. vestri og J. cystri.
Desuden findes rundt omkr. paa Island mindre
Elve med dette Navn.
Th. Th.

Jølsen, Ragnhild, norsk Forfatterinde,
f. i Enebak 28. Marts 1875, d. smst. 28. Jan.
1908. Hun debuterede Høsten 1903 med den
lille Roman »Ve’s Mor«, en yderst særpræget,
kraftig udformet, dristig og fantasifuld
Kvindeskildring. Derefter fulgte »Rikka Gan« (1904),
en Rk. stærkt farvede, med stilistisk
Mesterskab udførte Billeder af underlige
skæbnebundne Eksistenser, hvis Liv folder sig ud i
Skyggen af en gl, mystisk Bondegaard. Hendes
Skildringers Tone er helt lyrisk og tilstræber
altid en stiliseret, rytmisk Form, — og denne
Stil er som skabt til at udtrykke hendes enkle
Natursyn paa Menneskene og de menneskelige
Ting. Mere utilgængelig og uklar i sin dunkle
og dybtsøgende Mystik er »Fernanda Mona«
(1905), en ung Piges Historie, fremstillet i Lys
af den uundvigelige Nemesis-Lov, som var J.’s
Religion. Størst Værd i denne Fortælling havde
de mange lyriske Refleksioner og Sentenser.
»Hollases Krønike« (1906) blev hendes sidste
større Arbejde; her giver hun en Rk. Billeder,
lystige, dystre og groteske om hinanden, fra
den Østlandsbygd, som er det faste Milieu for
hendes Syner og Skikkelser. Kort før hendes
Død udkom et lidet Bd »Brukshistorier«, i
hvilke hun anslaar en ny, mere realistisk og
ligefrem Fortælleform og Sprogtone. Ganske
udmærkede var i denne Bog et Par humoristiske
Livsbilleder. 1908 udkom »Efterladte arbeider«.
(Litt.: Hans E. Kinck i »Samtiden« XIX;
C. Nærup i »Urd«, XI, Nr 27; A. Tiberg,
»R. J. i Liv og Digtning« [Kria 1909]).
(Carl Nærup). E. S-n..

Jølster, Herred, Søndfjord Sorenskriveri,
Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 2887 Indb., er
et Indlandsherred, hvis bebyggede Del ligger
omkr. det store Jølstervand (40 km2, 210
m dybt). Naturen er storslagen og afvekslende
med høje sneklædte Fjælde, der i Snenipa i N.
naar op til 1850 m med grønne skovklædte
Lier og mægtige Snebræer (Jostedalsbræen),
der sender Arme ned i Sidedalene.

Jordbunden i J. er stenet og sandet og
besværlig at dyrke, men Græsgangene er
fortrinlige, hvorfor ogsaa Kvægdrift er den vigtigste
Næringskilde. Skov findes tilstrækkelig,
væsentlig Løvskov, men dog ogsaa lidt Furu i
den nedre Jølsterdal. Der er fl. Savbrug og
Mejerier. Herredet danner to Sogne Aalhus
ell. Jølster Hovedsogn og Helgeim
Anneks
; begge Kirker ligger paa Nordsiden
af Jølstervandet. Tættest bebyggede er selve
Hoveddalen og Vandets Nordside. Af større
Gaarde kan nævnes , Hegranæs (hist.
bekendt som Bolig for den 1302 henrettede
Lendermand Audun Hugleikson Hestakorn, af
hvis saakaldte Borg nu intet Spor er tilbage).
Paa Jølstervandet gaar et lidet Dampskib med
2 Timers Fart mellem begge Ender. Der er
gjort en Del Oldfund fra yngre og ældre
Jernalder. J. Sparebank opr. 1901. Antagen Formue
1910 3 Mill. Kr. og Indtægt 454900 Kr.
Herredets Areal er 652,6 km2, hvoraf 43,5 km
Indsøer, 21,2 km2 Ager og Eng, 44 km2 Skov;
Resten er Snaufjeld, evig Is og Sne 89,6 km2.
(Litt.: J. D. Sandal, »Glimt fra J.’s
fortid« [Bergen 1901]).
(J. F. W. H.) M. H.

Jönköping [’jönt∫øpiŋ], By i Landskabet
Småland i Sverige, ligger ved Vätterns sydlige
Strand paa et smalt Næs mellem denne Sø og
Munksjön. (1914) 28069 Indb. J.’s Historie gaar
tilbage til Hedningetiden. Stadsrettigheder fik
den dog først 1284 og 1288. J. laa i ældre Tider
V. f. Munksjön ved Bækken June; men efter at
Byen var brændt 1612 som Følge af et dansk
Angreb, flyttedes den til det sandede Næs mellem
Munksjön og Vättern, hvor den værnedes af en
af Karl IX opført Fæstning. Paa Byens ældste
Plads ved Junebækken ligger nu J.’s mest
moderne Del med Fabrikkerne. J. har en meget
betydelig Industri, og største Delen af
Befolkningen er Fabriksarbejdere. Allerede 1845
grundede J. E. Lundström J. Tændstikfabrik, 1862
Munksjö Papirfabrik, der begge siden er vokset
til meget store Virksomheder. Den
Sahlström’ska Fabrik (Væveri og Spinderi) anlagdes
allerede 1834. Desuden findes mek. Værksteder,
Trævarefabrikker, Bryggeri m. m. Den
industrielle Udvikling er i høj Grad blevet fremmet
ved Samfærdselsforholdene. Paa Vättern
foregaar en livlig Dampbaadsfart, og J. staar i
regelmæssig Damperforbindelse med Göteborg
og Sthlm. Ved Jernbanen Falköping—Nässjö
staar J. i Forbindelse med Statsbanerne, og
desuden udgaar Linierne J.—Gripenberg og
J.—Vaggeryd fra J. Bl. de offentlige Bygninger
kan fremhæves Kristinakyrkan (fra 1673), Göta
Hofrets Hus (1665) og Raadhuset (1726). J. er
Sæde for Göta Hofret og Lensstyrelsen for J.
Len og er Garnison for Smålands
Artilleriregiment. V. f. J. ligger paa Dunkehallar-Plateauet
den 37 ha store Stadspark med et smaalandsk
Friluftsmuseum. I J. sluttedes 1809 Fred
mellem Danmark og Sverige.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free