Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Christian - Jørgensen, Ellen Sophie Rasmine - Jørgensen, Emil Gustav Vilhelm - Jørgensen, Eugen - Jørgensen, J. - Jørgensen, Jens Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige fra 1837 ogsaa som Sceneinstruktør. 1839
foretog han med Stipendium af Teaterkassen
en Studierejse til Kbhvn, Hamburg og Berlin.
Han var den første sceniske Kunstner i Norge,
som blev dekoreret med Skt Olafs Ordenens
Ridderkors (1861). I Ibsen’s »Digte« er »Til en
bortdragende Kunstner« skrevet til ham. —
Under sit Ophold i Kria indgik J. 1838
Ægteskab med Cæcilie Gade (1814—90, en
Søster til den danske Balletdirigent Ludvig
Gade); hun debuterede 16. Decbr 1830 paa det
kgl. Teater som Cherubino i »Figaros Bryllup«,
men tilhørte fra 1835 Kria Teater, hvor hun,
indtil hun 1863 sammen med sin Mand forlod
Scenen, var en i Lystspillet og Syngestykket
meget anvendt og yndet Skuespillerinde. (Litt.:
T. Blanc, »Christiania Theaters Historie«
[Kria. 1899]).
(T. B.). R. N.
Jørgensen, Ellen Sophie Rasmine,
dansk Historiker, f. 6. Marts 1877 i Kbhvn,
Student 1896, cand. mag. 1903, er en udmærket
Kender af ældre dansk Kirke- og
Litteraturhistorie. Hendes store Afhandling: »Fremmed
Indflydelse under den danske Kirkes tidligste
Udvikling« (1908) blev belønnet med
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille, Skriftet
»Helgendyrkelse i Danmark« (1909) skaffede hende
Doktorgraden. Dertil er siden kommet talrige
Afhandlinger, og sidst har hun udfyldt et stort
Savn ved en fortræffelig Udgave af vore
middelalderlige Aarbøger (Annales Danici medii
ævi [1920]). Siden 1915 er hun Underbibliotekar
ved det kgl. Bibliotek, hvor hun leder
Haandskriftsamlingen.
Kr. E.
Jørgensen, Emil Gustav Vilhelm,
dansk Arkitekt, f. 3. Septbr 1858, kom efter sin
Konfirmation paa Tegnekontoret hos Stillman
og i Murerlære, blev Svend 1876 og gennemgik
Kunstakademiets Skole 1876—83, da han fik
Afgangsbevis som Arkitekt. Efter at have
konkurreret 1886 og 1888 vandt han 1891 den
mindre Guldmedaille for »Et Landarsenal« og fik
s. A. en Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa
1000 Kr.; paa sin Rejse besøgte han Tyskland
og Norditalien. 1879—92 arbejdede han hos
Hans J. Holm og var 1893—1903 Konduktør ved
Opførelsen af Kbhvn’s ny Raadhus og 1909—14
ved Bispebjerg Hospital. Af J.’s Arbejder kan
fremhæves: Værnehjemmet »Bethania« i
Helgolandsgade (1889), Det milit. Klædeoplag i
Rigensgade (1890), Magasiner for Artilleriet paa
Amager (1891), Stiftelsen for gl.
Haandværksmestre, Blegdamsvej 74 (1902), Schioldann’s
Stiftelse i Hørsholmsgade (1903) (for denne
Bygning modtog han 1903 Kommunalbestyrelsens
Præmie (for kunstneriske Løsninger af
Byggeforetagender i Kbhvn), Skt Elisabeth’s
Hospital paa Amager (1905), Elektroteknisk
Læreanstalt i Prinsesse Charlottes Gade (1908),
Tvangs- og Arbejdsanstalten »Sundholm« paa
Amager (1905—09), Klosteret for den evige
Tilbedelses Orden paa Jagtvejen (1912—15). J.
har været Medlem af Bestyrelsen i Akademisk
Arkitektforening og i Rejsestipendieforeningen,
Repræsentant i Industriforeningen og i
Arbejdernes Byggeforening; samt Opmand i Murernes
og Bygningssnedkernes faglige Voldgiftsret.
Direktør i Østifternes Hypotekforening 1920.
C. B-r.
Jørgensen, Eugen, norsk Botaniker, f. 29.
Nov. 1862 i Kria, Student 1880, Lærereksamen
1887, nu Overlærer (Lektor) i Bergen.
Studieophold i Tyskland og Amerika. Fra 1914
Permission med Statsstipendium til videnskabeligt
Arbejde ved Bergens Museum. Har udgivet en
Række Arbejder over norske Planters
Systematik (særlig kan nævnes hans Arbejde over
»Die Euphrasia-Arten Norwegens« (Bergens
Museums Aarbog 1916—17, Kria 1919); desuden
har han gjort Studier over Havets
Pratist-Plankton til sit Speciale og offentliggjort en
stor Mængde Arbejder over Planktonets
Diatomeer, Peridineer, Tintinnider og Radiolarer;
de fleste af disse Afh. er publicerede i Bergens
Museums forsk. Tidsskriftserier; men ogsaa til
forsk. Ekspeditioners videnskabelige
Bearbejdelse har J. ydet Bidrag (f. Eks. Ceratierne:
i Danish Oceanogr. Expeditions 1908—1910
1920). Fremhæves kan endvidere hans
Monografi »Die Ceratien«, Leipzig 1911. J. har
endelig udg. de 5 sidste Udgaver af
Sørensens »Norsk Flora«.
C. H. O.
Jørgensen, J., dansk Eventyrer (Kong J.),
se Jürgensen, J.
Jørgensen, Jens Johannes, dansk
Forfatter, f. i Svendborg 6. Novbr 1866. Efter at
være bleven Student 1884 opgav han snart sine
paabegyndte zoologiske Studier for at drive
Journalistik og blive Forfatter. Hans første
Vers (1887) søgte at overføre J. P. Jacobsen’s
farvemættede og stemningstunge Prosa i Rim
og Rytme; de tyngedes ned af lange Tillægsord
og kunstige Billeder, men indtog ved deres
tungsindige og længselsfyldte Inderlighed og
deres maleriske Stil. I forsk. Fortællinger
(»Foraarssagn« 1888, »En Fremmed« 1890)
skildrede J. dernæst sin Ungdoms Ensomhedsliv
som Provinsstudent i Hovedstaden, fuldt af
Længsler og Drømme ud imod verdsligt
Nydelsesliv og af livssky Hjemve mod
Barndomstidens fromine Fred. I senere Fortællinger —
»Sommer« 1892, »Livets Træ« 1893, »Hjemve«
1894 — udviklede hans smidige Sprogkunst al
sin Virtuositet over omtr. samme Emner; hans
Bøger var egentlig kun Sammenføjninger af
den Slags Stemningsdrømmerier og
Naturbilleder, som han fra Dag til Dag skrev i Aviser,
og hvoraf en Del er samlede i »Stemninger«
1892. Efter at være begyndt som Shelley’s og
J. P. Jacobsen’s Dyrker blev J. mere og mere
optagen af Edg. Poe, Baudelaire, Verlaine og
den fr. Symbolisme; en Fortælling som »Livets
Træ« er gennemtrukken af Mindelser fra denne
Læsning, og i Tidsskr. »Taarnet« [1893—94]
søgte J. sammen med en lille Kreds af Unge
at omplante symbolistiske og nykatolske
Litteraturretninger paa Dansk. Stærkere og
stærkere begyndte herunder de religiøse
Stemninger, som fra Barndommen af laa ham nær, at
klinge frem i ham. En Rejse til Tyskland og
Italien (skildret i »Rejsebogen« 1895) førte ham
ind under den kat. Kirkes Herredømme, og i
Febr 1896 optoges han i dette Trossamfund. I
en Række Skrifter: den lille, smukt skrevne
Brochure »Livsløgn og Livssandhed« (5. Opl.
1896), Skildringen af Klosteret »Beuron« (1896),
»Helvedsfjender« (1898) »Omvendelse« (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
