- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Sophus Mads - Jørgensen, Sven - Jørgensen, Thorvald - Jørgensgaarde - Jørgen Ulrik, Don - Jörmunrekr - Jørstadmoen - Jösse Eriksson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis matematisk-naturvidenskabelige Klasse 1899
valgte ham til sin Formand; han var tillige
Medlem af fl. udenlandske lærde Selskaber, og
1906 tildelte l’Académie des sciences i Paris
ham baade Lavoisier- og Berthelot-Medaillen
som Anerkendelse for hans videnskabelige
Arbejder. J.’s talrige videnskabelige Arbejder
er offentliggjorte i Videnskabernes Selskabs
Oversigter og Skr, »Journal f. praktische
Chemie« og »Zeitschr. f. anorganische Chemie«;
hans Afh. for Doktorgraden: »Overjodider af
Alkaloiderne« udkom 1869. Desuden har J.
udgivet en Lærebog i kvantitativ uorganisk
Analyse (1869), Lærebog i organisk Kemi (1880 og
1906) og »Mindre Lærebog i uorganisk Kemi«
(1888) foruden »Kemiens Grundbegreber« (1902
og 1913).
(O. C.). R. K.

Jørgensen, Sven, norsk Maler, f. 23. Febr
1861 i Drammen. Han tænkte først paa at blive
Arkitekt og kom i den Anledning ind paa
Arkitekt von Hanno’s Tegneskole i Kria. Efter
nogen Tids Vaklen bestemte han sig imidlertid
for Malerkunsten og rejste som de fleste unge
norske Malere dengang til München, hvor han
opholdt sig i 3 Aar og studerede til Dels i
Akademiets Tegneklasse under Ungareren
Benczur og i Malerklassen under Prof. Löfftz.
Etfter Opholdet i München rejste han (1884)
tilbage til Norge og bosatte sig i Slagen, hvor
han senere uafbrudt har boet, paa nogle Rejser
nær, som han foretog til Dels med
Statsstipendium, saaledes 1890—91, da han var i Paris
og studerede under Cormon’s Ledelse. J. er en
udpræget realistisk Skildrer af Smaafolks,
navnlig den norske Bonde- og Kystbefolknings
Liv, hvis Ejendommeligheder han ved sit
lange Ophold bl. dem har lært at opfatte og
gengive med sund og ærlig Kunst. Han vælger
ofte fuld Størrelse for sine Interiører, som han
behandler med megen og ejendommelig
koloristisk Dygtighed og en indtrængende Sans for
Karakter. Af hans større Billeder har særlig
»Enken« (1888) og »Den arbejdsløse« samt
»Sønnen«, der er i det norske Nationalgaleri,
vakt Opmærksomhed. Endvidere kan nævnes
»Afskeden fra Hjemmet«, »De nysgerrige«,
»Mor«. Ogsaa som Landskabsmaler har han
leveret smukke Ting. Han udstillede paa
Statens Udstillinger i Kria hyppig mellem
1884—1905, separat i Kunstforeningen smst. 1914.

(Litt.: Tidens Tegn 21. Jan. 1912, Aftenposten
1. Marts 1914).
(Fr. O.) C. W. Sch.

Jørgensen, Thorvald, dansk Arkitekt, f.
27. Juni 1867 i Norsminde ved Aarhus. Efter
at have gennemgaaet det tekn. Selskabs Skole
i Kbhvn og fuldført Svendeprøve som Tømrer,
fik han 1885 Adgang til Kunstakademiet og
gennemgik dets Skoler, til han 1889 fik
Afgangsbevis som Arkitekt. 1891 vandt han den
Neuhausenske Præmie for Opgaven »Et
Studenterkollegium«, 1892 konkurrerede han til
Guldmedaillen med »En Børs«; Medaillen blev
dog ikke tilkendt ham, derimod vandt han 1893
den store Guldmedaille for »En Kirke med
Præstebolig« m. m. til Kbhvn. 1891 var han
paa en mindre Studierejse til Italien, og
1892—93 var han Konduktør for Hans J. Holm ved
Opførelsen of Overformynderiet, hvorefter han
rejste i Udlandet paa Akademiets store
Stipendium. J. har bygget fl. Kirker, hvoriblandt
Brorsons Kirken paa Nørrebro,
Frihavnskirken, Esajaskirken, en Kirke i Hellerup og en
paa Amager. Af private Huse kan nævnes
Sortedams Dossering Nr. 95 og Triangelen Nr.
2 og 4, desuden adskillige Villaer og Skagens
Badehotel. Under Prof. Hans J. Holm var han
i en Aarrække Assistent paa Kunstakademiets
Arkitekturskole. Ved Konkurrencen om
Genopførelsen af Christiansborg var J.’s Projekt
bl. de 3 højest præmierede, og 1905 blev det
ham overdraget at genopføre Slottet. 1911 blev
J. udnævnt til kgl. Bygningsinspektør.
C. B-r.

Jørgensgaarde, se
Sankt-Jørgensgaarde.

Jørgen Ulrik, »Don«, Eventyrer, f. omtr.
1615, d. 1655 i Kbhvn. Efter at han i sin
Ungdom havde tumlet sig om i forsk. europ. Lande
samt i Vestindien og ernæret sig paa vekslende
Vis, bl. a. som Sørøver, fortalte han 1650 en
sp. Købmand i Valencia, at han var Søn af
Christian IV af Danmark og Kirstine Munk —
»Kirstine Marsvin« kaldte han hende — og som
Barn bragt ud af sit Fødeland. Købmanden
mente, at der var Penge at tjene ved at faa J.
restitueret i hans Rettigheder som Kongesøn;
og skønt den danske Resident i Spanien ikke
gav ham megen Opmuntring, navnlig efter at
denne Diplomat havde holdt et Forhør over J.,
hvori den adspurgte lagde grumme løst, men
dog noget Kendskab til danske Forhold for
Dagen, rejste han med sin »Prins« til
Danmark, hvor de ankom i Foraaret 1651 i en
temimelig reduceret Tilstand. Uvist hvorfor (thi
Sagen er aldrig bleven helt opklaret) lod man
J. blive her oppe ved Hoffet, og han fik fl.
Gange udbetalt Understøttelse af den kgl.
Kasse. Han omtales ellers som en daarlig Person,
der førte et Svireliv i den danske Hovedstad,
til han en Dag blev slaaet ihjel paa
Knippelsbro af en Bryggerkusk, som ikke vilde vige til
Side for ham.
E. G.

Jörmunrekr, Sagnkonge, se Jarmunrik.

Jørstadmoen, Eksercerplads for
Gudbranddalens Batailloner et Par km NV. f.
Lillehammer ved Gausas Forening med
Gudbranddalslaagen. Nærmeste Jernbanestation er
Faaberg. Pladsen benyttes nu kun i
Rekrutskolerne. Her var de britiske Orlogsmænd interneret
fra 1915—18.
M. H.

Jösse Eriksson (Jens Eriksen), Væbner,
Foged i Sverige paa Erik af Pommern’s Tid.
Ifølge de seneste Forskninger hørte J. E. til en
jydsk Slægt, som i Vaabenet førte en Bjælke,
belagt med en Ranke; nærmest synes han at
have hørt til Slægten Munk. Hans Fader hed
Erik Jensen til Stadsgaard og var gift med
Birgitte, en Søster til Dronning Margrete’s
Feltherre Iver Lykke. J. E. giftede sig i
Sverige med en norsk Adelsdame af fornem Slægt,
Birgitte Ulfsdatter, der nedstammede fra Kong
Haakon Haalægg’s Dattersøn Jon Haftorsson.
Gilftermaalet fandt Sted inden Aar 1415, og
J. E. fik med sin Hustru Jordegods i Sverige.
Allerede 1414 var J. E. Foged over største
Delen af Västmanland, Bergslagen og Dalarne.
Han var haard og streng, og bitre Klager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free