Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Peter Erasmus Kristian - Kaan-Albest, Heinrich - Kaar - Kaarde - Kaare - Kaaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Island« (»Aarb. f. nord. Oldk.« 1870) ogsaa viser.
I Aarene 1872—74 foretog K. en videnskabelig
Rejse i Island for at studere Landets Topografi
og Kultur. Frugten af disse Studier blev hans
Hovedværk: »En historisk-topografisk
Beskrivelse af Island«, I—II (1877—82); en Del af
dette benyttedes 1879 som Disputats for den
filos. Doktorgrad. Dette Værk, der i lige Grad
vidner om Forfatterens Kendskab til
Sagalitteraturen som om grundige, paa Selvsyn
beroende Iagttagelser samt flittigt Studium af
andre i Betragtning kommende Kilder og sund
kritisk Evne, vil altid danne et uundværligt
Hjælpemiddel for enhver, der studerer de isl.
Sagaers Stedsbeskrivelser og indre
Troværdighed; tillige indeholder det en Mængde gode
Oplysninger af alm. Bet. Efter i nogen Tid at
have virket som Lærer (Adjunkt ved
Metropolitanskolen 1880) blev K. 1883 ansat som
Bibliotekar ved den Arnamagnæanske
Haandskriftsamling, hvilken Stilling han beklædte til sin Død.
Man havde længe følt Savnet af en tidsmæssig
Katalog over Samlingen, og K. paatog sig at
udarbejde en saadan. Den er udkommet i to
store Bd (1889—94); den udmærker sig ved
Overskuelighed, udmærket Sagkundskab og
Nøjagtighed. En lgn. Katalog forfattede han over
de isl. Haandskrifter i det kgl. Bibliotek (1900).
Ogsaa Arne Magnusson’s egen Katalog udgav
han (1909). Arne’s Embedsskrivelser og
Brevveksling med Th. Torfæus besørgede han (1916),
og en Udgave af hans private Breve var næsten
færdig ved hans Død. Desuden har K. udgivet
forsk. Oldskrifter som »Laxdælasaga«
(1889—91), »Guldtoressaga« (1898), hvortil den yngre
større Saga om Droplogssønnerne (1883) slutter
sig. Alle disse Udgaver er udførte med Kritik
og Sagkundskab og med en minutiøs Omhu. K.
var en fortrinlig Haandskriftlæser. Fra K.’s
Haand foreligger der endvidere »Heiðarvigasaga«
(1904), det store, vigtige Sagaværk »Sturlunga«,
2 Bd, udk. 1906—11; en fuldstændig, fortrinlig
Oversættelse udkom 1904; »Den isl. lægebog«
AM 434 a (i Vid. Selsk. Skr 6. Rk. VI; 1907);
»Alfræði islenzk« (en Encyklopædi I—III,
1908—18, delvis sammen med Prof. Beckman).
Fremfor alt maa dog nævnes hans store
»Palæografisk Atlas« I—III (1903—07, indeholdende
Prøver fra danske og oldnorsk-islandske
Haandskrifter), hvorved et Savn er afhjulpet,
og et uundværligt Hjælpemiddel i nordisk
Filologi i en mønsterværdig Form er givet.
Endelig er der forskellige mindre Afh., som
f. Eks. Islands »Fortidslevninger« (»Aarh. for
nord. Oldk.«, 1882), om Crymoæa af Arngrim
Jonsson (i »Arkiv« XXIII) m. m. Han var siden
1891 Sekretær i Oldskriftsselskabets ene
Afdeling. 1899 blev K. Medlem af Videnskabernes
Selskab i Kria; 1900 af det danske Kgl.
Videnskabernes Selsk. — Han var Medstifter af
Samfund til Udgivelse af gl nord. Litt. (1879) og
dettes Sekretær til sin Død.
F. J.
Kaan-Albest, Heinrich, galizisk
Musiker, f. 29. Maj 1852, uddannedes i Prag som
Pianist, blev Lærer og (fra 1907) Direktør for
Konservatoriet smst. K. har skrevet adskillige
Klaver- og anden Instrumentalmusik, men blev
navnlig kendt ved nogle (historiske)
nationalbøhmiske Balletter og Pantomimer.
W. B.
Kaar (no.) er d. s. s. Føderaad, se Aftægt.
Ordet bruges overvejende i Bjørgvin og
Nidaros’ Bispedømmer (siden 1918 de nye
Benævnelser for Bergens og Trondhjems Stifter); men
ogsaa f. Eks. i Hallingdal kaldes
Føderaadskontrakten Kaarbrevet. Den Del af et K., som
bestaar deri, at K.-Folkene beholder lidt af
Gaarden til eget Brug, kaldes Styre-K., Arbejds-
ell. Vinne-K. K. betyder egl. Betingelse, Valg,
det man betinger sig; derfor siges ogsaa
Vilkaar.
K. Ø.
Kaarde, enhændigt blankt Haandvaaben,
beregnet til Stød. Allerede det rom. Rytteri
synes at have benyttet en lang Stødkaarde,
ligesom de fleste Sværd fra Bronzealderen maa
betegnes som K., skønt ikke af den senere
slanke Klingeform, da de dog hovedsagelig
var beregnede for Stød. Den udprægede K.
opstod dog forholdsvis sent, skønt ogsaa
Middelalderens senere Sværd er et udpræget
Stødvaaben. Det er først omkr. 1400-Tallet, at den
egl. Kaardetype begynder at skille sig ud, men
endnu omkr. 1500-Tallet er den ogsaa beregnet
til Hug — Rapiren f. Eks. — skønt denne
føres ganske som et Stødvaaben, hvad Grebet
om Fæstet angaar. Disse Vaaben naaede, netop
for at kunne række langt i Stødet, en
overordentlig Længde, helt op til 1,10 m, hvoraf
Klingen alene udgør 0,95 m. De karakteriseres
bedst gennem deres lange tveæggede smalle
Klinge af linseformet Gennemsnit. Fæstet
forsynet baade med Stikplader (mod Stød) og
mange Bøjler (mod Hug) og som Regel en
lang Tværparérstang. Først den spanske
Stødkaarde med stiv trekantet hulsleben Klinge og
istor lukket Skaal til Dækning af Haanden er
et udelukkende Stødvaaben. Det var desuden
forsynet med en lang Tværparérstang — tværs
over den halvrunde Skaal —, hvorom Pege- og
Langfingeren fattede som to Kroge paa hver
Side af selve Grebet. En Efterkommer er
Tyrefægterens Kaarde, hvormed Tyren stødes ned.
L’Estoc — fransk — var en lgn. Stødkaarde,
dog med tvesnidig Klinge som
Tyrefægterkaardens. Senere Kaardetyper kan være tve- ell.
tresnidige, men korte, simpel Parérplade, faa
Bøjler, Klingelængde 0,80—0,85 m. En lgn.
bruges enkelte St. endnu som Officerskaarde. Det
fr. Officersvaaben er saaledes en Stødkaarde.
Daggerten, lige, tvesnidig, kort Klinge, simpel
Tværparérstang, er nærmest en K.
C. H.
Kaare (oldn. Kári), i nord. Mytologi Navn
paa en Vindjætte, Søn af Fornjot; Navnet
betyder: »den voldsomme«. Et oldn. Mandsnavn
Kárr, egl. Forkortelse af Styrkar, Odinkar
o. l., har samme Bet.; et andet Mandsnavn
Kári synes at betyde »den krøllede«. Paa
dansk findes ogsaa Mandsnavnet K., der vel
snarest udgaar fra det sidstnævnte.
G. K-n.
Kaaring. Før Valglov 10. Maj 1915 foregik
Valgene til det danske Folketing principalt ved
K., idet de paa Valgstedet mødte Vælgere
stemte ved Haandsoprækning og den af de
stillede Kandidater erklæredes for valgt, der efter
Valgbestyrelsens Skøn havde faaet de fleste
Stemmer. K.’s Virkning ophævedes dog, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
