- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Frederik Julius - Kaas, Niels - Kaas, Ulrik - Kaas Bredning - Kab (Landsby)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højesteret, som han allerede forlod 1804 for at
blive Præsident for Danske Kancelli. I
Besiddelse af Frederik VI’s Tillid og Kongen trofast
hengiven sendtes han Apr. 1800 for tredje Gang
til Kria som midlertidig Stiftamtmand og
Medlem af Regeringskommissionen, netop paa det
kritiske Tidspunkt, da Spørgsmaalet om Prins
Christian August’s Valg til sv. Tronfølger var
brændende. Han kom snart paa en fjendtlig
Fod med Prinsen. 1810 overtog han atter
Stillingen som Kancellipræsident, blev 1813 ogsaa
Justitsminister, 1814 Geheimestatsminister og
1815 Chef for Kbhvn’s Politivæsen. Hans Navn
som Kancellipræsident er først og fremmest
knyttet til Forordningen af 29. Juli 1814 om
Almue- og Borgerskolevæsenet. To Gange —
1811 og 1813 — blev han sendt til Kejser
Napoleon, første Gang for at lykønske til Kongen af
Roms Fødsel. K. var en arbejdsom og energisk
Personlighed, ikke uden Hovmod og
Forfængelighed, men human mod sine Underordnede.
Han blev Forstander for Herlufsholm 1805,
Ordensvicekansler 1808, Ridder af Elefanten
1815 og Ordenskansler 1828.
P. B. G.

Kaas, Niels, dansk Statsmand, f. 1534, d.
20. Juni 1504, hørte til Familien K. med en
Sparre i Vaabnet. Da Faderen, Niels K., var
død før hans Fødsel, og Moderen døde, da han
var 5 Aar gl,
tog en
Farbroder sig af hans
Opdragelse og
sendte ham i
Viborg Skole.
Efter omtr. 9
Aars Ophold
her rejste han
1549 til Kbhvn,
hvor han kom
i Huset hos
den lærde
Niels
Hemmingsen. Han
opholdt sig i
4 Aar i dennes
Hus og
foretog derefter en
længere
Udenlandsrejse, paa hvilken han i Wittenberg havde
Lejlighed til at høre og gøre Bekendtskab med
den berømte Melanchton.

Efter sin Hjemkomst blev K. 1560 ansat i
Kancelliet og vandt ved sin Arbejdsomhed og
sine grundige Kundskaber, ikke blot i Historie
og Statsvidenskab, men ogsaa i det lat. Sprog,
snart en indflydelsesrig Stilling. Under Krigen
1563—70 forestod han under Kansleren Johan
Friis’ og Oversekretæren Hans Skovgaard’s
Fraværelse med Kongen i Felten fl. Gange
Kancelliet i Kbhvn, ligesom han p. Gr. a. sine
Sprogkundskaber fungerede som Sekretær ved
fl. vigtige diplomatiske Underhandlinger,
saaledes ved Forhandlingerne med Sverige i
Roskilde 1568, i Ulfsbæk 1569 og i Stettin 1570.
Da Johan Friis døde Decbr 1570, overtog K.
Kanslerforretningerne, men først paa
Herredagen i Randers Maj 1573 blev han endelig
udnævnt til Kongens Kansler. K.’s
Kanslervirksomhed viser ham som en aaben og ærlig
Natur og en flittig og omhyggelig Arbejder; hans
milde og elskværdige Optræden gjorde ham
desuden særlig skikket til at forhandle med de
fremmede Afsendinge, ligesom til at staa ved
den ofte noget opfarende Konges Side. Større
Spor har hans Virksomhed dog ikke sat sig,
hverken i den ydre ell. indre Styrelse, dertil
var han for lidt de ny Ideers og Initiativets
Mand; han stod i disse Henseender tilbage
baade for Peder Oxe og Christoffer
Valkendorf. Størst Bet. fik han ved sin Interesse for
det aandelige Liv i Danmark, hvorpaa han
som Univ.’s Kansler fik stor Indflydelse. Han
var en trofast Ven af Niels Hemmingsen og
tog sig ogsaa meget af Tyge Brahe og Anders
Sørensen Vedel; særlig nærede han stor
Interesse for Fædrelandets Historie og fik Niels
Krag ansat som den første Prof. i Historie
ved Univ. Efter Frederik II’s Død 1588 fik K.
en meget vanskelig Stilling som Medlem og
første Mand i Regeringsraadet. Han søgte saa
vidt muligt at holde igen i den Strid, som
snart udbrød mellem Enkedronning Sofie og
det danske Rigsraad; p. Gr. a. den Tillid, som
begge Parter nærede til hans Retsindighed,
lykkedes det ham ogsaa fl. Gange at mægle, men
han kunde dog til sidst ikke forhindre Brudet
og stillede sig da afgjort paa Rigsraadets Side.
K. oplevede ikke Christian IV’s Overtagelse af
Regeringen. Han havde i længere Tid været
svagelig, og Juni 1594 mærkede han, at Døden
nærmede sig. To Dage før sin Død kaldte han
den unge Konge til sig, gav ham en Oversigt
over Rigets Forhold til Udlandet, raadede ham
til særlig at sørge for Flaaden som Rigets
vigtigste Forsvarsmiddel og overgav ham Nøglen
til den Hvælving, hvori Kronregalierne
opbevaredes.
L. L.

N. Kaas.
N. Kaas.


Kaas, Ulrik, dansk Admiral, f. 1677, d.
28. Decbr 1746, blev Søofficer 1697, udnævntes
1715 til Schoutbynacht og avancerede 1718 til
Viceadmiral. I sin Ungdom gennemgik han en
meget grundig Uddannelse i holl.
Orlogstjeneste. I den store nordiske Krig var han en
meget benyttet og anset Skibschef; 1715 ud paa
Vinteren førte han en Eskadre i Østersøen,
hvor han overraskedes af en overlegen sv.
Styrke under D. Wilster; ved et dristigt
Tilbagetog mellem Grundene ved Falsterbo
lykkedes det K. at frelse sine Skibe. Rimeligvis ved
Intriger af Admiral Rosenpalm afskedigedes
han 1732 med Titel af Admiral og ansattes som
Stiftamtmand i Bergen, hvor han forblev i 5
Aar, hvorefter han flyttede til Gaarden
Sandvig ved Frederiksborg.
C. W.-S.

Kaas Bredning, Limfjorden, er Farvandet
mellem Salling, Mors og Jegindø. Bunden er
jævn, fra 6 til 10 m’s Dybde. Ankerplads findes
tæt under Land, ud for Aalbæk Vandmølle i
3,8 m Dybde.
G. F. H.

Kab (med den arab. Artikel el-K.), ægypt.
Landsby paa Nilens østlige Bred, 116 km N. f.
Assuan, med nogle af de bedst bevarede og
mest interessante Oldtidslevninger i Ægypten.
Man ser her Ruinerne af en gammelægyptisk
By, hvis Ringmure, opførte med ubrændte
Mursten af soltørret Nildynd, endnu staar i god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free