Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabylere - Kabys - Kabysbestik - Kaccayana - Kachetien - Kacholong - Kačić-Miošić, Andrija - Kaçyapa - Kaczkowski, Zygmunt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oliven, Figen cg Vindruer. Haandværket
indtager en fremskudt Stilling. Kvinderne er
dygtige Væversker, der paa simple Vævestole
forfærdiger de uldne Stoffer, som bruges til
Dragten. Mens denne Kunst udøves af alle
Stammer, er de øvrige Haandværk lokaliserede.
Særlig som Metalarbejdere udmærker K. sig,
f. Eks. ved Fremstilling af Sølvsmykker,
indlagte med Koraller og Emaille. Ogsaa i
Træudskæring og Læderarbejde naar de ret højt.
Mange K. arbejder som Lastdragere i Byerne
ell. vandrer om som Bissekræmmere. Kvindens
Stilling er nu ret lav i Modsætning til
Forholdene før Muhammedanismens Indførelse.
Flerkoneri er tilladt, men ikke almindeligt.
Skilsmisse opnaas saa let, at det er bekvemmere at
skifte Hustru end at have fl. samtidigt. De
sociale Forhold præges af en vidt dreven
Uafhængighed. Hver Landsby danner en Stat med
ligestillede Borgere, der i Folkeforsamlingen
ejer den øverste Myndighed. De løbende
Forretninger besørges af en valgt Embedsmand.
Lovene er ældgamle Sædvaneregler, som
Koranens Forskrifter kun lidet har kunnet ændre.
Næsten alle Forseelser kan sones med Bøder;
kun Mord kræver Blodhævn. Før
Franskmændene erobrede Landet, herskede der uafbrudt
Fejde mellem Stammerne. For at bøde paa
dette fandtes der Broderskaber, hvori enhver
kunde optages uden Hensyn til Stamme. K. er
sunnitiske Muhammedanere, men følger ikke
slavisk Profetens Lære. Marabuterne, der
danner en Slags Munkeadel, og de hemmelige,
religiøse Broderskaber, hvis Formaal er de
Vantros Fordrivelse, har stor Indflydelse, idet
deres Idealer i høj Grad tiltaler K.’s
Frihedsfølelse. Om K.’s Historie se Algérie. (Litt.:
Hanoteau & Letourneau, La Kabylie
[Paris 1873]; Charveriat, A travers la
Kabylie et les questions kabyles [Paris 1900]).
K. B.-S.
Kabys (Søv.), Køkkenet i et Skib. I
mindre Skibe findes K. i Reglen paa Dækket i et
saakaldt Kabyshus; i større Skibe i Rum,
der ligger bekvemt for Madens Servering.
C. B-h.
Kabysbestik (Søv.), et Udtryk for
Køkkensladder. Rygter og Skøn, der savner reelt
Grundlag.
C. B-h.
Kaccayana, se Kātyāyana.
Kachetien, Landskab i Kaukasien i den
østlige Del af Guv. Tiflis, omfatter de øvre
Dele af Floderne Alasans og Joras Dale og
bebos af Georgiere. Landet er frugtbart og
især bekendt for sin Vin. Forhen var K. et
selvstændigt Kongerige med Hovedstad i Telav.
1589 blev Landet indlemmet i Rusland, men
kom snart efter under Georgiens Herredømme.
1801 blev det atter russisk.
M. V.
Kacholong [kasjo’läŋ], se Opal.
Kačić-Miošić [’kat∫itj-mi’å∫itj], Andrija,
dalmatisk-serb. Digter (1696—1760). Som Teolog
af Studium virkede K. først som Lærer i
Filosofi i Makarsko-Klosteret, siden i Teologi i
Sebonico. Paa Latin udviklede han sit Syn paa
Verden, det gængs skolastiske, og udgav paa
Serbisk en Opbyggelsesbog »Korabljica« (»Det
lille Skib«). Dybt fortrolig med sit serbiske
Folks poetiske Frembringelser og dets
historiske Sagn ved mangfoldige Rejser om i sit Land,
skrev K. den Bog, der gjorde ham berømt, og
som blev uendelig elsket og forstaaet af
Smaamanden i hans Land: »Razgovor ugodni naroda
slovinskoga« (»Venlig Trøst for det slaviske
Folk« [1758]). Det er en stor Samling Digte,
hvori K. har grebet Folkevisens Tone og i klar
og jævn Poesi fremmaner sit Folks Historie fra
Sagntid til Samtid. Han synger om de store
Fortidshelte, om serbiske Konger, om Kampen
mod Tyrkerne og om Uskokerne
(Skovgangsmænd og Frihedshelte). Bogen er udkommen i
over 20 Oplag, sidste Udgave under Titelen
»Pjesmarica« (»Sangbogen« [1875]). Mange af
Viserne er blevne Folkesange.
(A. M. B.). K. S.
Kaçyapa (»Skildpadde«?), i Ṛigveda en
Ṛishi (s. d.), Forf. af fl. Hymner i Ṛigveda, i
den senere Veda-Tid og i Brahmanismen tillige
ei kosmogonisk Væsen, ved Siden af ell.
identisk med Prajāpati; der omtales endog
»Kaçyapa’er«, der sammen med Gandharva’erne har
med Solens og Himmelens Opretholdelse at
gøre, og i samme Retning viser, hvad der siges
om K. Han identificeres udtrykkelig med den
Skildpadde, som Prajāpati forefandt ell.
forvandlede sig til i Urvandene (jfr. Brahmán,
S. 809), og som siges at være Solen (Āditya),
og hans Fader siges at være Ilden (Agni). I
den senere Litt. er K. en af de 7 Ṛishi’er i det
nuværende Manvantara (se Brahmán, S. 809)
og følger Solen i den 9. indiske Maaned. Han
spiller her navnlig den Rolle gennem sine 13
Hustruer at være Fader til næsten alle Klasser
af Væsener. Dog hindrer han ogsaa ved forsk.
Lejligheder Jorden fra at synke ned i Havet
og har udtørret Kashmir, som i de tidligere
Manvantara’er havde været en Sø. (Jfr ogsaa 7.
Akt af Kālidāsa’s Çakuntalā [Hammerich’s
Oversættelse]).
(S. S.). D. A.
Kaczkowski [kat∫’kåfski], Zygmunt, polsk
Forfatter (1826—96). Opvokset under
Paavirkning af Polens store romantiske Digtere tog K.
mied ungdommelig Begejstring Del i Rejsningen
i Galizien 1846, men blev af Bønderne
udleveret til Østerrigerne og dømt til Døden.
Begivenhederne i 1848 hindrede imidlertid Dommens
Udførelse og skaffede ham Friheden, men
Fængselstiden havde forandret ham. Han var
fra nu af konservativ og en erklæret Fjende af
Romantikken, hvis Livssyn han bekæmpede i
en lang Rk. Romaner med Emner fra Livet i
Galizien sidst i 40’erne. K.’s Bet. i Litteraturen
skyldes dog ikke disse Bøger, men en Kreds af
Fortællinger lagt i Munden paa den gl.
Adelsmand Nieczuja (begyndt 1851 med »Bitwa o
Chorązankę« og sluttet 1858 med »Grób
Nieczui«), hvori han støttet paa sit nøje Kendskab
til Polens Historie i 18. Aarh. og til sin
Hjemegns (Galiziens) mundtlige Traditioner giver et
livfuldt Billede af Konføderationen i Bar og dens
Mænd. Sine senere Aar levede K. mest i Paris,
hvor han bl. a. virkede som Journalist. Hans
samlede Værker, der dog ikke omfatter alle
hans Romaner, udkom 1874—75 i Warszava. En
hist. Undersøgelse over Kvindernes Stilling i
Polen fra de ældste Tider, »Kobiera w Polśce«,
som K. havde skrevet i 50’erne, udkom først
1895.
H. C-e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
