Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kadre - Kadrejer - Kadreøvelse - Kadscharer - Kadu - kaducere - Kadyn - Kadytis - Kaërsutit - Kaf (Bjergkæde) - Kaf (se Kef) - Kafereus - Kaffa (se Feodosia) - Kaffa (Landskab) - Kaffa Stræde ell. Strædet ved Kertsh - Kaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uddannede K., i hvilke det hjemsendte Mandskab
optages under Øvelser og i Krigstid. Et saadant
System benævnes Kadresystem. Det anvendes
i smaa Stater (Danmark) p. Gr. a. kort
Tjenestetid og af økonomiske Grunde, men ogsaa
store Stater maa bruge det for større ell.
mindre Dele af deres Hære. Af K.’s Styrke og
Rutine afhænger i høj Grad Afdelingens
Kampdygtighed.
E. C.
K. dannes i Norge kun af Afdelingens
Befalingsmænd og Underofficerer. K. i udvidet
Forstand findes ikke; samtlige Afdelinger
bestaar kun af udskrevne Mandskaber med
omtrent ens Tjenestetid for alle.
M. H.
Kadrejer (Søv.). En Handelsmand, der
sejler med sin Baad, K.-Baad, ud til
forbipasserende ell. paa Reden opankrede Skibe for at
falbyde saadanne Varer, der ikke haves om
Bord, som Drikkevarer, Tobak m. m. Som oftest
er Handelen en Byttehandel, idet Varerne
betales med gl. Tovværk, Sejldug e. l.
C. B-h.
Kadreøvelse er en Øvelse i Troppeføring,
ved hvilken de forsk. Afdelinger i Reglen kun
er repræsenterede ved Kadrene. K. tjener til
Befalingsmændenes Uddannelse, idet der gives
Lejlighed til Løsning af Opgaver, der kan
forekomme i Krigen, til Affattelse af Meldinger og
Befalinger og til at overføre de teoretiske
Regler paa konkrete Tilfælde. K. er selvfølgelig kun
et Surrogat for Øvelse med Tropper, men er i
Stater med Kadresystem (se Kadre)
nødvendige for at vedligeholde Kadrenes Færdighed.
En særlig Art af K. er Generalstabsøvelser, hvor
Deltagerne hovedsagelig er
Generalstabsofficerer.
E. C.
Kadscharer, se Kadjarer.
Kadu, se Kedu.
kaducere (af lat. caducus), hjemfalde, falde
bort, blive herreløse, om Aktier, der bliver
ugyldige ved Ikke-Betaling af deres
Paalydende, om Godser ell. Formue, der hjemfalder til
Staten som forbrudte ell. som ledig Arv.
K. B.
Kadyn (tyrk., ɔ: Frue) er den officielle
Betegnelse for de Damer i Sultanens Serail, der
er hans egl. Medhustruer; de Slavinder, hver
af disse har til Disposition, kaldes Odalyk
(ɔ: Kammerpige); deraf ukorrekt Odaliske som
Betegnelse for Sultanens Konkubiner.
J. Ø.
Kadytis, Herodot’s Betegnelse for Gaza, s. d.
Kaërsutit, se Amfibolgruppen.
Kaf kaldes af Araberne den uoverstigelige
Bjergkæde, som iflg. de gængse Forestillinger
hos Orientalerne findes ved Jordens yderste
Grænser; arabiske Geografer har gjort forsk.
Forsøg paa at stedfæste denne rent mytiske
Lokalitet, har sammenstillet K. med Kaukasus
o. l.
J. Ø.
Kaf, se Kef.
Kafereus [gr. -’ræ^us] (gr.), et for de
Søfarende farligt Forbjerg paa Sydøstkysten af
Euboia (nu Kawo Dhoro, med Fyrtaarn).
Her led Grækerne Skibbrud paa Tilbagevejen
fra Toget mod Troja, og her strandede ligeledes
mange pers. Skibe af den Flaadeafdeling, der
paa Xerxes’ Befaling søgte at omgaa
Grækernes Stilling ved Artemision (480 f. Kr.).
H. A. K.
Kaffa, se Feodosia.
Kaffa, Landskab i den sydvestlige Del af
Abessinien, tidligere kendt som Gomara,
grænser mod N. til Floden Godjeb, mod Ø. og
S. til Omo, men alm. medregnes fl. omliggende
Landskaber som Gimirra, Jimma, Enarea o. a.
Det er et højt Plateauland, en sydlig
Fortsættelse af Abessiniens Højland med talrige
Bjergtoppe (Hotta 3600 m). Den vestlige Del
afvandes af Kildefloder til Nilens Tilløb Sobat, men
Hovedfloden er dog Omo, der strømmer til
Rudolf-Søen. K. siges at være Hjemstedet for
Kaffetræet, der har faaet Navn deraf.
Hovedbyen er Bonga, men Abessiniernes
Hovedkvarter er Anderacha længere mod SV.;
endnu betydeligere er Djiren mod NØ. i
Jimma. Befolkningen er meget blandet.
Kafichoerne, Beboerne af det egl. K., siges at være
nær beslægtede med de nordligere Abessiniere,
men blev skilt fra dem ved en muhammedansk
Invasion i 16. Aarh. Befolkningen i Jimma mod
N. er ogsaa muhammedanske Gallaer.
Kafichoerne er stærkt blandede med Gallablod, men
har bibeholdt deres Kristendom og skal have
Kendskab til Geez, det gl. Kirkesprog. — K.
regeredes tidligere af uafhængige Fyrster, men
blev 1895 erobret af Menelik af Abessinien. Den
første Europæer, der besøgte K., var Antoine
d’Abbadie 1843.
C. A.
Kaffa Stræde ell. Strædet ved Kertsh,
Oldtidens Kimmeriske Bosporus, fører
fra det sorte Hav til det asovske Hav og har
faaet Navn efter Kaffa, det genuesiske Navn
paa Byen Feodosia.
M. V.
Kaffe er i daglig Tale dels Benævnelse for
Kaffebønner, dels for den deraf fremstillede
Drik. Kaffebønnerne er, saaledes som de gaar
i Handelen, de fra Frugtkød, Sten og til Dels
fra Frøskallen befriede Frø af to Arter af
Kaffetræet Coffea arabica og C. liberica; de
er konvekse paa den ene Side, plane og
forsynede med en Længdefure paa den
anden, ovale, 8—15 mm lange og 6—10 mm
brede. I hver Frugt findes to Frø, der ligger
med den flade Side mod hinanden, men
undertiden udvikles kun eet Frø, der da faar en
trind Form og kaldes Perlekaffe. Efter
Indhøstningen af Frugterne er den Maade, paa
hvilken Frøene indvindes, temmelig forskellig
paa de forskellige Steder. I Arabien ryster man
de modne Frugter ned og behandler dem straks
videre ell. lader dem tørre i Solen, hvorefter
Kødet, Stenen og Frøskallen fraskilles ved
Behandling med Valser o. l. Andre Steder
behandler man de afplukkede, halvmodne Frugter
paa samme Maade, ell. man udbløder dem,
efter at Frugtkødet er fjernet, nogen Tid i
Vand, hvorefter Sten og Frøskal let kan
bortskaffes: Navnlig i Sydamerika benyttes den
saakaldte »vaade« Metode, der bestaar i, at
Frugterne henlægges i Vand, befris for det
opblødte Frugtkød i særlige Maskiner ell. ved
Henliggen i rindende Vand, tørres og
behandles paa Valsemøller for at løsrive Sten og
Frøskal, som derpaa fjernes ved Blæsning. Man
faar paa disse Maader c. 15—16 kg Bønner af
100 kg Frugt. I Furerne bliver ofte Rester af
Sten og Skal siddende.
De i Handelen gaaende Sorter kan inddeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
