- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaffein - Kaffeinsyre - Kaffekat - Kaffepunch - Kafferbrød - Kaffere - Kafferkorn - Kafferokse - Kaffesort - Kaffesurrogat - Kaffesyre - Kaffetragant - Kaffetræ - Kaffraria - Kafir - Kafiristan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Centralnervesystemet og paa Nyrernes
Urinudskillelse. K. stimulerer Bladets Kredsløb, ikke saa
meget ved at paavirke Hjertet, som ved at
fremkalde Kontraktion af Blodkarrene.
Aandedrættet stimuleres gennem Paavirkning af de
Dele af Centralnervesystemet, som regulerer
Aandedrætsvirksomheden. Urinudskillelsen
forøges især hos Patienter, der har Ødemer
(»Vattersot«), men i mindre Grad ogsaa hos sunde.
Paa Hjernevirksomheden virker K.
stimulerende og kan derved modvirke Træthed, men
ogsaa fremkalde Søvnløshed. K.’s Virkning paa
Hjernen er Aarsag til, at Stoffet kan anvendes
til at modvirke Bedøvelsesmidler (f. Eks.
Alkohol). Foruden denne Anvendelse benyttes K.
en Del i Medicinen ved nogle Hjertelidelser,
ved pludselige Svækkelsestilstande (Collaps),
ved Migræne og i Tilfælde, hvor en Stimulering
af den Syge er gavnlig. Opløselige Forbindelser
af K. kan benyttes til Indsprøjtning under
Huden. K. kan ogsaa anvendes i Mikstur ell.
Piller. Alvorlige Forgiftninger med K. er sjældne.
Mindre Grader af Forgiftning viser sig ved
Svimmelhed, Hjertebanken, Sitren af
Hænderne, undertiden Kramper.
L. F.

Kaffeinsyre ell. Kaffesyre, se
Kaffegarvesyre.

Kaffekat, d. s. s. Palmekat
(Paradoxurus hermaphroditus Pall.), se Desmerdyr.

Kaffepunch, en Drik, som fra gl Tid har
været meget yndet i Danmark; i vore Dage
bruges den vistnok mest i Jylland. Den bestaar
af varm Kaffe, uden Fløde, med Tilsætning af
Brændevin (ell. Rom) og Sukker.
G. K-n.

Kafferbrød kaldes det af »Kafferkorn« (se
Sorghum) fremstillede Brød.

Kaffere, Bantu-Gruppe i SØ.-Afrika, hvis
Navn afledes af arabisk kâfir, en Vantro. Opr.
boede K. fra Zambesi i N. til Store Fiskeflod i
S. og deltes i de 4 Hovedstammer Ama-Xosa,
Ama-Tembu, Ama-Pondo og
Ama-Zulu; men ved Krigstog er K. naaet mod N.
lige til det ækvatoriale Afrika, og idet fl.
Høvdinger har gjort sig uafhængige, er ny
Stammer opstaaet, saaledes Matabele, der er
stærkt blandet med Bechuanere, Watuta,
Wahehe o. a. Ogsaa Rester af undertvungne i
K.-Stammer har sluttet sig sammen til ny
Grupper, f. Eks. Ama-Fengu. K. er høje, slanke
Folk med mørkebrun Hudfarve. Hovedskallen
er lang, Ansigtstrækkene mindre negeragtige
end Sudan-Folkenes. Mandsdragten bestaar af
et Bælte med et nedhængende Skind for og
bag og i koldt Vejr en Kappe af Oksehud.
Kvinderne bærer et Læderskørt og et Smykke af
Perlesnore ell. Læderstrimler, der dækker
Brystet. Ejendommelig for Ama-Zulu er
Mændenes Haarsæt, idet der af det med Gummi og
Fedt indsmurte Haar dannes en Ring, som
hæver sig over det ellers glatragede Hoved.
Ringen anlægges paa Høvdingens Befaling som et
Tegn paa Bærerens Krigerrang. K.’s Tanker
drejer sig mest om Kvæg. Oksehjorden er hans
Rigdom og Kærlighed. Om Natten holdes
Dyrene indespærret paa en rund Plads i Midten
af Landsbyen, der bestaar af halvkugleformede
Hytter, opført af Straa og Ler over et Stel af
smækre Træstænger. Imidlertid udgør
Dyrkning af Hirse og Majs en nødvendig Side af
Erhvervet; men Kornavlen overlades til
Kvinderne, som paa primitiv Vis bearbejder
Markerne med Hakken. Ogsaa Jagten spiller en Rolle.
I øvrigt indskrænker K.’s Sysler sig til det
nødvendigste Haandværk, af hvis Grene dog
kun Smedekunsten fortjener at nævnes. Naar
Mandbarheden indtræder, bliver Drengene
omskaaret og under forsk. Ceremonier optaget bl.
Mændene. Ogsaa for Kvindernes Vedk. betegnes
Barndommens Ophør ved store Fester. Som
Regel nøjes Manden med een Hustru, der købes
for Kvæg af Forældrene. De patriarkalske
Forhold i Familien gentager sig for Stammen som
Helhed. Høvdingen betragtes som en Fader,
hvem man skylder ubetinget Lydighed, men som
ogsaa paa sin Side børe varetage hvert enkelt
Stammemedlems Interesser. K. er et krigersk
Folk. Allerede kort efter, at de i Slutningen af
17. Aarh. var kommet i nærmere Berøring med
Europæerne, førte Hollændernes Fremtrængen
N. f. Kaplandet til Sammenstød og Overfald.
Den første egl. Krig med K. fandt Sted 1780.
Efter Englændernes Erobring af Kaplandet
fortsattes Kampene. Omkring 1820 indrettede
Zulu-Høvdingen Chaka et Militærdespoti, der stillede
hele Stammen under hans umiddelbare
Herredømme. Han indførte alm. Værnepligt og
inddelte Hæren i Regimenter paa 2000 Mand. De
tidligere anvendte, lette Kastespyd, Assegajer,
blev afløst af svære Stødspyd, og hele
Taktikken ændredes, saa Vægten lagdes paa det
samlede Masse angreb. Det var Chaka’s Maal ved
Hjælp af denne Hær at opkaste sig til Konge
over alle K., og skønt dette ikke lykkedes,
herskede han dog ved sin Død over 40 Stammer
og havde gjort Europæerne meget Afbræk.
Under de flg. lige saa despotiske, men langt
mindre betydelige Høvdinger fortsattes Kampene;
kendt er saaledes Cetewayo’s Sejr over
Englænderne 1879. Nu lever K. for en stor Del i
Reservationer. (Litt.: G. Fritsch, »Die
Eingeborenen Süd-Afrikas« [Breslau 1872]; G.
W. Stow
, The native races of South Africa
[London 1905]; G. Mc. C. Theal, History and
elhnography of South Africa 1505—1795, I—III

[London 1907—10]; Samme, History of South
Africa since 1795
, I—V [London 1908]).
K. B.-S.

Kafferkorn, se Sorghum.

Kafferokse (Kafferbøffel), d. s. s. kapsk
Bøffel
.

Kaffesort, d. s. s. Frankfurt-Sort.

Kaffesurrogat, se Kaffe.

Kaffesyre, se Kaffegarvesyre.

Kaffetragant, Benævnelse for Astragalus
bæticus
(Svensk Kaffe, se Astragel og
Kaffe).

Kaffetræ, se Coffea.

Kaffraria, britisk Koloni, se Pondoland.

Kafir (arab.) betyder »vantro« og var,
navnlig i ældre Tid, i Orienten den alm. foragtelige
Betegnelse for enhver af europæisk
Nationalitet. I den vulgære tyrkiske Udtale lød Ordet
omtr. som Giaur. Af K. afledes ogsaa Navnet
paa de sydafrikanske Folkeslag, Kafferne.
J. A.

Kafiristan, Landskab paa Sydsiden af
Hindukush, hører til de Egne af Jorden, som man
først i den seneste Tid har begyndt at faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free