Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaimaner - Kaimanfisk - Kaim-biamrillah - Kaimeni - Kâimmakam - Kain - Kaineus - Kainit - Kaïnitter - Kainsdorf - Kainsk - Kainz, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Slags Dyr, f. Eks. Bløddyr og mindre
Pattedyr. De lægger deres Æg ved Bredden af
Floder ell. Søer, men de forsk. Beretninger
om, hvorledes Rederne indrettes, stemmer ikke
overens. Nogle synes ligesom Alligatorerne at
lægge dem lagvis med Dynd og Plantedele
mellem Lagene. Ungerne skal komme frem før
Regntidens Indtræden (Decbr), og Hunnerne
viser megen Omsorg for dem.
(A. C. J.). R. H. S.
Kaimanfisk, d. s. s. Pansergedde
(Lepidosteus), se Ganoider.
Kaim-biamrillah [’kra.im-bi’amril’la.h],
Navn paa fl. Kalifer. Den betydeligste af dem
er den 26. Abbaside, der regerede 1031—75.
Under hans Regering naaede Overmodet hos de
tyrk. Sultaner, i hvis Hænder Kalifen (se
Kalif) var en viljeløs Skygge, sit Toppunkt.
Under deres indbyrdes Kampe blev K. endog for
en kort Tid afsat og maatte flygte fra Bagdad,
men kom dog i Aaret 1061 atter tilbage.
J. Ø.
Kaimeni, se S a n t o r i n.
Kâimmakam (arab., ikke, som det
undertiden fejlagtig transskriberes Kaimakan) betyder
Stedfortræder, lieutenant og er i den tyrkiske
Civiladministration Betegnelse for en
Embedsmand, der indtager en Mellemstilling mellem
Viceguvernøren, mutesarif, og Herredsfogden,
mudir. K. svarer saaledes nogenlunde til en
Amtmand.
J. Ø.
Kain, hebr. qajin [’krajin], nævnes i det
gl. Test. som Søn af Urmennesket og dets Hustru.
Han var Agerdyrker, men hans Offer behagede
ikke Jahve saaledes som Broderen Abel’s,
Kvæghyrdens. I Vrede slog K. da Abel ihjel,
hvorfor han forvistes fra Agerlandet til Ørkenens
omflakkende Liv. Men Jahve gav ham et
Beskyttelsestegn og bestemte, at hans Drab skulde
hævnes syvfoldigt (1. Mos. 4, 1—16). K. maa
betragtes som Stamfader til Nomadestammen K.
ell. Kenitterne. Disse var rimeligvis en
Gren af Amaleqitterne (1. Sam. 15, 6) og boede
i Bjergene S. f. Juda (4. Mos. 24, 21); de levede
i nært Samkvem med Judæerne (Dom. 1, 16;
1. Sam. 27, 10; 30, 29), og Mose Svigerfader,
der ellers kaldes Midianit, nævnes Dom. 1, 16
som Kenit, hvilket synes at tyde paa
Slægtskab mellem Kenitter og Midianitter. Kenitterne
var altsaa et af de sydlige Grænsefolk, der
dels sluttede sig til Juda, dels levede som
Nomader i Ørkenen. Dom. 4, 11; 5, 24 nævner en
enkelt Kenit, som slog sig ned imellem de
nordligere Israelitter. Fortællingen om K. og
Abel giver Udtryk for det senere Israels Skræk
for det usikre og voldsomme Beduinliv, der
betragtes som unaturligt. K. var egl.
Agerdyrker, men blev til Straf Nomade. De senere
Genealoger sætter de nomadebegejstrede
Rekabæere i Forbindelse med Kenitterne. I
Genealogien 1. Mos. 4, 17 ff., der ligesom ovenn.
Fortælling skyldes Jahvisten, er K. Stamfader til
store Dele af Menneskeheden, Stadbyggere,
Nomader og Haandværkere. Denne Genealogi
afviger fra den præstelige i Kap. 5, der har
Shet i K.’s Sted, men i øvrigt ogsaa nævner
K., nemlig i Formen Kenan, som Søn af Enosh.
J. P.
Kaineus, en af Lapitherne, der kæmpede
med Kentaurerne. Iflg. en Overlevering, der
kan følges tilbage til Beg. af 6. Aarh. f. Kr.,
var K. usaarlig og blev derfor af Kentaurerne
overvældet med Træstammer og Klippestykker,
under hvis Vægt han sank i Jorden. Denne
Scene findes fremstillet i fl. Vasebilleder og i
Tempelfriser fra 5. Aarh. f. Kr., der gengiver
Kentaurkampene (paa Theseion og Apollo-Templet
ved Figaleia). Hos yngre gr. og lat. Forfattere
fortælles, at K. opr. var en Kvinde, som elskedes
af Poseidon og af denne efter sit Ønske blev
forvandlet til en Mand og gjort usaarlig.
C. B.
Kainit, et Mineral, der bestaar at Klorkalium
og Magniumsulfat (KCl . MgSO4 . 3H2O), er
letopløseligt og krystalliserer monoklint og
forekommer i kornede, lyst farvede Lag af
betydelig Mægtighed i Saltlejet ved Stassfurth nær
Magdeburg og ved Kalusz i Galizien. Det har
en meget betydelig Anvendelse til
Jordforbedring og til Fremstilling af Kaliforbindelser.
(N. V. U.). O. B. B.
Kaïnitter, en gnostisk Sekt, der nævnes af
Irenæus o. a. i Forbindelse med Ofitterne. De
betragter Kain saavel som Esau, Korah, Judas
o. a. i Bibelen fordømte Personer som
Menneskenes Velgørere og Tjenere for den
himmelske Visdom.
J. P.
Kainsdorf [’ka^insdårf] (Cainsdorf).
Landsby i Sachsen, ved Zwickauer Mulde og ved
Jernbanen Werdau-Aue, har et meget stort
Jernværk og Jernstøberi (Königin Marienhütte).
(1910) 4533 Indb.
G. Ht.
Kainsk, By i Vestsibirien, Guv. Tomsk,
Hovedstad for Distriktet K., ligger ved den store
sibiriske Landevej og har 6000 Indb. Der
holdes aarlig et stort Marked. Agerbrug og
Kvægavl beskæftiger en stor Del af Indbyggerne,
Industrien indskrænker sig til Garveri og
Teglbrænderi.
M. V.
Kainz [ka^ints], Josef, tysk Skuespiller,
f. 2. Januar 1858 i Wieselburg i Ungarn, d.
20. Septbr 1910 i Wien, betraadte første Gang
Scenen paa Sulkowsky-Teatret i Wien 1873, var
1877—80 hos
Meiningerne
og blev efter
et 3-aarigt
Engagement ved
Hofteateret i
München 1883
knyttet til
Deutsches
Teater i
Berlin, hvor han
snart blev en
meget yndet
Fremstiller af
lidenskabelige
Elskere og
unge Helte; bl.
hans
Hovedroller kan
nævnes Romeo
i »Romeo og
Julie«, Don Carlos, Prinsen af Homburg,
Mortimer i »Maria Stuart«, Karl Moor i »Røverne«
og Ferdinand i »Kabale og Kærlighed«. P. Gr.
a. Uenighed om Forstaaelse af hans Kontrakt
var K. i nogle Aar uden Engagement og maatte
 |
| J. Kainz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
