- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kairo - Kairos - Kairvan - Kaisarieh - Kaiser, Frederik - Kaiser, Johan Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her navnlig den nu forfaldne Sultan Barkuk’s
Moské samt den i arkitektonisk Henseende
berømte Kait Bey’s (s. d.) Moské, der nu tjener
som den lille Forstads Sognekirke.

Ved de senere Aars betydeligere Udvidelser
er K.’s Forstæder tiltagne meget i Omfang,
navnlig den mod N. liggende Abbasijeh; herfra
fører en smuk Allé til Landsbyen Shubra med
Sultanens Sommerresidens. Denne Allé er
Beaumondens Yndlingspromenade, og i
Turistsæsonen ses her en Række glimrende Ekvipager,
som faar en til at glemme Orienten
fuldstændig for Champs-Élysées og Hydepark. En anden
yndet Promenade er Vejen rundt om Bulak,
hvor Englænderne tillige har anlagt
Væddeløbsbane og Sportsplads i Nærheden af det nu
til Hotel omdannede Ghezire-Palads; her var
det, at Kejserinde Eugénie boede 1869 under
Festerne ved Sues-Kanalens Aabning, og de
luksuriøse Sale fortæller endnu om Kediven
Ismael Pasha’s vanvittige Ødselhed. Fra Øen
Bulak fortsættes Vejen mod V. over paa den
anden Nilbred, og her fører en udmærket
Chaussé med en sjælden smuk Række
Allétræer forbi Landsbyen Ghizeh til de paa
Ørkenens Grænse, omtr. 11 km fra K. liggende
berømte Pyramider med den store Sfinks;
hertil er der Forbindelse med elektrisk
Sporvogn fra K.

Historie. Aar 640 trængte Kalifen Omar’s
Feltherre, Amr ibn el-Asi, ind i Nedreægypten.
De byzantinske Tropper, der beherskede
Landet, koncentrerede sig i Hovedstaden
Babylon, der laa paa samme Sted som den
gammelægyptiske Kongestad Memfis (ved det nuv.
Saqqârah, en Snes km S. f. K.). Først det flg.
Aar lykkedes det Amr at bemægtige sig denne;
under Belejringen havde han haft sit
Hovedkvarter omtr. ved det nuv. Gammel-K., der
ogsaa kaldes Fostât (ɔ: Telt), og denne Lejr
blev Kernen til den senere Stad. Efter Sagnet
havde et Duepar bygget Rede i Feltherrens
Telt, og han nænnede derfor ikke at bryde det
af. Da den fatimidiske Hersker Muizz’es
Feltherre Djauhar 969 indtog Ægypten, lagde han
Grunden til den nuv. By, der efter Herskeren
fra først af kaldtes Al-Kâhirah al-muizzteh, og
som de fatimidiske Kalifers Residens fik den ny
By hurtig Bet. Endnu mere voksede den under
Saladin’s glimrende Regering (1171—93), og
selv de flg. Aarh.’s sørgelige politiske Forhold
under Mamluk-Sultanerne kunde ikke kue dens
Udvikling. Ogsaa efter de osmanniske
Sultaners Indtagelse af Ægypten vedblev K. at være
Landets Hovedstad. Napoleon’s Tog 1798 og
derefter den dygtige Muhammed Ali’s Styrelse
(1804—47) gav mange ny Impulser, og i al
Handels- og Fabrikvirksomhed gjorde det
europæiske Initiativ sig stadig stærkere
gældende; Oprøret under Arabi Pasha 1882 lod K.
næsten uberørt. Siden Okkupationen har
Englændernes dygtige Administration paa mange
Maader hjulpet Byen fremad.
J. Ø.

Kairos [gr. -’rås] (gr.), »det gunstige
Øjeblik«, opfattedes af Grækerne som en Gud. Et
Alter for ham fandtes ved Indgangen til
Løbebanen i Olympia, hvor det i Kamplegene just
kom an paa at benytte det rette Øjeblik. En
Fremstilling af K. skabtes af Billedhuggeren
Lysippos. Bevarede Relieffer fra den senere
Oldtid gengiver K. som en Yngling med Vinger
paa Ryg og Ankel og med en Ragekniv i
Haanden, paa hvis Æg en Vægtskaal balancerer.
C. B.

Kairvan, Kairouan, hellig By i det indre
af Tunis, en af »de 4 Porte til Paradis«, ligger
58 km V. f. Susa, med hvilken By den er
forbunden med en Jernbane, midt paa en stor,
nøgen, delvis med Saltsumpe bedækket Slette.
(1911) 21500 Indb. Den er omgiven af en 10 m
høj Teglstensmur flankeret af Taarne og med
5 Porte. Gaderne er renlige og nu brolagte; dens
Basarer er velforsynede, derimod lider den
Mangel paa godt Drikkevand. Utallige Zaouias
(Kapeller og religiøse Skoler) samt 30 Moskeer
kendetegner den som en gejstlig By; bl.
Moskeerne er den betydeligste Okba-Moskeen, en af
de helligste i Islam og indesluttende
Muhammed’s Vens, Elwaib’s Gravsted; den er
opbygget af Levninger af gl. rom. Bygningsværker og
indtager med sine Ydermure og Gaarde et
mægtigt Rum; Hvælvingerne hviler paa 420
prægtige rom. Søjler. — K. grundlagdes 670 af
Okbaben-Nafi og var i lang Tid Hovedstad i det
arab. Nordafrika; Pilegrimme strømmede
dertil i stort Antal, og de religiøse Anstalter var
meget rige; ingen Kristen maatte betræde dens
hellige Jord uden Bey’ens specielle Tilladelse,
og Jøder slet ikke. Franskmændene ventede
derfor 1881, da de besatte Byen, heftig Modstand,
men den udeblev, og Adgangen er nu fri for
alle selv til Moskeerne, hvor det ikke engang er
nødvendigt at aftage Fodtøjet, hvad ellers er
alm. i Algier.
C. A.

Kaisarieh, se Cæsarea 1) og 3).

Kaiser, Frederik, holl. Astronom, f. 10.
Juni 1808 i Amsterdam, d. 28. Juli 1872 i
Leyden, blev 1826 Observator ved Observatoriet i
Leyden, 1837 dets Direktør og 1840 tillige
Professor i Astronomi. 1860 overtog K. Direktionen
af det nybyggede Observatorium. Foruden
talrige Observationer af Kometer, Dobbeltstjerner,
Saturn, Mars etc., der er offentliggjorte i
Fagtidsskrifter, har K. publiceret »Sterrekundig
jaarboek« (1845—63), »Verslagen van de
sterrewacht te Leiden« (1864—72), »Annalen der
Sternwarte in Leiden«, I—IV (1868—75), »De
Sterrenhemel«, I—II (1845—47; 4. Udgave af
Oudemans, 2 Bd, 1884—88; oversat bl. a. paa
Dansk af Mathilde Ørsted, 1867). K. var
Hollands Repræsentant i den europæiske
Gradmaaling og i Meterkommissionen.
J. Fr. S.

Kaiser, Johan Vilhelm, holl.
Kobberstikker (1813—1900), var Elev af A. B. Taurel
ved Amsterdam-Akademiet og stak først
mindre Blade og Vignetter for Boghandlere. Efter
at have vundet et Navn som Kobberstikker blev
han Direktør for Kobberstikkerskolen i
Amsterdam (1859—84), Prof. ved samme (1870) og
Direktør for Rijksmuseet (1874). Til K.’s
Hovedværker hører: »Ruyter’s Død« efter Pieneman
(1848), »Nattevagten« (1865), »Staalsmeesters«
og Six’ Portræt, alle efter Rembrandt,
»Skyttegildet efter v. d. Helst og andre Blade efter
Rafael, Dou, Metsu, Terburg, Hals. Samlingen
Six i Amsterdam er gengiven i 50 Kobbere af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free