- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaiser, Johan Vilhelm - Kaiserfeld, Morits von - Kaiserslautern - Kaiserswerth - Kait Bey - Kaithal - Kaj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K. Fl. af K.’s bedste Blade findes i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn.
(A. Ls.).

Kaiserfeld [’ka^izərfælt], Morits von,
østerr. Politiker, (1811—85). Han studerede
først Retsvidenskab, men overtog derefter
Styrelsen af sit Gods i Steiermark; valgtes 1849 til
den tyske Nationalforsamling i Frankfurt, men
tog ingen Del i dens Forhandlinger. 1861
valgtes han til den steiermarkske Landdag og
senere til Rigsraadets Underhus, hvor han var
Fører for de saakaldte »Autonomister«, der
krævede Landsdelenes Selvstændighed udvidet.
1865 stod han i Spidsen for Angrebet paa
Ministeriet Belcredi, fordi det havde standset
Rigsforfatningen, og hævdede stærkt
Nødvendigheden af en Udsoning med Ungarn. 1867
var han Formand for Udvalget om denne Sag
og virkede desuden for den østerr.
Forfatnings Omdannelse; blev derefter Formand for
Underhuset 1868—70. Han fik 1871 Tilbud om
at blive Minister, men afslog det; blev derimod
Landshøvding i Steiermark indtil 1884, og 1872
livsvarigt Medlem af Herrehuset.
E. E.

Kaiserslautern [ka^izərs’la^utərn], By i Bayern,
Regeringsdistriktet Pfalz, ligger 236 m o. H.
ved Floden Waldlauter, er Knudepunktet paa
Banen Neunkirchen—Worms og har (1919) 55700
Indb., hvoraf over 1/3 Katolikker. Der findes 3
evangeliske og 2 kat. Kirker samt en Synagoge.
K har en betydelig Bomulds-, Tobaks- og
Maskinindustri og er Sæde for et Handelskammer
og en Filial af den tyske Rigsbank. Allerede
under Pipin den Lille og Karl den Store skal
her have staaet et Slot. 1152 byggede Frederik
Barbarossa her et Kejserpalads. K. var
umiddelbar Rigsstad indtil 1357, da Byen kom under
Pfalz. I Trediveaarskrigen blev K. erobret af
Spanien 1621, af Svenskerne 1631 og af de
Kejserlige 1635. Franskmændene indtog Byen under
den spanske Arvefølgekrig 1713, hvorved
Barbarossas Slot gik til Grunde. I Kampene ved K.
Novbr 1793 og Maj og Septbr 1794 sejrede
Preusserne over Franskmændene.
G. Ht.

Kaiserswerth [’ka^izərsve.rt], By i preuss.
Rhinprovinsen i Regeringsdistriktet Düsseldorf,
10 km NNV. f. Düsseldorf ved højre Bred af
Rhinen, har (1910) 2804 Indb. og en bekendt,
af Pastor Fliedner 1836 grundet
Diakonisseanstalt forbunden med et Lærerindeseminarium,
en Sindssygeanstalt, et Vajsenhus og fl. andre
Stiftelser. Pipin af Herstal skænkede 710
Grunden, hvorpaa Byen ligger, til Biskop Suitbert.
Denne grundede her et Benediktinerkloster, ved
Siden af hvilket Byen senere udviklede sig.
Frederik I Barbarossa udvidede den
kejserlige Borg, af hvilken endnu mægtige Rester er
tilbage. Fra denne Tid stammer Navnet K.,
tidligere hed Byen Suitbertuswerth. Ved
Belejringen 1214 ved Grev Adolf V af Berg blev
den ene Rhin-Arm afskaaren ved en Dæmning,
saaledes at K. siden den Tid ikke mere ligger
paa en Ø. K. blev indtagen og ødelagt 1702 af
Østerrigerne og Preusserne.
G. Ht.

Kait Bey [’kra.it-baj], en af de sidste
Mamluk-Sultaner i Ægypten, 1468—96. Den
frygtelige Uorden i Landet, som under hans nærmeste
Forgængere var gaaet over alle Grænser, søgte
denne kraftige, om end noget raa Regent med
Held at faa Ende paa. Hans Regering betegner
derfor den sidste Opblussen af Ægyptens Kraft,
inden det erobredes af den osmanniske Sultan
Selim (1517). K. B.’s Moské ved de saakaldte
Kalifgrave lige uden for Kairo (s. d.) hører til
de smukkeste bevarede Mindesmærker om den
middelalderlige islamitiske Kunst.
J. Ø.

Kaithal [ka^it’ha£], By i den indobritiske
Prov. Pandshab, Divisionen Delhi, 15000 Indb.,
Udvinding af Salpeter.
M. V.

Kaj, en langs et Havnebassin, en Flod ell.
Kanal ført Færdselsvej, begrænset ud imod
Vandet af en Bolværks- ell. Kajmursindfatning,
langs hvilken Skibe kan lægge til og ud- ell.
indskibe Passagerer og Varer. K.’s Højde over
Vandet afhænger dels af Størrelsen af de
Skibe, der benytter K., dels af Beskaffenheden af
de Varer, der udveksles, og af Trafikkens Art
i det hele taget, dels endelig af de
Vandstande, der kan forekomme paa Stedet. Højden er
som Regel mellem 1 og 3 m over den alm.
Vandstand, idet den dog i al Fald bør være
saa stor, at K. ikke oversvømmes ved
sædvanlige Højvande. K.’s Bredde afhænger af
Trafikkens Art og Intensitet. Synderlig mindre end
8 m bør den næppe være, idet da Vogne
nogenlunde bekvemt kan vende og ogsaa er i
Stand til at passere forbi en langs Kajlinien
holdende Vognrække. 8 m Bredde kan være
tilstrækkeligt ved mindre Havne, der væsentlig
søges af Sejlskibe og mindre Dampskibe, og her
besørges ofte Varernes Ind- og Udlosning med
Haandkraft i Forbindelse med Skibenes
Lossegrejer, der afleverer ell. optager Varerne ved
Skibssiden; men ofte tiltrænges bag Kajgaden
Oplagspladser, hvorpaa Varer, der ikke
afhentes direkte ved Skib, midlertidig kan oplægges,
og disse kan være overdækkede mod Vejrliget
med Tag og yderligere være beskyttede paa
Siderne ved Vægge, hvorved fremkommer
aabne ell. lukkede Vareskure, der saa godt som
altid forefindes i Havne med stærk Trafik, og
som søges af store Dampskibe, for hvilke det
er af Vigtighed, at Liggetiden indskrænkes
til det mindst mulige. Ved moderne K. er alt
indrettet paa, at Losning og Ladning kan
foregaa saa hurtigt som muligt, saavel om Dagen
som om Natten, hvorfor K. bør være forsynet
med kunstigt Lys. Desuden anbringes langs K.
bevægelige Kajkraner, der i et passende Antal,
svarende til Antallet af Skibets Luger, køres
hen til dette og tager Varerne direkte fra
Skibet og anbringer dem i Vogne, Lastbiler eller
Jernbanevogne ell. paa de til Skurene hørende
Perroner, hvorfra de føres ind og oplægges i
Skuret til senere Afhentning. Hvorledes man
i saa Henseende gaar frem, afhænger af
Varernes Art og Bestemmelse. Ensartede Varer,
Massegods ell. Varer til en enkelt større
Ladningsmodtager besørges enten pr. Vogn ell. pr.
Bane direkte til Vedk.’s Fabrik, Pakhus ell.
Oplagsplads, medens uensartede Varer,
Stykgods ell. Varer til fl. forsk. mindre
Ladningsmodtagere midlertidig oplægges i Skurene, hvor
de sorteres efter Mærker og senere afhentes
pr. Vogn ell. Bane. Fordelen ved at benytte
Kajkraner i St f. Skibets egne Kraner ligger
altsaa deri, at Varen straks af Kajkranen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free