Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaktusfamilien - Kaktusskjoldlus - Kakuang - Kakuminaler - Kala - Kala - Kalaa (d. s. s. Kala) - Kalaa (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den ganske kugleformet (Echinocactus og
Echinopsis), hos andre søjleformet (Cereus).
Den kugleformede Stængel kan ved rigelig
Forgrening danne Tuer; Søjleformen antager ved
faa, bueformet opadrettede Grene ofte
Udseende af en Armstage. Hos atter andre
Slægter, saasom Opuntia, Phyllocactus og
Rhipsalis-Arter, er Stængelen stærkt sammentrykt og ofte
leddelt; den faar da en bladagtig Karakter, der
er saa skuffende, at Stængelledene i Alm.
populært opfattes og benævnes som Blade. Den
Overfladeforstørrelse, som fremtræder hos de
her nævnte Former af Stængelen, Kugle-, Søjle-
og Bladformen, og som er af den største Bet.
for Assimilationsarbejdet, forøges yderligere
ved nogle højst ejendommelige Dannelser, de
saakaldte Vorter (Mamillæ), der mest
karakteristisk optræder hos Arter af Slægterne
Mamillaria, Melocactus og Echinocactus. Disse
Vorter er opstaaede ved interkalær Vækst af
Partier, som ligger umiddelbart under de
rudimentære Blade, og som egl. er en Forening af
disse og deres respektive Akselknopper. Paa
Spidserne af hver Vorte findes den saakaldte
Areol, en lille Flade, fra hvilken Torne,
Sidegrene ell. Blomster kan udspringe, og som ofte
er dækket med en filtagtig Haarklædning; dog
fremkommer Blomsterne hos Mamillaria ikke
fra Vorternes Spids. Flyder Vorterne sammen,
som hos Cereus, Cephalocereus, Arter af
Echinocactus o. a., dannes lodrette ell. skruesnoede
og mere ell. mindre stærkt fremspringende
Ribber ell. Kamme. — Medens normale Blade
mangler, er Kimblade til St. hos nogle Slægter, meget
tydelige f. Eks. hos Opuntia; hos andre
mangler de (f. Eks. Echinocactus og Mamillaria).
Bladene lader sig dog let paavise hos mange
Slægter og vel hos de fleste som smaa
skælformede Dannelser, der imidlertid hurtig
fældes; hos Opuntia er de større, kødede,
sylformede, men snart affaldende. De for K. saa
karakteristiske Torne, der ofte i tætte Knipper
sidder paa Areolerne, er af nogle tydede som
omdannede Blade; andre anser dem blot for
at være Emergenser. I Størrelse, Form og af
Farve kan de være yderst forsk. og tjener ofte
som systematiske Skelnemærker; kun meget
faa K. mangler ganske Torne. Visse Slægter, f.
Eks. Melocactus, har et saakaldet Cephalium,
en overmaade tæt, parykagtig Beklædning af
lange Filthaar (se nærmere Melocactus og
Pilocereus). — Ogsaa i anatomisk
Henseende er K. særdeles ejendommelig udstyret.
Ligesom Mangelen paa normale Løvblade og
Stængelens Overtagelse af
Assimilationsarbejdet er en Tilpasning til de Naturforhold,
hvorunder K. lever, udpræget tørre, regnfattige
Egne, saaledes besidder de ogsaa andre Midler til
Nedsættelse af Fordampningen fra deres
Overflade: Vokslag, kraftig Kutikula, faa
Spalteaabninger, Cellelag med Slim, som energisk
tilbageholder Vand i tørre Perioder, Vandvæv m.
ni. Hos de fleste Arter forbindes Karstrengene
først meget sent af en sluttet Fortykkelsesring;
de adskilles længe af brede Marvstraaler. I det
sekundære Ved bestaar Vedparenkym og
Marvstraaler hos mange af meget tyndvæggede
Celler, men hos nogle Slægter (Cereus, Opuntia)
kan der dog med Alderen dannes en betydelig
Vedmasse i Stammerne.
Blomsterne sidder ofte enkeltvis ell. parvis,
sjælden fl. sammen. De er tvekønnede,
regelmæssige ell. ved Blosterets Krumning noget
uregelmæssige. Bæger og Krone er ej tydelig
afgrænsede, men de mange skruestillede Bæger-
og Kronblade gaar jævnt over i hverandre;
forneden er Blosterbladene forenede til et Rør.
Talrige Støvdragere, der er voksede til
Kronens Grund. Den undersædige og enrummede
Frugtknude bestaar af mange Frugtblade, der
vokser sammen til en Griffel, men øverst deler
sig i lige saa mange Argrene; Æggene sidder
paa lange krummede Ægstrenge. De store, ofte
pragtfuldt farvede og stærkt duftende
Blomster bestøves ved Krydsning. Frugten er et Bær,
hvori Kødet mest dannes enten af
Blomsterbunden eller af denne i Forening med de
opsvulmede Frøstrenge. Frøene har oftest ingen
Frøhvide. — Familien tæller c. 1000 Arter,
fordelte paa c. 20 Slægter, som for største Delen
er udbredte i de varme Egne af Amerika,
særlig Meksiko; dog er en Rhipsalis-Art ogsaa opr.
i Sydafrika. I Sydeuropa er Opuntia vulgaris
indført og overmaade alm. baade dyrket og
forvildet. Andre Opuntia- Arter kan udholde
Vinteren i Tyskland paa Friland og uden
Dækning. I deres Hjemlande gaar visse K. ret højt
op i Bjergene, til 3000 m o. H. ell. endog næsten
til Snegrænsen. De spiller en meget
fremtrædende Rolle som karaktergiveiide Planter i de
Ørkener, Stepper og Klippeegne, hvor de
forekommer i større Mængde. Om deres relativt
ringe økonomiske Bet. se de enkelte Slægter.
A. M.
Kaktusskjoldlus, se Skjoldlus.
Kakuang, d. s. s. Galeopitek.
Kakuminaler, se Cerebrallyd.
Kala (»Tid«) hører i Indien til
Grænseomraadet mellem den populære Opfattelse,
Filosofien og Religionen. Foruden et Tidspunkt,
en Tidsudstrækning og Tiden i Alm.
medbetegner det i den populære Opfattelse Indbegrebet
af alle de i Tidens Løb indtraadte Betingelser
for Handlingers, Begivenheders ell. Tilstandes
Indtræden og Nødvendigheden af deres
Indtræden uafhængig af den Handlendes Villie, altsaa
d. s. s. Skæbnen (adṛishṭa, »det usete«);
i denne Forstand anvendes K., hvor de
Handlende vil fralægge sig Ansvaret for, hvad de
gør, medens adṛishṭa fra det
moralsk-religiøse Synspunkt sættes lig med karman
(»Gerninger«, navnlig i tidligere Tilværelser, som
altsaa ikke kan ses af alm. Mennesker); endelig
det sidste Stadium af Udviklingen i Tiden:
Enden, Døden, Opløsningen, saavel det enkelte
Individs som hele Verdens; Kālāgni i
(»Tidsilden«) er den Ild, som bevirker Verdens
Undergang.
(S. S.). D. A.
Kala [’krala’a] (arab.) betyder »Slot«,
»Fæstning«; Ordet forekommer som Led i en Mængde
geogr. Egennavne, navnlig i Spanien, f. Eks.
Alcala, Calatrava (af Kala-t Rabach) o. s. v.
J. Ø.
Kalaa [’krala’a], d. s. s. Kala (arab.).
Kalaa [’krala’a], El-K-Beni-Abbes, By i
Algier, Dept Constantine, ligger 35 km NV. f.
Bordjbou-Areridj paa Toppen af en stejl Klippe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
