Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalamis - Kalamita-Bugten - Kalamitet - Kaland - Kalanderlærke - Kalandring, Kalander - Kalandsbrødre ell. Kalander - Kalandhuse - Kalanos - Kalantan - Kalarasch - Kalas - Kalathos - Kalatsch - Kalau - Kalaureia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traditioner; hans Hermes, Dionysos og Asklepios var
fremstillede skægløse ɔ: ungdommelige. K.
synes saaledes at have været en af
Hovedmændene ved den »Foryngelse« af fl. af de olymp.
Guder, der i den gr. Kunst foregaar i 1. Halvd. af 5.
Aarh. og staar i Forbindelse med ændrede
Forestillinger om Mandsidealet. — Smaa
Gengivelser af K.’s Hermes og Dionysos findes paa
Mønter fra Tanagra; i et arkaistisk Marmorrelief
har man med nogen Sandsynlighed set en
Efterligning af hans Afrodite (Sosandra); men ud
over dette er, som nævnt, intet af de mange fra
Oldtiden bevarede Kunstværker med nogen
Sikkerhed henført til K. (Litt.: F.
Studniczka, »K.« [Leipzig 1907]).
C. B.
Kalamita-Bugten, en betydelig Bugt fra det
sorte Hav paa Vestsiden af Halvøen Krim; ved
dens nordlige Del ligger Byen Eupatorfia.
G. Ht.
Kalamitet (lat.), Ulykke; ulykkelig
Tildragelse.
Kaland, se Kalandsbrødre.
Kalanderlærke, se Lærker.
Kalandring, Kalander (Glittepresse),
se Appretur.
Kalandsbrødre ell. Kalander, et religiøst
Broderskab, der opstod i 13. Aarh. Oprindelsen
er ikke ganske klar. Man udleder Navnet K. af,
at de samledes den første Dag i hver Maaned,
den hedder nemlig paa Latin calendæ. Opr. var
det et Broderskab af Gejstlige, men snart
optoges ogsaa Lægmænd, baade Mænd og
Kvinder. Det havde ikke Karakteren af en
lovbunden Orden, men af en friere Forening under
gejstlig Ledelse. Formaalet var at samles til
fælles Andagtsøvelser og Festligheder, at støtte
hverandre, øve gode Gerninger og ganske
særlig at sørge for Medlemmernes Begravelse og
lade Sjælemesser læse over de afdøde
Medlemmer. De udbredte sig hurtig over hele
Nordtyskland, Nederlandene, England til Frankrig
og Ungarn, der rejstes det ene Kalandhus
efter det andet, og de vandt ved store Gaver
anselige Rigdomme. Men saa udartede de ogsaa.
Festerne blev til store Æde- og Drikkegilder i
den Grad, at de blev til et Ordsprog, og det at
»holde Kaiand« ell. »kalendre« blev en
Betegnelse for at svire. Heri bragte Reformationen
Forandring, og Broderskabet opløstes
efterhaanden, ogsaa i de kat. Lande, og deres
Ejendomme konfiskeredes. Christian IV’s store
Reces af 1643 forbyder »Calenter«, og Forbudet
gentages i Christian V’s Danske Lov. Enkelte
Steder holdt de sig dog ned til 19. Aarh.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kalandhuse, se Kalandsbrødre.
Kalanos, ind. Vismand (Gymnosofist), hvis
egl. Navn skal have været Sfines, fulgte af
Beundring for Alexander den Store med ham
paa hans Tog fra Indien tilbage til Persien. Da
han her for første Gang i sit Liv følte sig syg,
besluttede han, som hans Religion krævede det,
at lide Døden paa Baalet. Trods Alexander’s
Indsigelser udførte han sin Plan og lod sig
brænde under mange Ceremonier og i hele
Hærens Paasyn, hvorefter der til hans Ære
holdtes prægtige Væddekampe og efter hans
Ønske fejredes et stort Drikkelag. — K.’s
Skæbne er digterisk behandlet af Fr.
Paludan-Müller i »Kalanus« (tre Digte, 1854).
H. H. R.
Kalantan, se Kelantan.
Kalarasch [-’ra∫], Calarasi, se
Kelerashi.
Kalas (Callads), et Drikkegilde; opr.
Collats, af lat. collatio, Munkenes
Aftensmaaltid paa Fastedagene; jfr. Føring.
Kalathos [-tås] (gr.), en nedadtil spids,
opadtil bred Kurv, flettet af Vidjer. Den benyttedes
især af Kvinderne til Opbevaring af Uld o. a.
Sager. Som Symbol paa Frugtbarhed og
Overflod bæres K. ofte af Horaerne o. a. kvindelige
Guddomme. Specielt er K. Navnet paa den med
Blomster ell. Aks smykkede, symbolske, hellige
Kurv, der paa den fjerde Dag af
Eleusinie-Festen førtes rundt i Processionen.
H. A. K.
Kalatsch, Kosakby i Mellemrusland, Guv.
Voronesh, har c. 15000 Indb., Garverier og
store Kvægmarkeder.
G. Ht.
Kalau, se Calovius.
Kalaureia [kala^u’ræ^ia, gr. -la^u-] hed i
Oldtiden en lille Ø i den sydlige Del af den
saroniske Bugt ved Nordkysten af den argoliske
Halvø, kun ved et smalt Sund skilt fra den Del
deraf, som tilhørte Byen Troizen; Øens nuv.
Navn er Poros. I politisk Henseende var K.
ubetydelig; den nævnes oftere som tilhørende
Troizen og synes kun en kort Tid at have
dannet en selvstændig Kommune. Ligesom fl. a.
Punkter omkr. den saroniske Bugt (Troizen,
Isthmen, Sunion) var K. derimod Sæde for en
anset Poseidon-Kultus, der sandsynligvis gaar
tilbage til forhistorisk Tid. Guden dyrkedes her
i Fællig af fl. Stæder paa Grækenlands Østkyst,
der dannede et saakaldt Amfiktyoni; som
Medlemmer heraf nævner Strabon: Hermione,
Epidauros, Aigina, Athen, Prasiai, Nauplia og det
boiotiske Orchomenos, med den Tilføjelse, at
Prasiai og Nauplia (da disse Stæder havde
mistet deres selvstændige Bet.) afløstes af Sparta
og Argos. Sandsynligvis skete dette ved en
Reorganisation i den hellenistiske Tid af det gl.
Amfiktyoni, som da for længst havde tabt sin
Bet. I 1. Aarh. f. Kr. blev K. plyndret af de
kilikiske Sørøvere; af Strabon’s Ord synes at
kunne sluttes, at Amfiktyoniet ikke mere bestod
paa hans Tid. — Poseidon-Helligdommen laa
højt (170 m o. H.) med vid Udsigt over Bugten
med dens Øer og Kyster; i ringe Afstand derfra
fandtes en Havneplads, hvorfra en Vej førte op
til Templet. En Udgravning af Helligdommens
Ruiner foretoges Sommeren 1894 af de sv.
Arkæologer Kjellberg og Sam Wide. Af
Bygningerne var kun Fundamenter og enkelte
Arkitekturstykker tilbage. Selve Templet viste sig at have
været en dorisk Peripteros, opført i 6. Aarh. f.
Kr.; et rektangulært Stykke Jord uden om det
var indhegnet med en Mur, der var samtidig
med Templet. Uden for denne Mur fandtes en
Plads omgivet af Søjlehaller og lign. Bygninger
og tæt ved denne Plads Fundamenter af K.’s
Raadhus (Buleuterion). Flere af disse
Bygninger kan antages at stamme fra den ovf. omtalte
Reorganisation af Helligdommen i hellenistisk
Tid. Af Kunstværker og Oldsager gav
Udgravningen kun ringe Udbytte, idet Stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
